Av! Raseri kan gi’ smerte

Fjendtlighed og vrede er direkte koblet til smerte hos mange mennesker, hvilket ikke burde overraske. Bibelen har fortalt om det i mange år.

Af Dr. Don Colbert

– Der går ikke en dag, uden at jeg har kraftige smerter et eller andet sted. Jeg er kun 46 år, så det kan da ikke være normalt? spurgte Kelly.

Kelly led af voldsomme rygsmerter og andre smerter, der dukkede op tilfældige steder i kroppen – en dag hovedsmerter, dagen efter mavesmerter.
Jeg forsikrede hende om, at det ikke var normalt i hendes alder med disse symptomer.
Da jeg spurgte hende, hvornår disse smerter havde indfundet sig, fortalte hun, at de var begyndt omkring 4 år forinden.
Jeg bad hende fortælle mig om sit og familiens liv, og især om de sidste fem til syv år. Hun svarede: – Det har været de værste år af mit liv!
Så gav hun et resume af sit voksenliv. Hun havde giftet sig med sin mand, Will, mens de læste. De havde begge studeret de næste tre år og taget afgangseksamen – hun indenfor pædagogik, han indenfor grafik. De fik begge arbejde, og året efter fik Kelly sit første barn. To år senere kom det næste barn. Over de næste 20 år flyttede de tre gange – til tre forskellige stater – i Wills stadige jagt på bedre job. Det lykkedes derimod ikke altid Kelly at finde arbejde.
For cirka fem år siden gik bunden ud af familiens økonomi. De havde et barn på college og et andet på det sidste år af en videregående uddannelse, da Will mistede sit arbejde – så det næste og så det tredje arbejde. I løbet af fire år havde han haft fem jobs. Kelly fortalte:
– Han klarede bare ikke at holde fast i et arbejde. I løbet af disse fire år havde han kun beskæftigelse 19 måneder, så jeg måtte tage ansvaret for familiens økonomi, hvilket var voldsomt for en lavtlønnet grundskolelærer!
Jeg spurgte hende, om det gik ud over hendes forhold til Will? Hun sagde: – Ja, absolut. Jeg prøvede at støtte ham. Så hørte jeg bemærkninger om, at han opførte sig arrogant og var ustabil og upålidelig på arbejdet. Jeg var nok klar over, at han altid havde haft tendenser i den retning, men de lod nu til at være kommet ud af kontrol. Jeg blev meget vred over, at han ikke blot saboterede sin egen karriere, men også familiens økonomi og vore børns fremtid. Jeg var også gal over, at han mente, han ikke selv var skyld i de mange skift af arbejde.
– Jeg blev vred over, at han skubbede hele ansvaret for familiens økonomi over på mig. Han vidste, han havde gjort mig vred og frustreret, selv om jeg aldrig havde skældt ham ud. Faktisk talte vi aldrig om, hvordan jeg havde det – jeg tror, han vidste, jeg var vred, men det opfattede han som mit problem og ikke som noget, der havde med ham at gøre!
– Skete der nogen forandring? spurgte jeg.
– Nuvel, til sidst fik han skaffet sig et arbejde, som det lykkedes ham at holde fast i, men ikke inden for grafisk formgivning. Vores datter tog et års pause fra college for at arbejde. Vores søn begyndte på et offentligt college i stedet for på det uddannelsessted, som han havde ønsket at gå på. Jeg tror nok, jeg stadig er vred på Will, fordi hans manglende evne til at holde på et arbejde påvirkede vore børns liv negativt!
– Men hvorledes kan det have noget at gøre med mine rygsmerter? spurgte hun mig.

