Ny interesse for Noahs Ark fund på Mount Ararat

En amerikansk forsker forsøger at samle videnskabsfolk, der kan undersøge alle aspekter af det fund, et kurdisk-kinesisk team gjorde i 2008.

– Er der noget nyt om Noahs Ark? bliver jeg ofte spurgt af læsere, som har hørt om det store fund på Mt. Ararat, eller har læst min bog ”Noahs Ark. Historien og det store fund.”

Og nu er der noget nyt.
Men desværre har der længe været noget stille omkring fundet, siden det blev offentliggjort i 2010 på pressekonferencer i Tyrkiet, Hong Kong, Beijing og Holland.
Skepsis og beskyldninger fra et par andre arkjægere, der gerne selv ville have fundet arken, har gjort det meget svært at skabe troværdighed om fundet.

Bog nummer 2

Indtil nytår var min bog om fundet, som jeg nåede at udgive i 2010, den eneste bog, der beskrev det ekstraordinære fund.
Nu har den amerikanske forsker Phillip Williams fra Southern Evangelical Seminary skrevet en bog. Bogen handler dog mest om teologiske overvejelser og en historisk gennemgang af forholdet mellem videnskab og tro, specielt i amerikansk kirkeliv. Williams beskriver bl.a., hvordan de evangelikale ledere i USA først accepterede videnskabens påstande og forsøgte at tilpasse sig de mulige konfliktområder. Bl.a. var Billy Graham og mange andre rede til at godtage, at Syndfloden kun havde været en lokal oversvømmelse i Euphrat-floden, sådan som verdslige forskere ofte har påstået. Og den liberale del af kirken bøjede sig – ligesom i Danmark – næsegrus for ”videnskaben” – uden at gøre sig klart, at der ofte kun var tale om påstande og ubeviste teorier.
Senere opstod en creationisme-bevægelse med især dr. Henry Morris og Creation Research Institute, som fastholdt Bibelens historiske troværdighed, også ud fra en videnskabelig tilgang, når det gjaldt skabelse (creation) og Syndfloden. Og denne bevægelse er vokset i den aktive del af amerikansk kirkeliv, mens de mere traditionelle kirkesamfund ofte har opgivet at forsvare Bibelen og i stedet har valgt at betragte dens beretninger som narrative (fortællende) myter.

Virkeligheden overhalede teorierne

Williams fortæller, at han undervejs i sit årelange teorietiske arbejde med emnet af dr. Norman Geisler blev gjort opmærksom på min bog om fundet af Noah’s Ark, som er oversat til engelsk under titlen ”Noah’s Ark. Ancient history and New Discoveries.”
(Dr. Norman Geisler betragtes som fader til moderne evangelikal apologetik. Han har undervist populære apologeter som Ravi Zacharias og Craig Moreland.)
Bogens oplysninger om det nye fund bragte åbenbart dr. Williams ind i en ny bane i hans Noahs Ark-studier. For nu var der et håndgribeligt fund at forholde sig til. Og hvor han tidligere var tilbøjelig til at give videnskaben fortrinsret over Bibelens historieskrivning, overbeviste fundet ham om, at Bibelens historieskrivning burde have lige så stor vægt.
– For nogle år siden så jeg en video af Parasut og andre ved fundstedet. Jeg er ikke kvalificeret til at underøge det. Men det slog mig, at det kunne være sandt, det der stod i Bibelen om Noahs ark, fortæller han i et radiointerview.
Williams er fortsat kritisk overfor det, man i USA kalder Young Earth Creationism. Så vidt jeg forstår på hans bog er han nok fortsat Old Earth-tilhænger. Dvs. at han tror, jorden har eksisteret i millioner af år, før mennesket blev skabt.

Videnskabsfolk er blevet interesseret i fundet

I en mail til mig skriver dr. Williams, at videnskaben ikke længere ignorerer fundet, og at der allerede er mange videnskabsfolk, som er meget interesserede i at udforske Mt. Ararat området – herunder det spektakulære fund af ”arken”.
Williams har oprettet en ”Mount Ararat Discovery Foundation”, som skal samle videnskabsfolk om at udforske Mt. Ararart.
Williams er dog ikke den første, der har forsøgt at samle donationer til en videnskabelig udforskning. Men lad os håbe, at det lykkes denne gang.

Seminar i USA

Williams inviterede den 16.-17. oktober 2015 nogle af hovedpersonerne bag fundet, nemlig den kurdiske bjergbestiger Ahmet Ertugrul, bedre kendt som Parasut, og researcheren og journalisten Clara Wei fra Hong Kong til den 22. årlige National Conference on Christian Apologetics (forsvar for kristentroen), som holdes af Southern Evangelical Seminary i Charlotte, North Carolina.

