Folkeafstemning – om hvad dog?
Knud Held-Hansen,
Juelsparken 2, 2.tv.,
9210 Aalborg SØ
Forleden cirkulerede en videooptagelse på facebook af to livlige fostre i deres mors mave. Vi må tænke på, at fostre begynder tidligt at bevæge sig. Allerede få uger efter befrugtningen (omkring 8. uge) bevæger det lille foster sig rundt inde i livmoderen, selv om der er flere uger eller måneder til, at den gravide kan mærke fosterets bevægelser.
Netop nu rejses en debat, om det skal tillades at fjerne det ene af de levedygtige fostre, da udsigten til tvillinger kan tage pippet fra den unge mor og børnenes far.
Jeg er selv far til to tvillingedrenge, og bare tanken om at min kone og jeg kunne få fjernet den ene i fostertilstand, får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Begge mine drenge har givet os forældre store glæder, to søde svigerdøtre og fem børnebørn.
For 17 år siden mødte jeg, som den første dansker, en børnesoldat, da hun som kvoteflygtning kom til Danmark. Siden da har hun fået tre børn, en pige på nu 7 år og to tvillingedrenge, som nu er godt 3 år gamle. Til spørgsmålet: Hvad ville du sige til, hvis du havde haft mulighed for at få fjernet den ene af drengene, da du ventede dem?
”Sig det ikke!” sagde hun. ”Men skriv til dine læsere, at jeg lider mere ved tanken, end summen af lidelser jeg bærer på fra min tid som børnesoldat.”
Min datter minder mig om, at kronprinsparret også har tvillinger. Intet er mere utænkeligt end at fjerne en levedygtig fostertvilling, blandt de nævnte forældre, og talrige andre i samme situation, må jeg mene.
Ifølge grundloven er der situationer, hvor det ikke er politikerne, men landets borgere der skal have det sidste ord. Den situation er indtruffet, hvis det ellers lod sig gøre. Fordi en folkeafstemning kunne afgøre, om vi, som en kristen nation, handler i modstrid med, hvad et flertal i befolkningen vil tolerere.
