40 dage med den opstandne Jesus

Teksten i Joh. 21 hører til blandt de dejlige ting, der sker med Jesus: fra da han står op påskemorgen og indtil han går hjem til sin Far 40 dage senere. De 40 dage er afgørende, og de er så flot sat sammen.

Jesus viser sig på forskellig måde påskedag og nogle dage senere. Derefter drager disciplene til Galilæa, for der har Jesus sagt, han vil møde dem. Men han kommer ikke. Og syv af flokken tager bare ud at fiske igen. Jesus er ikke til at se. De går tilbage til gamle dage. De begynder at fiske. Igen.
Men inde på bredden står en mærkelig mand. Han har sagt, hvor de skal fiske, og da de får bid, går det op for dem, at det er Jesus. Det er virkelig Jesus! Peter svømmer ind til ham, og båden kommer bagefter med 153 fisk (hvorfor lige det antal?) Og Jesus har tændt bål og giver dem af maden.
Og Jesus ender med at tage dem op på bjerget i Galilæa, og der slutter Matthæus-evangeliet; der er mange forsamlede, og Jesus kalder dem til at gå ud igen. Og han tager dem tilbage på vejen til Jerusalem. For der farer han til Himmels, og undervejs møder han dem igen og igen og taler med dem om Ånden. At også de skal få Ånden. Da Jesus var forsvundet, satte disciplene og mange andre sig hen og søgte Gud, indtil Pinsedagen kom. Og da blev de fyldt med Helligånden. Det er Åndens undervisning, Jesus giver her, og det skete for dem Pinsemorgen.
Midt i det står Johannes 21,15-19. Tre gange spørger Jesus Peter, om han har Jesus kær. Peter løftes op. Han så Jesus inde ved bredden, og nu sætter Jesus ham stadig i arbejde. Vogt mine får. Efter at Peter stak af, da Jesus blev korsfæstet, så står Guds ord til ham stadig ved magt. Alle Jesu apostle, måske på nær Johannes, døde antagelig martyrdøden. De gav deres liv, fordi de svarede: ”Ja, Jesus”.