Han gav frivilligt sit liv

Beretningen om Jesu død og opstandelse finder vi i Det Nye Testamente. Men også Det Gamle Testamente fortæller om Jesu lidelse og død. ”Når han ser, hvad der kommer ud af hans lidelse, glæder han sig og føler, at det var det hele værd”, står der fx i Esajas bog kap. 53:11.

Påsken står for døren, med håbet om forår, om blomster og alt det dejligt grønne. Hvert år er det spændende, om Jesus når til Jerusalem i tide, så han kan blive ophøjet på korset, som Moses fik slangen ophøjet, dengang Israel vandrede i ørkenen.

Hvis man lukker sin ånd op for Guds Helligånd, kan man være så heldig, at Gud giver en kæmpe oplevelse som den, jeg fik med alt det skrevne herunder: Esajas’ klarsynede beretning, oplevet og nedskrevet otte århundreder før Kristus, er en beretning, hvor man klart fornemmer Guds iver og forventning til det, der snart skal komme med Jesus fra Nazareth.

Ussel og mishandlet

Esajas Bog: 52,13-15 til 53,1-12:
”Herren siger: “Se, det skal lykkes for min tjener. Han bliver ophøjet, får ære og pris. Mange var målløse ved synet af ham, så umenneskelig ussel og mishandlet så han ud. Men de skal forundres over ham i hans herlighed. Selv konger vil tabe både næse og mund ved synet af ham. For de skal få noget at se, som ingen havde fortalt dem. De skal erfare, hvad de aldrig havde drømt om.
Herren lod ham spire frem som en ny plante, som et rodskud op af den udtørrede jord. Han var ikke noget flot syn, ingen særlig skønhed. Der var ikke noget ved hans udseende, som gjorde ham attraktiv. Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. Vi troede, at hans lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme han tog på sig, vores lidelser han bar. Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. … Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft. Han blev pint og mishandlet, men var tavs som et lam, der føres til slagtning, som et får, der lader sig klippe uden at klynke. Han blev ydmyget, dømt og ført bort. Efterkommere har han ingen af, for hans liv på jorden endte brat. … Det var Herrens plan, at han skulle lide. Men når han har bragt det offer, som soner andres synd og skyld, vil han få talrige efterkommere og et langt liv, og Herrens plan skal lykkes gennem ham. Når han ser, hvad der kommer ud af hans lidelse, glæder han sig og føler, at det var det hele værd. Herren siger: “Min retfærdige tjener vil få frikendt mange, fordi han har sonet deres synd. Jeg vil belønne ham med ære og magt, fordi han frivilligt gav sit liv. Han blev regnet som en synder, men han tog straffen for mange menneskers synd.”

Wow, sikke en fantastisk klarsynet beretning, det er som om Esajas og Gud har talt sammen om Jesus og hans død på en pæl for vores synds skyld. Men hvordan foregår en korsfæstelse egentlig?

Fakta om en korsfæstelse

Den dødsdømte (cruciarius) blev normalt klædt nøgen, pisket og ført til retterstedet. Formentlig var der en eller flere pæle (latin stipes) fast opstillet på retterstedet. Den dømte fik armene fastbundet eller fastnaglet til en tværstang (patibulum), som derefter løftedes op og fastgjordes til pælen, så hans fødder ikke kunne nå jorden.
Døden indtræder som følge af iltmangel, eller pga. en kombination af blodtab, tørst og chok. Iltmangel opstår, når personen hænges på korset uden støtte for fødderne eller en blok til at sidde på. Når armene strækkes til siden og opad, bliver brystkassen trukket ind, så lungerne ikke magter at udvide sig. Åndedrættet bliver derved utilstrækkeligt til at udskille kultveilten. Til sidst indtræder bevidstløshed, og derefter død. De korsfæstede blev sjældent gravlagt, men smidt i en bunke.
En død på korset oplevedes af jøderne som en dobbelt skammelig død, for i Det Gamle Testamente (5. Mosebog 21,23) forbander Gud den, der dræbes på et træ: ”For den, der hænges på en pæl, er under Guds forbandelse.”

Jesus Kristus fik ikke benene knust ved sin korsfæstelse (Joh 19,32). Og da han udtrykte tørst, mens han hang på korset, blev en svamp med eddike rakt op til ham som hjælp mod tørsten. For romerne kan det have fortonet sig som en ekstra forhånelse, da en svamp med eddike var det, romerne tørrede sig med nedentil i mangel af toiletpapir.

Jesus blev ikke sparet for vanære

Evangelisterne siger ikke, at Jesus var nøgen, men henvisningen til soldaterne, der kastede lod om hans tøj i Lukasevangeliet 23,34, kan være en diskret måde at få sagt på, at ikke engang Jesus blev sparet for den vanære.
Den deling, der henrettede Jesus af Nazareth, bestod af én centurion og fire soldater – alle modne mænd og erfarne i henrettelser, de lavede formentlig ikke meget andet. Da Jesus døde mistænkelig hurtigt, fandt centurionen det betimeligt at spidde ham med et spyd dybt ind i brystkassen, for at sikre at Jesus ikke simulerede død, men virkelig var død. Centurionen havde det fulde ansvar for, at de, der var dømt til døden, virkelig også døde, han stod inde derfor med eget liv.

“Hvis en mand findes skyldig til døden og bliver henrettet, og du hænger ham på et træ, må liget ikke hænge på træet natten over, men du skal begrave det samme dag; for den, der er hængt på et træ, er en Guds forbandelse.” (Moses 5,22-23)

En rædselsfuld død

Det er lidt morbid, men det må have været en rædselsfuld død for Jesus, hver eneste sekund, hver eneste vejrtrækning har gjort ondt, og hvad mon Jesus har følt og tænkt, da han sådan blev hængt på en pæl, til han var død.
I Salmernes bog, i salme 22 gives et sådant indblik, selv om salmen er skrevet lang tid før det skete. Man mener, de 150 salmer i Salmernes Bog er samlet over en periode på 1000 år, og at den endelige udgave var færdig i det 3. århundrede før Kristus.

Salme 22 er lige så klar i mælet som Esajas’ beretning om Guds forventning og iver; men her er det et “indblik” i Jesus’ følelser og tanker, mens han venter på døden på korset:

“Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig … jeg finder ikke ro. Jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet: “Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, han må redde ham, han holder jo af ham!”
Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud. Hold dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper mig!
… Jeg er som vand, der hældes ud, alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, det smelter i livet på mig. Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne.
En flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.
Du har svaret mig! Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig … ”

Jesus døde på korset for vor synds skyld, og når vi tror ham og på ham, har Gud accepteret, at vi er uden synd og kan modtage Guds nådegave: det evige liv. Jesus sagde, at den der vil følge ham, må miste livet for at få det igen. Selv døde han og genopstod på trediedagen.

Apostlen Peter forklarer

I Apostlenes Gerninger forklarer apostlen Peter om nazaræeren Jesus:
“I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det, der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazareth med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.” (Apostlenes gerninger 10,37-43).

Jesus sagde, lige inden han forlod denne jord: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matthæusevangeliet 28,18-20)

Glædelig Påske!