Roden til smerten

Fjendtlighed og vrede er direkte koblet til smerte hos mange mennesker, hvilket ikke burde overraske. Bibelen har fortalt om det i mange år:
Du fyldte mig med harme. Hvorfor er min smerte evig, og mit sår ulægeligt? (Jer 15,17-18)
Fra min tidlige ungdom har mine fjender angrebet mig. De angreb mig, men overvandt mig ikke. Min ryg er mærket af dybe sår, som var den pløjet med en plov. (Sl.129,2-3)
Indignation er selvfølgelig også en slags vrede, også selv om den kan være berettiget. De emotionelle angreb på salmisten udløste en smerte på hans ryg – en smerte så stor, at det føltes, som om nogen pløjede han ryg.
Hvad siger forskningen om det, der knytter skadelige og giftige følelser, fjendtlighed og vrede med smerte? Dr. John Sarno, professor i klinisk rehabiliteringsmedicin ved New York University School of Medicine, har behandlet tusindvis af patienter med rygsmerter. Først i 1970’erne begyndte Sarno at sætte spørgsmålstegn ved de anerkendte diagnoser og behandlingsmetoder for rygsmerter. Han undrede sig over, at smerteniveauet hos patienterne ikke passede med resultaterne fra de fysiske undersøgelser. Nogle gange indikerede prøveresultaterne, at de fysiske skader egentlig kun havde små eller ingen sammenhæng med, hvor mange smerter, patienterne sagde, de oplevede.
Sarno begyndte at udspørge patienter med kroniske smerter og opdagede, at ikke færre end 88% af dem havde et sygdomsforløb med stresspåførte smerter.
Mange af de samme patienter havde også haft et eller flere af disse symptomer:
Spændingssmerter
Migræne
Eksem
Tyktarmsbetændelse
Mavesår
Astma
Høfeber
Hyppig vandladning
Irritabel tarm
Dr. Sarno konkluderede, at smertefulde rygkramper og kroniske rygsmerter ofte skyldtes vedvarende spænding, stress, frustration, angst, undertrykt vrede og bekymring. Han fremlagde en teori om, at spændinger påvirker blodcirkulationen til rygmusklerne. Denne anspændthed gør, at nerver og blodkar – der forsyner rygmusklerne med blod – trækker sig sammen og derved reducerer blod- og ilttilførslen til vævet. Det resulterer i smertefulde kramper. Denne tilstand kan til sidst føre til følelsesløshed, en stikkende og prikkende fornemmelse og endda svækkelse af muskelstyrken.
Den kroniske, vedvarende indsnævring af blodkar medførte også ophobning af stofskifteaffald i musklerne. En af cirkulationssystemets opgaver er af borttransportere affaldsstoffer fra celler og væv til kroppens udskilningsorganer – især nyrerne og tarmene, men også huden. Når blodkarret er indsnævret, hober affaldsstofferne sig derfor op i musklerne.

Kronisk stress-smerte

Den nederste ryghvirvel er ikke det eneste, der påvirkes.
Problemet kan også ramme muskler i nakken, skuldre, sædemuskler, arm og ben. Til sidst kan det ende med en diagnose for fibromylagi, myofasciale smerter, tilbagevendende stressskader og andre symptomer. Dr. Sarno benævnte denne tilstand af kroniske smerter TMS (Tension Myositis Syndrome).
Før han gjorde denne opdagelse og satte navn på den, havde Dr. Sarno behandlet sine rygsmertepatienter ud fra, hvorvidt smerterne var relateret med slid på ryghvirvlerne, leddegigt osv. Stort set havde patienterne kun oplevet begrænset bedring, hvilket ikke er usædvanligt for patienter med kroniske rygsmerter. Mange mennesker, der plages af kroniske rygsmerter, fortæller, at de har døjet med dem i 10, 20,30 eller endnu flere år – selv om de har været igennem flere behandlinger og terapier. I mange tilfælde var bedringen blot midlertidig.
Da dr. Sarno havde fuldført sin forskning, begyndte han at behandle de underliggende emotionelle årsager til TMS som supplement til den fysiske behandling. Pludselig begyndte patienter at vise dramatiske forbedringer. Han oplevede en forbløffende succesrate i behandlingen. Mere end 90 % af patienterne fortalte, at de var blevet fuldstændigt frie for smerter. Dertil blev mellem 90 og 95 % varigt raske, så de kun i meget sjældne tilfælde igen fik rygsmerter.
Jeg anbefaler ofte dr. Sarnos bøger – The Mind-Body Prescription, Healing Back Pain og Mind over Back Pain – til mennesker, som opsøger mig med kroniske rygsmerter.

