Hænger på i toppen trods tabt topopgør
Efter to sejre i påsken tabte FC Udfordringen topopgør.
Fredag den 1. april blev der spillet topkamp mod Husum på kunsten i Valby Idrætspark. Udfordringen startede godt og kom hurtig foran 1-0 ved Mikkel Johan, der efter at have sat en mand køligt lagde bolden bag Husums målmand langs jorden. Derefter tog Husum desværre over, og kampen endte 1-4 til gæsterne. Der var ca. 120 tilskuere til kampen.
FC Udfordringen hænger dog trods seneste nederlag stadig på i toppen af rækken med spidsen af neglene med seks point op til Tårnby FF på den oprykningsgivende andenplads.
Næste kamp spilles fredag (efter redaktionens deadline) i Valby Idrætspark mod Østerbro IF.