Fremtiden tilhører dem, der holder fast i troen

Forleden faldt jeg over et citat af en nu afdød katolsk kardinal, Francis George of Chicago, som for par år siden sagde:
”Jeg forventer at dø i min seng, min efterfølger vil dø i fængsel og hans efterfølger vil dø som martyr i det offentlige rum. Hans efterfølger vil samle splinterne af et ødelagt samfund og langsomt hjælpe med at genopbygge civilisationen, ligesom kirken har gjort det så ofte i menneskehedens historie”.

Ingen som har fingeren på pulsen med hvad der sker i den vestlige kultur, kan blive overrasket over udsagnet. Eftersom brutale og blodige martyrier allerede bliver påført kristne i mange af verdens lande, hvorfor skulle vestligt kultur, som er epicenter for den dødens kultur, som man forsøger at eksportere til resten af verden, forblive uberørt af den uhyggelige udvikling?
Meget tyder på, at kristne i Vesten, som holder fast i tro og tradition og som ikke vil kysse kejserens billede, også går en voldsom tid i møde.

Sekularismen er ikke neutral, som den har hævdet i årevis. Den bliver tværtimod mere og mere aggressiv mod traditionelle kristne. Den omtaler troende, der følger De Ti Bud og fundamentale moralske principper, der er baseret på den naturlige morallov, som intolerante og hadefulde. Det er især familielivet, som den anti-kristne sekularisme går til angreb på. Forsvar for den naturlige kernefamilie med far, mor og børn, bliver opfattet som hadefuld og intolerant tankegang.

En kultur, der tænker sådan, er grebet af vanvid. Alt for mange kristne i den vestlige verden har endnu ikke erkendt det. Mange kirkegængere er så hjernevasket med vestligt kulturs selvforherligende ord om at være et tolerant samfund, at de ikke ser og forstår den anti-kristne udvikling. Eller også har de lært – ofte med deres præster i spidsen – at forme og fortolke deres tro, så den ikke kommer i modstrid med den militante sekularisme, og derfor føler de sig ikke berørte.

Den anti-kristne sekularisme og ISIS’ islamisme, som truer kristne, vil kun herske kort. Begge hylder dødens kultur og vil derfor gå til grunde. Derefter er det kristne med værdier, der fremmer livet, som kommer til at genopbygge kulturen. Fremtiden tilhører dem, der holder fast i troen.