Følelsesmæssig smerte kan udløse fysisk smerte

Når et forhold til en person, man elsker, går i stykker, eller hvis man bærer på en dyb sorg efter et tab, siger man ofte, at man har ’hjertesorger’.
Når nogen afviser os, kritiserer os eller gør os vrede, siger man ofte, at personen har ’såret en’.
Men hvilken slags emotionel smerte er det, der langsomt går hen og udvikler sig til fysiske symptomer? Det er den undertrykte emotionelle smerte.
Mange forældre lærer deres børn, at de ikke skal vise følelser. Barnet får at vide, at ’store drenge græder ikke’ eller at ’piger ikke skal klynke’. De bliver oplært til at tro, at det er uhøfligt at vise sine følelser. I nogle tilfælde straffer forældrene endda børnene for at vise deres følelser – selv om de gør det af fornuftige grunde. Psykiatriske undersøgelser har vist, at små børn, som oplever at deres følelser ikke bliver godtaget og respekteret, automatisk udvikler en tendens til at undertrykke følelser. Når de små børn føler, at hverken forældre, lærer, træner, ældre søskende eller andre autoritetspersoner værdsætter deres tanker og følelser, udvikler børnene mange gange foragt for deres egne følelser.

Bibelen taler om vrede

Mange bibelvers handler om temaet vrede. Et af de vigtigste formaner os til hurtigt at finde frem til årsagen til vreden og til ikke at gemme vreden i os: Bliver I oprørte over noget, da synd ikke. Lad ikke solen gå ned over din vrede (Ef 4,26; se også Sal l4,4)
Der er ikke noget i vejen med følelsen af vrede i sig selv, men derimod hvordan vi udtrykker den – fx i form af fysisk vold mod en anden person eller hærværk på ejendom. Det er også skadeligt at holde fast i sin vrede, så den vokser indvendig, og man lever i en tilstand af konstant raseri.
Jesus lærte: – I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ”Du må ikke begå drab”. Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten.
Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og den, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.(Matt 5,21-22)
Jesus sammenligner en holdning af vrede med et virkeligt mord. Mennesker udtaler altid ordet ’idiot’ i vrede. Mundtligt udtryk for vrede kan være ligeså skadeligt som fysisk vold. I virkeligheden reagerer vi ofte på ord og holdninger på samme måde, som havde den anden slået os med en knytnæve. Det gamle norske udtryk: ’Kæppe og sten brækker ben, men ord kan aldrig skade mig’ passer ganske enkelt ikke. Ord kan have en knusende, følelsesmæssig påvirkning på andre.

Midlertidig eller permanent fortrængning

Midlertidig fortrængning af visse følelser kan være sundt på kort sigt, ligesom det at vente med at svare kan give lidt ekstra tid til at få styr på følelser, som eller kunne være for overvældende.
Har du nogensinde lagt mærke til, at en familie, som har mistet et familiemedlem, ofte bedre tackler dødsfaldet end mennesker rundt om dem? Deres sind har for en kort stund undertrykt eller fortrængt de voldsomme følelser af sorg. Mennesker, der rammes af stor sorg, kan opleve denne tilstand af fornægtelse i flere dage, til og med uger, indtil deres følelser kan komme i kontakt med realiteterne. Dette er sindets normale og sunde forsvarsmekanisme.
Hvad der ikke er sundt, er at begrave eller fornægte ubehagelige, overvældende følelser på længere eller permanent sigt – følelser, som det på lang sigt er bedre og sundere at få op i lyset og bearbejdet. Hvis man gør som ingenting og lader, som om alt er godt, giver det problemer senere. Eller hvis vi bilder os selv eller andre ind, at der ikke er sket noget (selv om det skete gjorde ondt), så undertrykker eller benægter vi følelser, som burde være kommet til udtryk. Når en person gemmer på voldsomme og ødelæggende følelser inde i sig selv, vil det skade personen senere hen.
I løbet af årene har mange mennesker oplært sig selv til ikke at føle deres følelser. De er blevet eksperter i at feje smertefyldte følelser ’ind under gulvtæppet’.
Hvad sker der, når man gemmer og holder igen på følelser af frustration, vrede eller afvisning? Når vi nægter at græde og udtrykke vor inderste smerte? Så opfatter sindet det, som om vi er i fare.

“I løbet af årene har mange mennesker oplært sig selv til ikke at føle deres følelser.  De er blevet eksperter i at feje smertefyldte følelser ’ind under gulvtæppet’.

