Mødet med Gud

Falling up har hermed leveret deres sidste album. Deres rødder er i ‘postgrunge’, og enhver ‘experimental rock’-fan vil falde pladask.

Denne gang endte vi i genren ‘smukt’, men energien tager man ikke fejl af: Den distinkte vokal og det drømmende lydbillede, især lyrikken, der maler billedet af at falde omvendt.
Deres diskografi understøtter smukt titlen, billedet er melankolsk, og man fornemmer undertonen.. . lidt som i amerikanske film når der bliver sagt “we need to talk”. Nu skal der sættes ord på følelser og tilstande – dette album gør præcist det. Det er et abstrakt, poetisk billede, hvor musikken understøtter kompleksiteten i livet. Men der er forståelse. Og nåde.
Gør ligesom jeg: første lyttede jeg til musikken. Dernæst nærlæste jeg lyrikken.

And I wait in the shivering night
Somewhere a voice spoke inside
And you climb through the window outside
And you told me to search for you there (the woodworker).

Falling Up beskriver mødet med en Gud, der ser os i mørket og redder os dér.

There’s a healing calling from the wind, there’s a healer waiting to begin
In timeless places, traced and faceless will I learn to let go (Broken Heart).

Det er forfriskende med et autentisk album, hvor Gud har det sidste ord. Det er til dig, der sætter pris på metaforer, som sætter ord på det svære. Også på det uperfekte i livet og i mennesket. Følelsen af at komme til kort, ikke at slå til… Dette album fremhæver en teologi, der siger, at du vil blive grebet af en kærlig Gud, der netop forstår. Og ser dig også i den mørke nat.
Marianne Glitfeldt