Når drømmen om et barn ikke lykkes

Af Dr. Ute Buth,
Lydia Magasinet

Hvilke metoder for kunstig befrugtning findes der i dag, og hvordan virker de?
– Generelt skelner man mellem laboratoriemetoder uden for kvindens krop og dem, der påføres kroppen gennem eksempelvis insemination.
Ved insemination filtreres de mest levedygtige sædceller fra spermen og indføres direkte i livmoderen (homologt fra én mand, heterologt fra sæddonor).
En insemination er en mulighed i tilfælde af let nedsat sædkvalitet, eller hvis slimhinden i livmoderhalsen har udviklet antistoffer mod sædceller.
Befrugtningen sker som ellers ligeledes i æggelederen.

En anden mulighed er hormonbehandling af kvinden, hvilket for eksempel kan hjælpe til at stimulere kvindens æggestokke.
De mest gængse metoder for kunstig befrugtning er de klassiske IVF (InVitro-Fertilisation) og ICSI (IntraCytoplasmale SpermenInjektion) reagensglasbehandlinger.

Udtagne æg lægges ind

Ved IVF-metoden befrugtes tidligere udtagne æg med mandens sæd i en plasticskål i laboratoriet. De befrugtede æg tilføres næring, opbevares ved legemstemperatur og lægges efter nogle dage op i livmoderhulen, for at de kan sætte sig fast i slimhinden.
I forbindelse med ICSI-metoden indsprøjtes en enkelt sædcelle direkte i ægcellen under mikroskop.
Sædcellerne skal altså ikke som ved IVF-behandlingen eller ved naturlig befrugtning konkurrere om ægcellen.
Ud over dette adskiller ICSI-metoden sig ikke fra IVF-metoden. ICSI-metoden anbefales ved stærkt nedsat sædkvaliet.

Hvor stor er chancen for et godt resultat?
– De tilgængelige tal afhænger meget af kvindens alder og den pågældende metode.
Grundlæggende har ældre kvinder sværere ved at blive gravide. Er der slet ingen æg, eller lader de sig ikke længere stimulere, er kunstig befrugtning med egne kimceller ikke en mulighed.
Her kan der dog som i andre forhold være undtagelser. En kvinde, som ikke burde kunne blive gravid, bliver det, hvorimod en anden med langt bedre forudsætninger ikke bliver det.
I tvivlstilfælde er det derfor ofte en stor hjælp at sætte sig ned sammen med en medicinsk ekspert på området og få belyst alle plusser og minusser ved behandlingen.

Succesraten for kunstig befrugtning lader sig mest præcist aflæse i de faktiske fødselstal, for et svangerskab kan stadig munde ud i en abort.
For 2012 lå fødselstallene i gennemsnit i forbindelse med IVF- og ICSI-behandling på ca. 16,4 procent pr. påbegyndt cyklus, i nogle centre højere.

Hvornår begynder livet?
– Hvornår lever et menneske? Dette spørgsmål er meget komplekst, både når det drejer sig om livets begyndelse og om livets ende. Det afhænger af, hvordan vi definerer udtryk for menneskeligt liv.
Med hensyn til livets begyndelse er det derfor nødvendigt så nøjagtigt som muligt at vide, hvoraf og hvordan et menneske på normal vis udvikler sig: Efter at den hurtigste sædcelle er svømmet ind i ægcellen, ligger deres cellekerner et par timer ved siden af hinanden.

Begge cellekerner indeholder med deres 23 kromosomer hver halvdelen af den menneskelige arvemasse plus et kønskromosom; vi taler her medicinsk om fosterforstadiet.
Smelter kernerne efter nogle timer sammen til en fælles cellekerne, indeholder denne fra nu af den fulde menneskelige arvemasse på 46 kromosomer plus kønskromosomet XX eller XY.

