Vi har alle en plads at fylde

Lidt mere end en måned er gået for mig på Vida y Libertad, et lille børnehjem i Honduras. Det er skørt at se tilbage. Og skørt hvad tid er for en størrelse.

Tid synes mig endnu sværere at forstå og definere et sted som dette. Den nødvendiggør en udvikling; tvinger stædigt solen i knæ hver dag kl. 18 og trækker den igen selvsikkert op med en solid, men slidt kæde dagen efter og dagen efter igen.
Jeg kan huske, da jeg først kom her, at jeg nærmest ikke syntes, der var noget, jeg virkelig ville kunne bidrage med her. Alt fungerede ligesom. Der var god struktur i dagsprogrammet, medarbejderne passede deres arbejde, og der var mange gode pædagogiske tiltag – helt anderledes end det børnehjem, jeg var volontør på i Tanzania i midt-øst Afrika. Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at forvente lidt det samme eller i hvert fald sammenligne. Men selv de unge på børnehjemmet virkede helt vildt velfungerende og flittige. Kirken, de kommer i, virker også virkelig til at have en sund og sand lære og et fællesskab karakteriseret af omsorg for hinanden rodfæstet i Kristus.
Så hvad var der for mig at gøre? Støve lidt mere af? Være overflødig? Sikken spændende agenda…
Det er dog gået op for mig siden, at der er noget at gøre her. Meget ligefrem. Og det er udfordrende. Navnlig angående de ’velfungerende’ unge har jeg fået lov til at se mere af sandheden. Mange af dem har i sig en bitterhed over tilværelsen. Det kommer til udtryk på mange forskellige, individuelle måder. Én kan blive helt vildt aggressiv ud af den blå luft. En anden har et stort behov for at finde ofre blandt de små. En tredje søger meget væk og kan blive tavs og indelukket. En fjerde låser sig inde på badeværelset i halve timer for at se sig selv i spejlet. Jeg tror, at i alle de vidt forskellige reaktioner og udtryk for sår på sjælen, så er der det fælles, at de sådan har brug for at få at vide, hvor uendeligt stor værdi de har.

Dét er altså min opgave at lade ordene ”alt mørkt kan elskes bort” fra sangen ”Der er nåde nok for os” råde i min tjeneste. Og i alt jeg gør. I alt vi gør. Lade det gennemsyre hele vores tankegang. Med den største kærlighedssejr på Jesu kors som fundament. Ikke lade det mørke få det sidste ord, men lade kærligheden sejre!