Vore negative følelser, der lå til grund for smerten, prøver vi at undgå eller fortrænge. Så starter den onde en ond cirkel: Jo flere negative følelser vi oplever (som vi ikke formår at udtrykke), jo større bliver trykket indvendig – og jo mere oplever sindet det, som om vi befinder os i fare – og jo mere føler vi, at vi bør flygte (og dermed undertrykke følelsen endnu mere!) eller bekæmpe følelserne. Resultatet kan blive indre raseri, frygt eller ængstelse, der i mange år har kogt under overfladen og blot ventet på at komme til udtryk.
Starten på processen med at skjule følelser sker bevidst. Et barn kæmper mod frygten eller gråden, når noget plager det. Med tiden bliver denne proces en ubevidst handling – der næsten bliver en automatisk, instinktiv reaktion på alt negativt.
Bibelen opmuntrer os til at blive fornyet i sindet: – I stedet skal I forny jeres tanker. I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden. (Ef 4,23-24)
Den engelske Kong James oversættelse af Bibelen bruger begrebet ’The Spirit of your Mind’, som er det underbevidste – den del af tankevirksomheden, som er mere knyttet til sjælen og sindet. Undertrykte, blokerede følelser opstår automatisk i vor underbevidsthed. Og meget ofte er vi ikke bevidste om dem. Det er dette område, som trænger til åndelig fornyelse. Jeg vil komme nærmere ind på det i kapitlerne om tilgivelse, kærlighed, glæde og fjernelse af vrangforestillinger.

Tegn på undertrykte følelser

Spørgsmålet er, at hvis undertykkelsen af følelser hovedsageligt er ubevidst, hvordan kan man så vide, at man gør det?
Jeg har set mange psykologiske tendenser hos mine patienter i forbindelse med smerte. Mennesker med undertrykte følelser fra barndommen har en tendens til at give udtryk for et eller flere af disse symptomer:
Perfektionisme: Mennesker, som undertrykker følelser, vil have, at alt skal være perfekt i deres liv. Så undgår de at opleve afvisning, nederlag eller kritik.
Ønske om kontrol: Man ser ofte, at mennesker, der undertrykker følelser, forsøger at få kontrol over alle livets aspekter – også over andre menneskers liv – så ingen af deres egne følelser kan komme op til overfladen.
Usikkerhed og selvforagt: Mennesker, som undertrykker følelser, er ofte vokset op i miljøer, hvor de har følt sig uelsket og afvist i barndommen. På en eller anden måde har de ikke oplevet og mærket sikkerheden og båndene i et normalt forældre/barn forhold. Derfor udvikler de et lavt selvværd, også selv om de har opnået en masse andre ting i livet.
Denne dybt forankrede lave opfattelse af selvværd viser sig ofte i usikkerhed – for eksempel ved, at personerne ikke stoler på egne afgørelser, ikke tør tage beslutninger eller sætte sig et mål. De kan være så skuffede over deres tidligere beslutninger, at de nægter at træffe flere.
Andre personer med et lavt selvværd har en tendens til at rakke ned på sig selv – de gør nar af egne fejl, afviser komplimenter og kommer med overdrevent kritiske kommentarer om egne mangler og små fejltrin. De er den type mennesker, som ofte straks affejer nye ideer og forslag med ’jeg ved ikke rigtigt’, ’jeg er ikke helt så sikker på det’ eller ’jeg tror ikke, det er nogen god ide’ – selv om de endnu ikke har hørt forslaget til ende eller vurderet mulighederne ved den nye situation. Når de møder nye mennesker eller kommer i nye omgivelser, kan de pludselig blive meget generte eller tilbagetrukne.
Kynisme og kritik: Mennesker med undertrykte følelser afleder nogle gange opmærksomheden fra dem selv og retter den i stedet mod andre for at undgå igen at blive afvist, såret eller stresset følelsesmæssigt. De kan blive rene mestre i kyniske kommentarer og kritik af andre.
Løsagtighed: Denne reaktion kan i begyndelsen forekomme mærkelig, men mange mennesker med et lavt selvværd og undertrykte følelser bruger masser af energi på at gøre alle tilfredse og at lede efter tegn på hengivenhed de mest usandsynlige steder og hos usandsynlige mennesker. De kan blive overdrevent seksuelt løsagtige i ønsket om at opleve den kærlighed og tryghed, de ikke modtog som barn eller for at kompensere for afvisninger fra en tidligere ægtefælle.
Overreaktion: Reagerer man tilsyneladende overdrevent kraftigt på enkle, hverdagsagtige hændelser? Kan en sang pludselig få en til at græde? Kan en bestemt parfume frembringe forvirrede følelser?
Får man billeder eller mareridt om traumatiske begivenheder i fortiden, som fx skilsmisse eller mishandling?
Oplever man en kraftig følelsesmæssig reaktion ved synet af en person på den anden side af et rum eller måske ved synet af et fotografi (til og med et fotografi af en død genstand)?
Man skal vide, at sådanne minder udløser en stressreaktion, der måske prøver at fortælle noget. En af mine patienter fortalte mig, hvor vred hun blev ved duften af pebermynte. Julen var derfor en svær tid for hende – jul, sukkerstænger og duften af pebermynte. Hvordan kunne det være? Mens hun fortalte om sit liv, fik jeg at vide, at hendes onkel regelmæssigt havde misbrugt hende. Under de seksuelle overgreb, som altid foregik i hans stue, vendte hun sig bort og betragtede et glas med pebermyntedrops på bordet ved siden af sofaen. Det overraskede mig ikke, at duften af pebermynte udløste dyb vrede, foragt og bitterhed hos hende.

