Lisa fik lov at beholde sin arm – efter forbøn

Hvad skete der videre med Lisa Jensen, som modtog forbøn i DR2s udsendelse om alternativ behandling? Udfordringen har talt med hende.

Af Mette Østergaard

– Jeg bliver nødt til at sige, at jeg nu tror på Jesus, og at det er det navn, som har fjernet smerterne i min arm.

Sådan konkluderer Lisa Jensen i slutningen af DR2s udsendelse ”Alternativ behandling – virker det?” Her gik stuntmanden Lasse Spang Olsen på opdagelse i den alternative behandlingsverden – og undersøgte herunder virkningen af kristen forbøn.
I udsendelserne ville man undersøge, om kronisk syge patienter kunne opnå en positiv effekt af alternativ behandling.
Professor Asbjørn Mohr Drewes og overlæge Jannik Helweg-Larsen var det faste panel, som skulle give en videnskabelig og lægelig vurdering af de forskellige forsøg.

Virker kristen forbøn?

I den sidste af de 6 udsendelser havde Lasse Spang Olsen valgt helbredelse ved forbøn, som en af de ”metoder”, der skulle undersøges. Lisa Jensen var af sin læge blevet udvalgt til at deltage i forsøget, da hendes tilstand var kronisk og uden behandlingsmuligheder. Lisas sygdom hedder takayasus. Den bevirker, at der opstår stenoser (tillukning af pulsårer) og betændelse i blodårerne.
I Lisas tilfælde var især venstre arm belastet. Sygdommen er så alvorlig, at der har været tale om amputation af armen. Årerne kan i værste fald blive så tilstoppede, at Lisa kan dø. Lisa har, siden diagnosen blev stillet i 2009, lidt af voldsomme smerter.
– Det er som at få en rodbehandling uden bedøvelse, forklarer Lisa. Smerterne har været stærkt invaliderende. De har forhindret Lisa i at kunne bruge armen og har ødelagt hendes nattesøvn.
Sygdommen havde også voldsomme psykiske konsekvenser for Lisa. Det skabte dødsangst, dyb frustration og afmagt.
I udsendelsen beder helbredeslesprædikant Hans Berntsen for Lisa. Der er to ”forsøg”. Først beder Berntsen med håndspålæggelse for helbredelse af Lisa. Senere måler lægerne direkte på receptorer i hjernen under selve forbønnen, om der sker noget i hjernen henholdsvis ved en falsk bøn og en ægte forbøn.
Lisa mærker ikke noget særligt under selve forbønnen, men da Hans Berntsen er på vej ud af lokalet, snurrer det i skulderen og den øverste del af armen.
Den efterfølgende nat får Lisa ekstra stærke smerter i venstre arm, og hun tænker, at hun aldrig skulle have modtaget forbøn. Hun ringer til forsøgscentret, og siger at hendes tilstand er forværret.
Men efter den første voldsomme nat oplever Lisa, at smerterne optræder sjældnere end før, og på tredjedagen kl. 14 oplevede Lisa den sidste smerte i armen.

“Ved den rigtige forbøn sker der et voldsomt udslag i det område i hjernen, hvor alphabåndet befinder sig.”

Hun kan nu sove hele natten og har oplevet at sove 13 timer i træk for første gang i mange år. Hun har også mere energi og føler sig meget mere glad.
Scanninger viser dog ingen fysiske ændringer i Lisas tilstand. Der er stadig lige dårlig blodgennemstrømning i armen, og den er stadig blåsort.
Hans Berntsen siger, at han tror, at der sker noget godt for alle, som modtager forbøn. Han tror, at alt er muligt for Gud, og han beder med stor frimodighed for, at Lisa skal blive helbredt.
– Jeg vidste, at jeg ikke kunne leve med de voldsomme smerter, så jeg glæder mig over, at smerterne er forsvundet, selv om jeg åbenbart ikke er helbredt for sygdommen.
Senere i udsendelsen får Lisa sat elektroder på hovedet for at måle den elektriske energi i hendes hjerne under forbøn.
Lisas læge Mogens Pfeiffer Jensen, som er overlæge på Århus Universitetshospital, mente ikke at man kan måle forskel på en ”snydebøn” og en rigtig forbøn, hvor man beder i Jesu navn.
Men ved den rigtige forbøn sker der et voldsomt udslag i det område i hjernen, hvor alphabåndet befinder sig. Ved den ”falske” bøn sker der ikke noget udslag. (Alphabåndet er et sted i hjernen, hvor man kan registrere smerter.)
Lisa er på dette tidspunkt i undersøgelsen meget i tvivl om, hvad det er, hun oplever.
– Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, men jeg kan ikke definere, hvad det er, der sker under forbøn.
Mange af de funktioner, som Lisa var afskåret fra pga. sygdom, er hun faktisk i stand til at gøre 7 uger efter forbønnen. Det er fx selv at vaske hår og at spise med kniv og gaffel, og hun kan endda hækle og strikke.
Lisas læge mener dog ikke, at Lisas bedring i armen kan ”have noget med Gud eller Jesus at gøre”. Men Lisa siger selv i slutningen af udsendelsen:
– Jeg bliver nødt til at sige, at jeg nu tror på Jesus, og at det er det navn, der har fjernet smerterne i min arm.