Besøgte selv fundstedet

Williams har selv sammen med en amerikansk arkæolog været i Tyrkiet, hvor de fulgtes med Parasut op til de hemmelige fundsteder, som går under navnene Location A, B, C og D.
Og i et radiointerview med en canadisk radiostation fortalte han og Parasut lidt om det. Desværre er Parasut ikke den bedste til engelsk, og Williams var selv tilbageholdende med at fortælle, men her følger en delvis afskrift af interviewet.

Radio-interview

Phillip Williams, hvor længe har du undersøgt dette fund?
– Jeg har aldrig været rigtig arkjæger (på stedet), men har undersøgt emnet teologisk i 20 år. Jeg fik mulighed for at kravle ned i hulen og se den sammen med Parasut. Jeg lagde mærke til, at det var højt. Der var et niveau under os, og et niveau over os.
– Parasut, er det rigtigt, at din familie har kendt til disse hemmeligheder i generationer?
– Jeg kommer fra Dogubayazit og er nu 48 år, fortæller Parasut, der også er chef for redningspatruljen, hvis turister eller andre skal reddes fra bjergene. Han kender bjergene indgående.
– Jeg har også søgt efter Noahs Ark – men faktisk vidste jeg om arken gennem vores familie. Det var givet videre til os i generationer gennem 200 år. Og fra vores bedsteforældre har vi altid hørt, at på Mt. Ararat findes Noahs Ark gemt som en skat.
Vi vidste det. Og vi delte det med de rigtige folk i 2002 (den kinesiske NAMI-gruppe fra Hong Kong). Tidligere delte vi det ikke med nogen. Jeg har mødt mange arkjægere, som fx David Fasold, og jeg kender også den nye generation af arkjægere.
Men jeg delte kun med pastor Bruce fra Hong Kong, og de inviterede mig til Hong Kong. Det var folk fra organisationen ”Media Evangelism”, og jeg følte, at det var mennesker, jeg kunne stole på. Og vi begyndte at dele, hvad vi vidste. Vi havde flere steder, som vi undersøgte – Location A, B, C, D.
Vi besluttede at arbejde med location B. Senere holdt vi et symposium og pressekonferencer i Hong Kong og Beejing i Kina, samt i Holland og Tyrkiet.
Har din familie altid interesseret sig for arken?
– Vi er kurdiske folk i Dogubayazit-området. Og tidligere (før Sultanens udrensning i 1915, red.) boede armenierne og kurderne sammen i byen. Vi var som én stor familie. Og kurdere og armeniere giftede sig indbyrdes.
På min mors side kom bedsteforældrene fra den armenske side. Og derfra hørte vi historier. De kom fra bjergene. Og de flyttede til området ovenfor Dogubayazit i ca. 1800 meters højde. Ved Isaac Paasha borgen. Der var også en muddersø deroppe.
Jeg hørte om arken fra min mors side, og fra min onkel. De forsøgte altid at beskytte arken, fortæller Parasut.
– Har din slægt fysiske beviser, som stammer fra Noahs ark?
– Ja, for der er ikke kun trækunstruktionen, som vi ønsker at beskytte. Vi deler oplysninger med Phillips her i USA, med folkene i Hong Kong og Jerome Jansen i Holland. Men nu er det rigtige øjeblik at dele. De (familien) gav os nogle ting som en gave, og vi ønsker at lave vores eget museum i byen med ting fra bjergene. Vi ønsker ikke, at fundene skal fjernes fra vores by.
Du siger, at du har ting, som ikke er offentligt kendte endnu. Hvad drejer det sig om?
– Der er keramik, lædersække, bøger, ting lavet af sten og af træ.
Der er ting, der er fundet i location A i 4.500 meters højde. De kommer ikke direkte fra Noah’s ark, (men fra den anden hule).
Phillip Williams tilføjer:
– Der er også fundet keramik i træstrukturen (Location B), og Parasuts familie har noget.

NB om gamle bøger

Parasut fortæller om bøger, som hans familie har fundet.
Disse bøger stammer formentlig fra tidligere århundreders arkjægere eller pilgrimme fra Skt. Jacobs klosteret, der lå i dalen, indtil det i 1840 blev begravet under et vulkansk udbrud og op mod 2.000 i landsbyen døde.
Klosteret havde ifølge den opdagelsesrejsende tyske doktor Parrot, der besøgte stedet i 1829, klenodier, der var hentet fra arken. Klosteret blev oprettet helt tilbage i ca. 1.000 efter Kristus.
Ifølge mine kontakter er bøgerne i læder og indeholder både tegninger og tekst. Bogstaverne ser græske ud i den ene og semitiske i den anden. (Henri Nissen).

