Stor lille bog om håb

Joni Earecksen Tada har skrevet en lille bog om at finde håb og mening i sin lidelse.

Anmeldt af Kirsten Krog

På trods af at Joni Earecksen Tadas hæfte ”Håb … det bedste af alt” er ganske lille i sit omfang, behandler det et af de største og sværeste emner i livet: Håbet midt i lidelsen.

Som altid tager Joni udgangspunkt i sin egen erfaring og skriver levende og letforståeligt om det håb, som stråler midt gennem stor lidelse, og hun går langt i sin lovprisning af dette håb. Hun taler om, at det er muligt at nå til ikke bare at kunne takke for, men endda glæde sig over sine lidelser. Men der er en dobbelthed i et sådant liv, for glæden og taknemligheden er der ofte samtidig med følelsen af ikke at magte lidelsen længere.

Den vigtigste pointe i bogen er nok, at lidelsen kan blive en velsignelse, fordi den kan åbne vore sjæle for Guds dybe værk i os, og fordi den på en særlig måde forener os med vor lidende Frelser. Lidelsen kan blive den projektør, der stiller skarpt på vores syndighed og på en særlig måde tvinger os til at leve helt nær ved Jesus og leve af hans kraft i stedet for vor egen. På samme måde kan vort vidnesbyrd om Jesus og vor glade udstråling af ham, mens vi lider, blive et stærkt vidnesbyrd for andre. Derfor er der håb i lidelsen.

For ”stor” en bog

Jeg tror imidlertid, at bogen kan blive for ”stor” for nogle læsere. Joni skriver denne bog årtier efter, at hun blev lammet, og hun er gennem års intens kamp nået til en åndelig modenhed, som det tager tid at opnå. Derfor vil mange, der for nyligt er blevet ramt af en svær lidelse, nok have svært ved at gribe det håb, hun skriver om, og tanken om at skulle kunne takke for lidelsen og endda glæde sig over den, kan i stedet for at skabe håb blive et tungt krav, som det synes umuligt at tage op.
Og netop her mener jeg, at bogens – og flere andre af Jonis bøgers – svaghed ligger: De er så erfaringsbaserede, at de nuanceforskelle, der er i Guds veje for de enkelte lidende mennesker, ikke bliver klare nok. Bogen er skrevet ud af Jonis erfaring – og netop det giver den en ægthed, som har stor værdi – men ikke alles veje og temperamenter er ens. Nogle mennesker kan have langt mere brug for at høre, at det er okay at råbe til Gud i sin nød og ærligt sige ham, hvad man føler, også at man er vred – og at dette måske ikke så ”fromme” nødråb er et større bevis på ens tillid til Gud, end hvis man hyklede en taknemlighed, som man endnu er lang fra at være nået til. Joni er nået dertil, men læseren må være og relatere til Gud ud fra, hvor han eller hun er.

Joni Eareckson Tada:
Håb … det bedste af alt
35 sider • 49,95 kr. • ProRex