Hvad nu?

Udfordringen har kontaktet Lisa Jensen for at høre, hvordan det går nu – ca. ½ år senere.
I udsendelsen ser man, at dine smerter forsvinder, efter at du har modtaget forbøn af Hans Berntsen. Hvordan går det med smerterne på nuværende tidspunkt? Er de stadig væk?
– Ja, det går faktisk rigtig-rigtig godt med det, men hvis jeg ikke lige passer på, hvad jeg bruger armen til, så får jeg ondt. Så har jeg jo selv været skyld i det.
Men de konstante stærke iskæmiske smerter i hviletilstand, som jeg havde før, de er helt væk.
Jeg er jo ikke helbredt, jeg har stadig sygdommen, mener Lisa.
Går du stadig til kontrol hos din læge, og er der foretaget nye scanninger siden udsendelsen?
– Ja, jeg går stadig til kontrol, men der er ikke foretaget nye scanninger.
Er der andre undersøgelser, der kan vise, hvordan det går med blodgennemstrømingen i armen.
– Nej, ikke ud over de fysiske tegn, som kan ses på selve armen, at den bliver blåsort pga. manglende blod. Og så bliver betændelsestilstanden undersøgt i blodprøver.
– Jeg har også stadig fysiske begrænsninger i armen, så jeg ikke kan løfte en kaffekop. Men jeg kan spise med kniv og gaffel og bruge armen som en hjælpehånd.

Dødsangsten er væk

Hvad med din nattesøvn, nu hvor du ikke oplever smerter?
– Ja nattesøvnen er stadig god. De psykiske konsekvenser af min sygdom forringede også min søvn, da jeg led af dødsangst og var bekymret for mit liv. Efter forbønnen oplever jeg meget mere ro, og dødsangsten er væk.
Hvor lang tid er der gået siden optagelserne?
– De startede med at optage midt i januar 2015. Jeg var indlagt for at lægerne kunne undersøge, om de kunne foretage et kirurgisk indgreb. Men det kunne de ikke. Der var slet ingen muligheder.
Hvis de skulle have forsøgt med et kirurgisk indgreb, var der stor risiko for at jeg kunne miste livet. De stenoser, som sad i pulsåren, forgrenede sig op til hjernen, så det var for farligt.

Fri for smerte-piller

Efter at jeg var kommet hjem, ringede min læge og fortalte, at han var med i det her program, og spurgte om jeg havde lyst til at modtage forbøn, og jeg tænkte, at det kunne jo ikke skade.
Får du medicin i øjeblikket?
– Ja, jeg får medicin for selve sygdommen. Den skal sænke betændelsestilstanden i blodårerne. Ifølge lægerne skal jeg formentlig fortsætte med den resten af livet, fordi de stenoser, som jeg har, sidder så kritiske steder, at det vil være farligt at regulere på dem.
Men jeg tager ikke smertestillende medicin længere.