Et nyt stadie

Er de ting, som folk i Tyrkiet har fundet, noget som man kunne forvente fra Noahs tid?
– Det skal undersøges. Det er derfor, vi har dannet Mt. Ararat Discovery Foundation – en sekulær gruppe, som vil undersøge det. Det er et nyt stadie i efterforskningen, siger Williams.
Parasut, du har været der, er du sikker på, at det Noahs Ark?
– Der er syv rum ved location B og C, og du kan se det på billederne, at det er lavet som et skib. Det kan ikke være huse. På 2. sal kan man se, at det er et skib.
– Hvad peger i den retning?
– Højden som vel er 15 fod, siger Williams. – Og den sorte (tjære) belægning på væggene på træstrukturen. Tapperne, som holder den sammen. Noget så næsten moderne ud, men vi har aldrig tidligere set materiale fra den tid, så vi ved ikke, hvordan det skal se ud, – bortset fra en frossen mand i alperne, som måske er fra den tid, siger Williams.

Gør størst indtryk på ikke-troende

– Hvad vil det betyde for verden, hvis det viser sig, at Noahs Ark virkelig er fundet, Phillip?
– Der vil altid være nogen, som ikke tror på det. Men det vil påvirke mange. Det ser ud, som om det påvirker ikke-troende mere end troende. Det ryster dem. De er interesseret i mere viden, svarer Phillip Williams.

Ikke en bygning
Parasut, hvad ovebeviser dig om, at dette er Noahs Ark?
– Hvorfor skulle de bygge noget helt oppe i 4.200-4.900 meters højde? Det er helt oppe ved toppen af bjerget.
Så du siger, at det ville være ulogisk at bygge sådan en struktur. Men er det også umuligt?
– Jeg ved ikke, om man kunne bygge sådan noget på den tid. Det må eksperter undersøge. Men ovenfor 3.000-3.200 meters højde er der intet bygget. Der er kun vulkanske sten.
Phillip Williams tilføjer:
– For nogen tid siden så jeg en film om nogen, som gennemsøgte hele området og ikke fandt en eneste træsplint eller noget andet, der kunne stamme fra Noahs ark. Og her har vi så en masse træ samlet i disse huler.

DNA-spor
Hvilken slags testning bør der nu ske med materialet?
– Radioaktiv testning af kulstof 14, men også undersøgelse af hvilken slags træ, der er benyttet, og om der findes DNA-spor efter dyr eller mennesker. Keramikken kan undersøges, og om den er fremstillet på stedet, eller hvor den kommer fra. Man kan forestille sig, at nogen bar en bog derop, men det er svært at forestille sig, at keramikskåle er båret herop.

De græd…
Parasut, du ledte de kinesiske arkjægere til stedet. Hvordan påvirkede det dem, da de kom til stedet og så noget, som kunne være Noahs ark?
– Ja, det skete efter mange år, og der blev opbygget tillid mellem os. Vi kendte hinanden godt. Vi bragte dem til location B. Det var et stort chock. De troede måske bare, det var Parasut, der snakkede. Men da de kom frem, var de meget stille. De græd og kiggede på hinanden, fortæller Parasut i dette første interview i USA.

Kristnes holdning til videnskab

Phillip E. Williams forklarer i sin bog, hvordan moderne undervisning i videnskab konflikter med de bibelske beretninger om menneskets oprindelse. Det er en stor udfordring for en tro, som bygger på Bibelens historiske sandhed.
I 2. del viser han, hvordan historisk tænkning er en naturlig del af Bibelen. Men indflydelsesrige teologer er gledet fra at forholde sig til det historiske grundlag til at undervise i filosofisk teologi. Han viser, hvordan reformert teologi gradvist skiftede til et deistisk synspunkt, som tror at ”gud” findes, men ikke griber ind, og som stiller spørgsmål ved Bibelens bogstavelige troværdighed. Han viser, hvordan moderne undervisning skærer rødderne af til de bibelske kilder.
Bogens 3. del afslører overraskende, at den moderne historieskrivning og kritik af Bibelen bl.a. har sit udgangspunkt i tysk nationalisme og rascisme overfor især jøderne.
I del 4 undersøger han de moderne fortolkninger af syndfloden, hvor den gøres til en lokal oversvømmelse eller en myte. Og i del 5, 6 og 7 diskuterer han den model, han selv nåede frem til.
Selv om det ikke var hans hensigt at beskæftige sig konkret med den arkæologiske jagt efter Noah’s Ark, blev han opmærksom på det nye fund, og det satte hele hans undersøgelse i et nyt og ikke bare teoretisk/teologisk perspektiv.
Bogens værdi ligger ikke i den ret begrænsede beskrivelse af fundet, men i dens gennemgang af udviklingen i sammenhængen mellem tro og videnskab. Og den betydning, det har haft for bogens forfatter at vende sig fra filosofien til virkeligheden og opdage, at Bibelens også var historisk troværdig, ligesom dens budskab er troværdigt og relevant i dag.
Henri Nissen.

Philip Ernest Williams: The Archaeological Evidence of Noah’s Flood. Christian Leaders & Scholars Press.
Findes som Kindle bog.