Sådan viser du din teenager kærlighed

For at få et stabilt forhold til sine teenagere må man bygge på den grundvold, der hedder betingelsesløs kærlighed, for kun den kan afværge problemer som bitterhed, skyld, frygt eller utrygheden ved at føle sig uønsket.

Af dr. Ross Campbell,
forfatter til bøgerne
”Elsker I mig?” og
”Elsker I mig stadig?”

Man kan kun være tryg i rollen som forældre, hvis forholdet til éns teenagere bygger på betingelsesløs kærlighed. Uden dette grundlag er det umuligt virkelig at forstå teenageren og vejlede eller retlede ham.

Uden den betingelsesløse kærlighed er det at være forældre en forvirrende og fortvivlende tung byrde.
Man vil gerne have en god samvittighed mht. sin rolle som far eller mor, men mange tvivler på, om det overhovedet er muligt.
Lad mig forsikre dig om, at det virkelig er muligt både at være gode forældre og være sikker på, at man er det.

Hvad er betingelsesløs kærlighed?

Betingelsesløs kærlighed betyder, at man elsker teenageren, som han/hun er
uanset hvordan teenageren ser ud
uanset teenagerens stærke og svage sider og handicaps
uanset hvordan teenageren opfører sig.
Det betyder ikke, at man altid kan lide teenagerens opførsel.

Betingelsesløs kærlighed betyder, at man elsker teenageren, selv om man må afsky hans/hendes opførsel.
Betingelsesløs kærlighed er et ideal; man kan ikke elske teenageren – eller nogen andre – hele tiden. Men jo nærmere vi kommer dette måI, jo mere tilfredse og tillidsfulde bliver vi, og jo lykkeligere og mere tilfredse bliver vore teenagere.

Jeg for mit vedkommende kan ikke føle kærlighed til mine teenagere hele tiden. Men jeg vil give mig selv den ros, at jeg forsøger at nå det vidunderlige mål, det er at elske dem betingelsesløst.
Det gør jeg ved hele tiden at minde mig selv om at:
– teenagere er børn,
– teenagere vil som regel opføre sig som teenagere,
– teenageres opførsel er ofte ubehagelig,
– hvis jeg gør min pligt som far eller mor og elsker dem trods deres ubehagelige opførsel, vil de være i stand til at modnes og aflægge det barnlige.
– Hvis jeg kun elsker dem og giver udtryk for min kærlighed, når de behager mig (betinget kærlighed), vil de ikke føle sig virkelig elskede.

Dette vil til gengæld gøre dem usikre, skade deres selvforståelse og faktisk hindre dem i at opnå en mere moden opførsel.
Derfor er deres adfærd og dens udvikling mit ansvar lige så meget som deres.

– Hvis jeg elsker dem betingelsesløst, vil de føle sig trygge og have det godt med sig selv og vil kunne kontrollere deres ængstelser og dermed opførsel, mens de vokser op.

– Hvis jeg kun elsker dem, når de møder mine krav eller forventninger, vil de føle sig uduelige. De vil tro, at det er frugtesløst at gøre deres bedste, eftersom det aldrig er nok. Usikkerhed, ængstelse og lav selvagtelse vil plage dem, og det vil være en konstant hindring for deres vækst, både følelsesmæssigt og med hensyn til adfærd. Det betyder igen, at hele deres udvikling er lige så meget mit ansvar som deres.
For min egen skyld, som en far, der står midt i kampen, og for mine børns skyld beder jeg til, at min kærlighed til dem må være så betingelsesløs som mulig. Mine børns fremtid afhænger af dette grundlag.

”Elsker I mig?”

Ved du, hvilket spørgsmål der betyder allermest for en teenager?
Uden at være sig det bevidst, stiller han hele tiden spørgsmålet: ”Elsker I mig?”
Det er helt afgjort det vigtigste spørgsmål for en teenager. Og han stiller primært dette spørgsmål gennem sin opførsel og ikke med ord.
”Elsker I mig?”– Det er af største vigtighed, hvordan du besvarer dette spørgsmål. Hvis du svarer ”nej”, vil teenageren ikke have det godt eller gøre sit bedste. Det er vigtigt, at vi svarer ”ja” til dette spørgsmål, men det er der ikke mange forældre, der gør.

Ikke fordi de ikke elsker deres teenagere, men fordi de ikke ved, hvordan de skal besvare spørgsmålet positivt; de forstår ikke at give udtryk for deres kærlighed.
Hvis du elsker din teenager betingelsesløst, vil han føle, at du besvarer spørgsmålet med et ja.
Er din kærlighed betinget, bliver han usikker og ofte ængstelig. Det svar, vi giver teenageren på det livsvigtige spørgsmål ”Elsker I mig?” afgør stort set hans grundlæggende indstilling til livet. Det er helt afgørende.

En af årsagerne til at de fleste forældre ikke ved, hvordan de skal udtrykke kærlighed til deres teenagere, er, at de – ligesom mindre børn – udtrykker sig gennem deres adfærd, hvorimod voksne hovedsagelig udtrykker sig verbalt.