Store følelser – stor eksplosion

De, som har forsket i forbindelsen mellem sind og krop, fandt bl.a. ud af, at jo stærkere følelser en person er plaget af, jo kraftigere og mere eksplosiv bliver reaktionen, når følelserne kommer frem til overfladen.
Forfærdelige traumer fra barndommen som seksuel, fysisk og følelsesmæssig mishandling, offentlig ydmygelse og alvorlig afvisning er alle oplevelser, der kan udløse indre raseri og smerte. De kan også eksplodere i voldelig adfærd senere i livet – som overgreb mod andre, nogle gange som lammende mareridt og søvnløshed, nogle gange som grådanfald, der tilsyneladende ikke lader sig standse, nogle gange som handlinger, man vil kalde galskab: rasende skrig, påføring af smerte på sig selv osv.

Hvad undertrykkes?

Depression hos den ene af forældrene eller langvarige fysiske sygdomme. Det giver barnet en følelse af usikkerhed, frygt og nogle gange dyb vrede, fordi forældrene ikke opfylder barnets behov.
Ting som skaber dyb frygt, fx. tale om krig eller billeder af krig, vold og terrorisme, separation og skilsmisse, ekstrem fattigdom, hyppige flytninger. Igen vil et barn opfatte det som et ustabilt, utrygt og skræmmende miljø, og barnet kan føle vrede, fordi forældrene ikke opfylder dets behov.
Alkoholisme og afhængighed af stoffer. Barnet vil fortrænge følelser, fordi forældrene er skyld i et utrygt og skræmmende miljø.
Ekstrem strenghed, kulde og mangel på kærlighed. Barnet kan opfatte det, som om forældrene afviser eller uretmæssigt dømmer det. Dette kan skabe vrede.
Indestængte følelser i en person prøver at bane sig fri og give sig udtryk. Det er en del af følelsernes natur – det er meningen, at følelser skal føles eller udtrykkes. Hvis vi nægter at slippe dem ud, prøver de desto kraftigere at manifestere sig. Og så må underbevidstheden arbejde endnu mere for at holde følelserne nede.
Følelser dør ikke. Vi begraver dem, men de fortsætter med at leve deres eget liv. Man kan sammenligne dette med at fylde et fad med vand. Vi hælder det ene glas efter det andet med negative følelser i fadet, lige indtil fadet er fyldt. På det stadie kan en enkelt negativ oplevelse får det til at løbe over.
Hvis en person har oplagret negative følelser, specielt vrede og fjendtlighed, i mange år, skal der ikke meget til, før han eksploderer. Den allersidste lille fornærmelse – medtrafikanten, som svinger ind foran ham, kollegaen eller chefen, som kritiserer ham, en person som overser ham – kan føre til et udbrud, kraftigere end hvad man normalt ville forvente.
Hvad sker ved et normalt udtryk for let vrede eller frygt? Ansigtsmusklerne stivner; hele kroppen kan føles stiv eller endda som lammet. Den normale fysiske reaktion på vrede og frygt er, at kroppen stivner – hele personen forbereder sig på flugt eller kamp. Når vi bliver såret, udbryder vi ’Av! -og giver mundtlig udtryk for smerten.
Men hvad sker der, når man undertrykker vrede eller frygt? Man oplever så den samme anspændthed, men den retter sig indad i kroppen i stedet for udad. Kroppen overfører spændingen til sine indre muskelgrupper. Der lyder ikke noget ’Av’ … for en tid. Men til sidst vågner vi en morgen med en stiv nakke eller ryg … og så kommer der et Av!