Vildt og surrealistisk

Har du talt med andre, som har oplevet mirakler efter forbøn?
– Nej, jeg har kun talt med min mand om det. Jeg har været meget i tvivl under hele forløbet. Der var en forbøn, som ikke bliver vist i udsendelsen. Det var lige inden scanning nummer to. Jeg skulle til Vejle og møde Hans Berntsen ganske kort, uden at der var tv på. Dér spørger han, om han lige må se, om mine ben er lige lange. Man kan tydeligt se en forskel i længden. Og det er i dét øjeblik, da han beder for mine ben (som bliver lige lange!) at jeg bliver overbevist, fordi det er der ikke noget menneske, der kan gøre.
– Jeg tænkte, hold da op, det her er ikke Hans, der gør det her, det var en meget overvældende oplevelse. Jeg satte ikke ord på med det samme, om at det var Jesus eller Gud, der havde gjort det, men det tror jeg, at det var.

“Det er ikke sådan, at jeg falder på knæ med foldede hænder og beder højt til Gud. Men jeg beder mine egne stille bønner.”

Jeg kunne simpelthen mærke, hvordan lårbensknoglen blev trukket ud af hofteskålen. Det var en fuldstændig vild og surrealistisk oplevelse. Det var dét, der ændrede det, så jeg ikke længere tvivlede på, at det var Jesus.
Hvorfor skulle du tage til det møde i Vejle med Hans Berntsen?
– Formålet var at få ekstra forbøn, for at se om det kunne give et bedre resultat på scanningen.

Var det virkelig Jesus?

Hvad siger du til andre, hvis I taler om, at dine smerter er væk?
– Nu siger jeg, at jeg ikke er i tvivl om, at der er mere mellem himmel og jord – og at det må være Jesus. I starten havde jeg svært ved at sætte ord på, at det var Gud eller Jesus, men inde i mit hjerte véd jeg bare, at det var Jesus, der hjalp mig der.
Har oplevelsen ændret noget i dit liv i øvrigt?
– Nej, det er ikke sådan, at jeg falder på knæ med foldede hænder og beder højt til Gud. Men jeg beder mine egne stille bønner inde i mig selv. To gange har jeg sagt tak lidt højt for at smerten er væk, og jeg tænker på, at jeg skal huske at være taknemmelig over, at mine smerter er væk, og være lidt ydmyg overfor det, der er sket med mig. Jeg føler stor taknemmelighed overfor Hans Berntsen, fordi han har hjulpet mig.
Har du haft kontakt med Hans Berntsen bagefter?
– Ja, Hans har ringet til mig nogle gange for at høre, hvordan jeg har det.
Har han bedt for dig igen, for at se om du kunne blive fuldstændig helbredt?
– Nej, jeg tror heller ikke, at jeg har brug for det. Jeg vil nok bede om det, hvis jeg får ondt igen, men det er jeg overbevist om, at det gør jeg ikke. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det, men jeg har fået sådan en ro indeni.
Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg havde så alvorlig en sygdom, som florerede rundt i kroppen, men nu har jeg fået en helt anden ro omkring det.
Jeg har ingen forventning om, at man kan blive helt rask. Hvis man kunne blive rask, så tror jeg, at dem som har den samme sygdom som mig, og som er stærkt troende, var blevet helbredt, siger Lisa til Udfordringen.

14 dage tilbage…

Blev du akut syg, eller kom symptomerne gradvist?
– Det startede i 2008. Jeg sad i sofaen og kunne pludselig mærke, at der skete noget i kroppen. Jeg blev indlagt og fik konstateret kraftig åreforkalking. Jeg var ryger på det tidspunkt, og jeg fik at vide, at hvis jeg ikke holdt op, så ville jeg have 14 dage tilbage at leve i. Min krop lignede en på 87, og jeg skulle nyde den tid, jeg havde tilbage. Det var en voldsom besked…
Senere trak de diagnosen med åreforkalkning tilbage, og de mente, at der var andre ting i spil. Efter et år fik jeg diagnosen takayasus. Jeg fik også diagnosen fibromuskulær displasi, som er en betændelsestilstand i de store blodkar.
Jeg har selv sagt nej til den behandling, de vil give mig, fordi de ikke kunne garantere, at det kunne give væsentlig bedring, og bivirkningerne ville blive for store.
– Nu må jeg bare glæde mig over, at smerterne er væk, og at jeg fik lov at beholde armen, siger Lisa, der også har fået mere overskud i hverdagen efter forbøn.

Forsker: Forbøn virker!

I DR2’s udsendelse oplyser religionsforsker Ella Paldam fra Århus Universitet, at hun har registreret 936 tilfælde, hvor forbøn uden tvivl har virket positivt i forhold til smerter og lidelser.