Lad mig illustrere det. Mens jeg sidder her og skriver i North Carolinas bjerge, befinder min familie sig i Chattanooga. Hvis jeg havde en telefon her, kunne jeg gøre min kone til den lykkeligste kvinde i Hamilton County ved at ringe til hende og sige fx: Hej, Pat. Jeg ville bare lige fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig.

Men hvis jeg tog og ringede til min søn Dale på ni år og sagde: ”Hej, Dale. Det er din far. Jeg ville bare fortælle dig, at jeg elsker dig.” – Hvordan tror du så, han ville reagere? Jo, far, men hvorfor ringer du?
Kan du se forskellen? Min kone udtrykker sig verbalt, og derfor betyder det meget for hende, når jeg udtrykker min kærlighed til hende verbalt. Min søn derimod udtrykker sig gennem sin adfærd.

Selvom det også er vigtigt for ham, at jeg fortæller ham, at jeg elsker ham, er det ganske enkelt utilstrækkeligt til, at han kan føle sig virkelig, betingelsesløst elsket. Hvis jeg ringede til min søn David på 13 år, ville han reagere næsten ligesom Dale.

Det ville betyde meget mere for min datter Carey på 20 år, hvis jeg udtrykte min kærlighed til hende verbalt, men stadig ikke så meget som for Pat.

Det er ikke nok med ord

Det er vidunderligt, hvis du i dit hjerte føler kærlighed til din teenager – men det er ikke nok!
Det er godt at fortælle teenageren ”jeg elsker dig”, og det bør vi gøre – men det er ikke nok.

Hvis teenageren skal både vide og føle, at du elsker ham, må du også udtrykke det gennem din adfærd, fordi han stadigvæk hovedsagelig udtrykker sig gennem sin adfærd. Først da kan han svare ja på det livsvigtige spørgsmåI, hans hjerte stiller: Elsker I mig?

Teenageren ser din kærlighed til sig i dine ord og dine handlinger, men dine handlinger vejer tungest. Teenageren påvirkes langt mere af dine handlinger end af dine ord.

Følelses-beholderen skal være fyldt op

Det er også vigtigt at huske, at teenageren har en følelses-beholder. Det er naturligvis et billede, jeg bruger, men idéen bagved er meget virkelig. Din teenager har visse følelsesmæssige behov, og hvorvidt disse behov bliver mødt (gennem kærlighed, forståelse, oplæring osv.), er med til at bestemme, hvordan han har det – om han er tilfreds, vred, deprimeret eller glad. Det indvirker også i høj grad på hans opførsel – om han er lydig, ulydig, klynkende, kæk, udadvendt eller reserveret. Jo mere der er i beholderen, jo bedre vil han naturligvis have det, og jo bedre vil han opføre sig.

Kun hvis følelses-beholderen er fuld, kan man forvente, at teenageren har det godt med sig selv og gør sit bedste.
Som far eller mor er det dit ansvar at gøre alt, hvad du kan for at holde følelses-beholderen fyldt.

Børn spejler kærlighed

Børn og teenagere kan sammenlignes med et spejl. De begynder som regel ikke med at vise kærlighed, men giver i stedet kærlighed tilbage, hvis de modtager kærlighed. Hvis de ingen får, har de heller ingen at give. Betingelsesløs kærlighed gives tilbage som betingelsesløs kærlighed, og betinget kærlighed gives tilbage som betinget kærlighed.

Betinget ros

Debbies forældre mente desværre, at de hele tiden burde tilskynde hende til at klare sig bedre ved kun at rose hende og udtrykke varme og kærlighed, når hun havde præsteret noget ud over det sædvanlige (dvs. når de var stolte af hende). Ellers holdt de deres kærlighed tilbage, fordi de mente, hun ville blive forkælet af for megen anerkendelse og kærlighed og hendes ambitioner dermed blive mindre.

Som Debbie voksede op, følte hun mere og mere, at hendes forældre slet ikke elskede hende eller værdsatte hende for hendes egen skyld, men kun tænkte på deres eget omdømme som forældre.

Betinget opførsel

Som teenager havde hun efterhånden lært af sine forældre, hvordan man skal stille betingelser for sin kærlighed. Hun opførte sig kun på en måde, som behagede hendes forældre, når de gjorde noget specielt for hende.

Når både Debbie og hendes forældre opførte sig på den måde, var der naturligvis ingen af dem, der kunne udtrykke kærlighed til hinanden, fordi begge parter ventede på, af den anden skulle gøre noget først.

Det er et typisk resultat af betinget kærlighed. Det ender med, at man holder op med at give kærlighed, indtil en anden gør noget, man bliver glad for, og dermed sætter det i gang igen.

Begge parter bliver mere og mere skuffede og forvirrede, og til sidst bliver man deprimeret, vred og bitter.

Elsker I mig stadig?

Artiklen er fra bogen af psykiateren dr. Ross Campbell.

Bogen handler om, hvordan man som forældre kan lære at elske og acceptere sine (besværlige) teenage-børn – og give udtryk for det, så de føler sig elskede.

Bogen er en fortsættelse af bestselleren ”Elsker I mig?” om mindre børn. Forfatterens bøger er solgt i millionoplag på engelsk.

Bogen er på 140 sider. Den kan nu købes i Udfordringens bogsalg Hosianna.dk for kun 100 kr. (kun 95 kr. med læserrabat.)