Vrede – en betinget refleks

Hvordan bliver vrede en automatisk reaktion, der strømmer ud fra underbevidstheden? Svaret er, at man lærer vrede, når man gentagne gange udsættes for bestemte oplevelser i vore omgivelser.
Jeg synes, det er interessant, at vi i barndommen ofte lærer at undertrykke følelser, mens vi samtidig bliver bombarderet med oplevelser og erfaringer, der udløser følelser. Selv tegneserier prøver at lære børn at reagere på livet med vrede og raseri. Det samme gælder mange krimiserier, bragt i den bedste sendetid. Medierne lærer os amerikanere at reagere på livet med en kort lunte – at trække umiddelbare konklusioner og give svar på tiltale.

“Indestængte følelser i en person prøver at bane sig fri og give sig udtryk. Det er en del af følelsernes natur – det er meningen, at følelser skal føles eller udtrykkes. Hvis vi nægter at slippe dem ud, prøver de desto kraftigere at manifestere sig.”

Vrede er en betinget refleks. Vi lærer det ved gentagelser og sammenkobling af signaler fra omgivelserne. Dr. Ivan Pavlov, en russisk kirurg, viste, hvordan hunde kunne læres op til at få vand i munden, blot man ringede med en klokke. I begyndelse fik de vand i munden på grund af duften af mad, men til sidst blev associationen mellem klokke og mad så stærk og indlært, at de fik vand i munden kun ved lyden af klokken. Dette er et eksempel på betinget refleks.
På samme måde lærer man at udtrykke vrede, når man udsættes for bestemte stressende situationer.
Med tiden vil personen ikke engang være klar over, hvad det er, som udløser vreden – han stivner blot og er konstant parat til flugt eller kamp. Den ene dag kan det gå ud over avisbuddet. Dagen derpå kan det ende med et større skænderi med en butiksekspedient. En tredje dag kan person blive rasende over en kø, som han synes er for lang. Raseriet vælter op på stadig mere urimelige måder, jo længere personen har levet med sin indestængte vrede. Desværre er den slags personer ofte ikke engang selv klar over, hvor urimelige deres reaktioner er i forhold til hændelserne, som udløser dem.

Gør hurtigt op med vreden

Hvad kan man stille op med vreden, så den ikke går over i fjendtlighed? Det måske bedste og vigtigste råd finder vi i Bibelen; ’Lad ikke solen gå ned over din vrede’(Ef 4,26). Gør op med din vrede en gang for alle.
Vær hurtig til at bede om undskyldning.
Bed Gud om tilgivelse for dine raseriudbrud – bekend din vrede for ham, og modtag hans tilgivelse.
En måde, hvorpå man midlertidig kan kontrollere sin vrede på, er at tage en ’time out’. For eksempel når et barn har gjort noget galt, og man bliver vred og er lige ved at handle på en måde, man senere vil fortryde. Fokuser i stedet på noget andet, saml dine tanker, fald ned og lær åndedrætsøvelser, der gør dig i stand til at klare det. Snup en lille pause, mens du prøver at bringe åndedrættet i ro, og sig ’tak’ for hvert åndedrag for at minde dig om livets gave fra Gud. Det svækker vreden, fordi taknemlighed og et roligt åndedræt fra mellemgulvet udløser en afslapningsrefleks, der dæmper stresserefleksen.
Bid din stolthed i dig. Giv hurtigt slip på din vrede, og sig til dig selv: – Guds vilje, ikke min!