Lad jeres datter træffe egne beslutninger

Kære Suh.
Jeg håber du kan hjælpe mig! Min mand og jeg har 3 døtre, hvoraf den midterste er 25 år.

Hun har igennem de sidste år sloges med nogle personlige problemer og hun har ikke haft det nemt. Nu er der heldigvis ved at falde lidt ro over hendes liv, men det har også betydet, at hun er ved at være klar til at stå ved, hvem hun egentlig er (sådan forklarer hun det overfor os).

Jeg kan ikke helt gå i detaljer, for vi lever i et meget lille lokal-samfund, hvorfor jeg er bekymret for, om det alt for nemt bliver genkendt og jeg kommer til at ”udstille” min datter. Men den måde som min datter vil leve sit liv på, og de beslutninger hun er i gang med at træffe for sit liv, er meget svært for min mand og mig selv.

Vi vil på en og samme måde gerne støtte hende, men samtidig er det også meget svært, når vi lever ud fra nogle andre værdier/holdninger.

Hvordan kan vi bedst stadig holde fast i dem uden at skubbe vores datter væk fra os?
Med venlig hilsen Anonym

Kære Anonym
Kender du til udtrykket: At man kan blive enige om at være uenige? Denne sætning tror jeg kan blive et godt udgangspunkt for jer.

Du skriver, at jeres datter har haft personlige problemer igennem flere år, og at hendes liv har været svært. Så har hun brug for en masse støtte, opmuntring og kærlighed. Det kan I give hende, fordi I elsker hende – og det skylder I hende, fordi hun er jeres datter.

Lad hende mærke, at hun er dyrebar og vigtig for jer, uanset, hvilke beslutninger hun måtte træffe i sit liv.
Det betyder ikke, at I skal mene det samme som hun og heller ikke, at I nødvendigvis skal synes, det er de rigtige beslutninger, hun træffer. Det er her, at I skal turde at lade det fremgå klart, at I kan blive enige om, at I er uenige.

Hvis I giver hinanden lov til at fremføre jeres forskellige meninger og erfaringer, men uden at dømme hinanden, så vil I skabe grundlag for en gavnlig dialog fremover. Måske kommer jeres datter på et senere tidspunkt i tvivl om sine holdninger/livsstil, og så vil det være nemmere for hende at komme til jer, fordi hun ikke behøver at vinde en kamp, der aldrig var der.

I praksis kan det udmønte sig i, at der er nogle ting, I ikke vil støtte økonomisk eller ting, I ikke vil deltage i, men respekten for forskellighed går jo to veje, så jeres datter må også være indstillet på at lade jer have de værdier og holdninger, som I har.

Det er meget vigtigt, at I gør jer umage med at skille enighed fra kærlighed & respekt. De to ting behøver ikke nødvendigvis at følges ad.
Jeg forstår, at det er vigtigt for jer, at jeres datter er klar over, hvor I står. Men det tror jeg slet ikke, I skal bekymre jer om, at hun ikke gør.

Jeres datter er vokset op i jeres hjem, har lyttet til jer og set jer handle og agere i mange, mange år. Hun er ganske afgjort helt klar over, hvilke holdninger I har, og hvilke værdier I tager udgangspunkt i.

Det hun kan være i tvivl om, er, om I stadig vil elske hende, hvis hun vælger anderledes?

Det er det, som I skal være opmærksomme på at være tydelige omkring.
Hilsen Suhif (document.currentScript) {