Alternativ og genial lovsang

”We are a band that exists to create the best music we can as a blessing to our Creator and whoever else that listens” (youtube.com/Theemberdays).

Denne plade er veldrejet, velproduceret, anderledes og en fryd for lovsangere og andre ører, der sætter pris på kunst. Fans af Salmernes Bog, Klagesangene og dramaet i Jobs Bog ville kunne relatere til alvoren. Lad os også bare sige, at Sigur Ros og Múms euforiske musik ikke har inspireret Nashville forgæves…

Vokalen er nænsom, og melodierne rammer strategiske steder, gemt under huden. Teksterne kradser. Netop fordi lyrikken er så ærlig og autentisk, at selv Søren Kierkegaard ville have været stolt af at se den kristne scene slå sig løs i ærlig autenticitet om fortvivlelsens mange former.
The Ember Days sætter ord på den sygdom, vi oplever, indtil vi dør. Som i “Darling” (“That day, it came, I cannot believe it was happening to me”). “Walking while I’m blind” – emnerne tvivl og frygt… smelter det sammen med basguitaren, dubstep rytmen, den drillende synthesizer og det melankolske klaver! Brilliant.

Denne lovsangsplade er et “broken hallelujah” (Leonard Cohen klassiker). Seriøst. Det viser, hvilke højder et kreativt band uden kassetænkning kan opnå ved deres sjette album. Bandet har skabt sin egen “lovsangsgenre” (hvis der altså fandtes sådan en!) Sæt The Ember Days på, og lad kunsten lede dig tilbage til din sjæl. Uanset hvor skræmmende eller fantastisk, det end lyder.
Som der blev sagt i introen på en af deres koncerter i Bethel: “This is another depth of worship” (Bethel Church, Redding, 2013).
Marianne Glitfeldt