Unge Akiane malede forsidens Maria

Akiane Kramarik, som nu er 22 år, sætter her de sidste malerstrøg på hendes inspirerede fremstilling af Jomfru Maria, Jesus’ mor.
Akiane Kramarik, som nu er 22 år, sætter her de sidste malerstrøg på hendes inspirerede fremstilling af Jomfru Maria, Jesus’ mor.

Allerede som 8-årig malede Akiane et fantastisk detaljeret portræt af Jesus – efter at hun selv havde haft visioner.

Akiane blev født i et faldefærdigt skur i en kornmark. Moderen fødte hende i et badekar, uden jordemoder. Lige efter blev hendes far dødssyg, formentlig af den gift, som blev sprøjtet over kornmarken fra et lille fly.

De havde ingen køkken, næsten ingen møbler, og ingen i det lille samfund ville have noget med dem at gøre. På grund af faderens sygdom gik moderen fra dør til med Akiane på ryggen for at sælge spiselige alger. Hendes forretning voksede, og to år senere kunne familien flytte ind i et stort hus i Missouri, USA. Her var endda indendørs swimmingpool, og en lille sø nedenfor huset.

Som 4-årig fortalte Akiane, at hun havde været i himlen og talt med Gud. Så snart Akianes far igen var rask, droppede hendes mor forretningen for at bruge tid med børnene. Akiane husker, at moderen altid lyttede og tog Akianes åndelige visioner alvorligt, mens andre nok ville have betragtet dem som fantasier. Hun optog og nedskrev alle detaljer.

Da Akiane var 5 år, forsvandt hun pludselig en dag. Mens ingen kunne se hende, kunne hun tælle alle de biler, som blev stoppet og undersøgt af politiet, der frygtede, at hun var blevet kidnappet; Akiane oplevede at blive henrykket og kunne se alting, som om hun havde tusind øjne.
Efter denne mærkelige oplevelse ville hun ikke male på små stykker papir, men hellere på væggen. Hun var dybt frustreret over selv de mindste fejl – som fx at broderens venstre øjne var mindre, end hun havde malet.

Men på grund af moderens opmuntringer holdt hun ud, da de andre børn stoppede med at male. Lærerinden blev vred på hende, fordi hun ikke gad farve skitser i malerbøger, men selv lavede sine skitser.

Sådan malede Akiane sit indtryk af Jesus med en ydmyg tømrer som model.
Sådan malede Akiane sit indtryk af Jesus med en ydmyg tømrer som model.

Der var dog ingen andre end moderen, der påskønnede Akianes kunst. Heller ikke kunst-specialister. Én foreslog at brænde det hele… I håbløshed kastede Akiane en dag sine malerier ud i regnen. Moderen reddede dem og delte en drøm, hun havde: At en lang kø stod og ventede på at se Akianes malerier. Akiane havde svært ved at tro på det.

Akianes far mistede jobbet, og de flyttede nu til Idaho. Akiane havde allerede set stedet i en af sine visioner, og hun begyndte nu igen at male de visioner, hun havde. Hun stod tidligt op og malede på kæmpestore lærreder. Hun begyndte også at male portrætter, og pludselig fik hun en helt uventet invitation til Oprah Winfreds tv-show.

Pludselig kunne hele verden se, hvilke fantastiske malerier vidunderbarnet malede. Kort efter oplevede Akiane på en udstilling en lang kø på 2000 besøgende, som ville se hendes kunst. Ligesom moderen havde drømt.
Da Akiane først var berømt, var der bud efter hende. Hendes malerier kunne sælges for 100.000 dollars og reproduktioner af hendes malerier og bøger om hende sælges nu på: akiane.com.

Familien blev troende

Men der var en grund til, at Akiane kunne male sine fantastiske malerier. Hendes mor, Forelli Kramarik forklarer:
”Samtidig med kunsten foregik der en åndelig opvågnen. Det hele begyndte at ske, da hun begyndte at dele sine drømme og visioner.” Mor Forelli var selv opdraget i en ateistisk familie fra Litauen. Og hendes mand var en frafalden katolik. ”Vi bad ikke sammen, vi talte ikke om Gud, og vi gik ikke i kirke. Så lige pludselig, begyndte Akiane at tale om Gud.”
Akiane modtager ofte sine malerier i drømme og visioner fra Gud, før hun maler dem.

Akiane med Colton Burpo, som under en nærdødsoplevelse var i himlen og så Jesus. Han lignede Akianes maleri af Jesus, sagde Colton...
Akiane med Colton Burpo, som under en nærdødsoplevelse var i himlen og så Jesus. Han lignede Akianes maleri af Jesus, sagde Colton…
Malede Jesus

Som 8-årig malede hun sit første realistiske maleri. Det var af Jesus. Det tog hende 75 timer at male. Hun kalder det for ”The Prince of Peace”.

”Jeg tænker altid på Jesus og taler om ham,” siger hun. ”Jeg var på udkig efter en (Jesus) model i lang, lang tid, og da jeg ikke kunne finde nogen, foreslog jeg min familie at bede hele dagen for denne model, så Gud ville sende den rigtige.” Dén dag kom en høj tømrer til deres dør og søgte arbejde. Akiane besvimede næsten: ”Det var ham.”

Tømreren syntes dog ikke, han var værdig til at stå model som mesteren selv. Men han accepterede. Maleriet af Jesus har en lighed med ligklædet i Torino, hvor den korsfæstedes ansigt og krop er overført til et ligklæde på en uforklarlig måde.

Historien om den lille dreng, Colton Burpo, som oplevede at være i himlen under en nærdødsoplevelse, er fortalt i bogen og filmen: ”Himlen findes virkelig” (ProRex). Colton syntes efter sin oplevelse ikke, de almindelige malerier af Jesus lignede den rigtige Jesus, han havde set. Men da han så Akianes maleri af Jesus, sagde han: Sådan så han ud!