ADRA generalsekretær stopper efter 11 år

Lehnart Falk går på pension efter 11 år på posten som generalsekretær i ADRA Danmark. Her ser han tilbage på sit arbejde for den organisation og kirke, han elsker.

ADRA er en udviklingsorganisation, som er oprettet af Adventiskirken.

– Hvad fik dig i sin tid til at sige ja til posten som ADRA Danmarks generalsekretær?
– Jeg havde oplevet rigtig mange store og spændende ting i min karriere, men jeg ønskede at lægge mine sidste år på arbejdsmarkedet i den kirke, jeg elsker.
– Hvilke mål havde du sat for ADRA med dig som leder, da du startede?
– I en af de første artikler jeg skrev i ADRA Nyt, brugte jeg et billede fra fodboldverdenen.
Jeg beskrev drømmen om at spille i superligaen. For mig handlede det om at lede en professionel organisation, der er anerkendt for sit arbejde, som kan spille bold med de store, og som kirken kunne være stolt af.

Kom i Superligaen

Hvilke succeser vil du fremhæve?
– Vi kom til at spille i Superligaen. Vi kom på finansloven både med en humanitær partnerskabsaftale med udenrigsministeriet og en rammeaftale for udviklingsarbejdet. Vi har været med til at skabe forandringer, som er så store, at vi selv overraskes.
Fred i det nordlige Uganda, det førende medieprogram i Malawi, 1. præmie for Afrikas bedste børneprogram osv.
– Har du opnået det, du ville?
– I forbindelse med min afsked har jeg fået utrolig megen positiv feedback fra det globale ADRA netværk, men jeg er sådan skruet sammen, at jeg aldrig bliver tilfreds. Jeg tror, den dag du holder op med at drømme og have visioner, så dør du.

Vidunderligt skabt

– Hvad har du lært undervejs?
– Måske den vigtigste lektie er forståelsen af, hvor vidunderligt vi er skabt.
Der ligger en utrolig evne, trang og et potentiale til vækst i hvert eneste menneske.
Udvikling handler om at få denne trang sluppet fri.
Vi må holde op med at behandle andre som svage og fortabte og se os selv som de kloge, der kender hele sandheden eller har løsningen på alt. Vi må stoppe med at forsøge at løse andres problemer på vores måde, men hellere støtte der, hvor de er.
Det har været fantastisk. Mange gange har jeg oplevet, at døre åbnes, hvor jeg kun så en mur.
Jeg har ikke sagt det højt ret ofte, fordi jeg hellere ville være ydmyg og taknemmelig, men jeg har mange gange sagt til min hustru: ”Nå, det var sådan, Herren ville løse problemet.”
Jeg kan kun ønske min efterfølger Guds velsignelser med ordene fra Josva 1:8.: ”Jeg har indsat dig; vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.”