Farvel til fantastiske Givi Bhai

Den gamle kvinde har været en solstråle på Kherwara-missionens pigehjem i Indien. Hun fortæller her sin livshistorie til danske Patricha Ottsen.

Af Patricha Jeppe Ottsen

Givi Bhai er 83 år gammel, og efter at have arbejdet for Dansk Kherwara Mission i 52 år er hun nu gået på pension.

Under Anne-Birthe’s og mit sidste besøg i Kherwara, valgte Givi-Bhai at fortælle os sin livshistorie. En historie som var hård at høre, men som i den grad viser, hvor meget Dansk Kherwara Missions arbejde nytter.
Det er også en beretning om en stærk kvinde og hendes hårde vilkår og et vidnesbyrd om den kæmpe udvikling, som er sket i Indien i løbet af en livstid.

Måtte opgive skolen

Givi Bhai blev født i staten Gujarat i 1933. Hun var den ældste i en stor søskendeflok, og de voksede op ude i en lille lerklinet hytte langt ude på landet. Hun var så privilegeret at få lov til at starte i skole, trods familiens trange kår. I første klasse fødte moren dog tvillinger, og Givi blev hentet hjem for at hjælpe med spædbørnene og familiens lille stykke jord og ene ko.

Denne ordning kom til at vare ved, indtil hun blev gift, og hun kom derfor aldrig i skole igen. Givi Bhai kan den dag i dag læse bynavne på skilte, men kan ikke skrive. Hun lærte først at skrive sit eget navn flere år senere, da hun som arbejder på vores pigehjem skulle underskrive et dokument. En af pigerne lærte hende at svinge kuglepennen.

Hårdt arbejde hjemme

Da Givi Bhai’s mor var kommet sig over sin tvillinge-fødsel, gik forældrene ud i junglen hele dagen for at fælde træer. Træet blev lavet til kul, som kunne sælges på markedet. Imens var Givi alene med sine brødre og overtog alle pligter i huset. Hun lavede mad ved at koge nogle af grøntsagerne fra deres grøntsags-have i vallen fra koens mælk og malede majs til mel imellem to sten, og lavede små fladbrød, som hun bagte over bål.

Landsbyen havde ikke nogen brønd, så familien måtte håbe på en god regnsæson og opmagasinere vandet i bøtter og beholdere. ”Et år udeblev regnen” fortalte Givi Bhai. Hun havde et mørkt udtryk i de ellers normalt så spillevende gavtyv-øjne, og havde ikke lyst til at uddybe sagen.

Gift som 16-årig

Da Givi var seksten år, havde hendes mor fundet en mand til hende. Han hed Henari og havde gået i skole i en naboby. Han havde færdiggjort syvende klasse og var et meget godt parti for en kvinde så gammel som Givi.

Normalt blev unge piger gift som 12- eller 13 årige, men fordi familien behøvede Givis arbejdskraft i hjemmet havde de ventet med at finde hende en ægtemand. Givi Bhai fortalte, at Henari var en god mand, da han aldrig slog hende eller deres børn.

Forsørgede storfamilien

Da Givi blev gift med Henari, flyttede hun traditionen tro væk fra sin egen familie og ind i sin nye svigerfamilies hus. Henari’s far døde dog hurtigt herefter, og det var nu op til teenage-ægteparet at forsørge hele familien. Henari blev politimand, et job som Givi ikke brød sig om. ”Det var meget risikabelt, og dårligt betalt arbejde”. Ni år senere købte Henari en symaskine og arbejdede resten af sine dage som skrædder.
Som 31-årig fik Givi job på vores pigehjem. Hun fik titlen Bhai, som løst kan oversættes til en blanding af ”tjener” ”moder” og ”hushjælp”. Givi Bhai fik job som nattevagt, men hendes arbejdsopgaver blev hurtigt udvidet, så hun også skulle passe hus for familien Smith, den britiske familie, som var ledere af pigehjemmet dengang.
For dette arbejde fik hun 20 rupees om måneden. Det svarer til 2 danske kroner. Hun fik sine to døtre optaget på pigehjemmet, men for deres ophold tog Fru Smith 40 øre fra hendes løn.

Børnene fik uddannelse

Givi Bhai har igennem sine 53 års arbejde hos Dansk Kherwara Mission haft i alt 3 døtre og 2 børnebørn på pigehjemmet. Hun fortalte stolt, at to af hendes døtre fik en gymnasieuddannelse og herefter blev gift med et godt parti. Tidligere mente man, at det ville være spild at give en pige mere end en gymnasieuddannelse.

Givis to børnebørn er dog en anden historie, og det var meget tydeligt, at de er hendes store stolthed. Givi Bhai’s yngste barnebarn, Drapti, har lige bestået gymnasiet og skal nu begynde på universitetet i en større by for at læse samfundsfag og økonomi. Hendes første barnebarn arbejder som lektor ved et universitet i Ahmdabad. Hun skal forsvare sin doktorgrad og kan derefter kalde sig professor!

Hjælp til pensionistlivet

Givi Bhai er en fantastisk kvinde, med livsglæde og positiv energi i overflod.
Hver dag stråler hun som en sol og uddeler kram og kys og kærlighed til alle omkring sig. Hun er vellidt iblandt alle, som har deres gang på hjemmet, og det er tydeligt at mærke, at hun elsker sit arbejde og sine piger, og at følelsen er gengældt i overflod.

Givi Bhai kom højtideligt over til os med et maskinskrevet brev nogle dage før hun fortalte os sin historie. Af brevet fremgik det, at hun gerne ville gå på pension fra sommer. Hun får 360 kr. om måneden som Bhai for os, og på pension ville hun kun få 49 kr af den indiske stat. I familien er hun den eneste med en fast indtægt, og det fremgik af brevet, at hun gerne ville have økonomisk hjælp, så hun kunne forsørge sin famile. Dette er et ønske, vi har valgt at efterkomme, og Givi Bhai gik på pension i juli 2016.

Jeg er selvfølgelig glad for, at Givi Bhai har fået sit ønske opfyldt og er gået på pension. Jeg håber, at hun vil få nogle rigtig gode år i familiens skød, ude i det lille, lerklinede hus, som hun og Henari byggede, da de var unge.

Dog kan jeg ikke lade være med at være lidt trist ved tanken. Et pigehjem uden Givi Bhai? Det er for mærkeligt. I hendes sted har vi ansat en landsbykvinde ved navn Roma. Jeg ønsker hende alt muligt held og lykke og håber på, at hun kommer til at elske sin tid på pigehjemmet lige så højt, som jeg ved, at Givi Bhai har gjort.

Dansk Kherwara Mission
Dansk Kherwara Mission er en kristen Non-Profit Organisation, som driver et pigehjem i Indien. Organisationen giver disse fattige piger en værdig opvækst, tøj på kroppen, mad tre gange om dagen, lægehjælp og skolegang.

Projektet følger pigerne og yder både økonomisk hjælp og vejledning til videre uddannelse og går ind og mægler med familierne, hvis de vil gifte deres datter væk, før hun har færdiggjort sin uddannelse.

40 procent af de piger, som har gået på pigehjemmet, afslutter en videregående eksamen, et tal der kun bliver bedre som årene går. Det afspejler den store udvikling i Indien lige nu.