Herefter begynder den befrugtede celle uophørligt at formere sig. Celledelinger er et anerkendt biologisk kriterium for udtryk for liv.
På dette tidspunkt er livet tydeligvis begyndt.

Cellerne formerer sig allerede i æggelederen på vej ind i livmoderen og forbereder sig ved deres differentiering på at sætte sig fast: Det bliver bestemt, hvilke celler der danner barnet, hvilke celler der bliver til moderkagen og hvilke der bliver til fosterhinder.

Livet begynder altså allerede tydeligt, før fostret sætter sig fast i livmoderen.
Det hurtigt voksende lillebitte menneske har nu ganske vist hårdt brug for tilslutning til navlesnoren og dermed til forsyninger fra moderen.

Fosterstadieperioden er en slags mellemstadium.
Mange er af den opfattelse, at dette allerede er menneskeligt liv, da cellekernen af æg- og sædcelle efter nogle timer vil smelte sammen uden indflydelse udefra, og fordi hele den menneskelige arvemasse allerede ligger i denne celle.

Andre fremfører, at det endnu ikke er liv, fordi det således endnu ikke kan formere sig, og fordi kun enkeltdele af arvemassen foreligger adskilt fra hinanden. De konkluderer heraf, at livet først begynder med sammensmeltning af begge cellekerner og den deraf følgende første celledeling.

Hvad sker der med befrugtede æg, som ikke sættes ind?
– Befrugtede æg må i henhold til loven om fosterbeskyttelse kun anvendes i fosterstadiet eller i nødstilfælde fryses ned. Bliver der ikke senere brug for dem, skal de tilintetgøres i dette stadium. Efter tysk lov må kvinden maksimalt få to til tre æg eller fostre sat ind. Hvis der befrugtes flere æg, skal de fryses ned i fosterstadiet. Hvis der ikke senere bliver brug for dem, måske fordi familieplanlægningen er afsluttet, og parret derfor beslutter, at de skal tilintetgøres, bliver de tøet op ved stuetemperatur. Hvis de ikke får tilført næring og har de rette legemsbetingelser, kan cellekernerne ikke smelte sammen, og cellerne dør.

Nogle har talt for, at nedfrosne, befrugtede æg i fosterstadiet kan doneres uegennyttigt og anonymt til barnløse par, som ”medicinsk og biologisk ikke er i sand til at få børn på naturlig og reproduktionsmedicinsk vis”.
Om og hvordan denne idé vil blive vurderet rent juridisk, må tiden vise. Frem for alt er der modstridende holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt, hvornår og i hvilken grad de børn, som kommer til verden på denne måde, skal have noget at vide om deres biologiske rødder.

Hvordan kan man betragte kunstig befrugtning set ud fra et kristent synspunkt?
– Da dette fagområde i sagens natur ikke kan henvise til ækvivalente steder i Bibelen, findes der ingen enkle og for det meste kun indirekte svar som for eksempel beskyttelse af liv.

Mit ønske er, at de pågældende par stille og roligt sætter sig ind i problemstillingen og gør sig klart, hvilke skridt der er nødvendige at tage, for derved at finde fred med sig selv, med hinanden og med Gud.

Det er især vigtigt, at man ikke forventningsfuldt overfører egne holdninger til andre i tillid til, at de også vil finde dem rigtige. Selv inden for et parforhold kan dette være en udfordring. Min erfaring som rådgiver har især lært mig én ting: ”Ikke at dømme, men at forstå!” Det gælder om at forsøge at nå frem til veje, som begge parter finder etisk gangbare.

Ingen kan måle den sorg, barnløse personligt går igennem, og vurdere, hvordan man ville reagere i en sådan situation.
Som kristne må vi trygt anerkende, at det alene tilstår Gud at dømme, og derfor støtte og opmuntre mennesker i tillid til, at de træffer deres afgørelser med ansvar over for ham.

Til hvilken erkendelse de kommer, bør udenforstående ikke blande sig i og da slet ikke dømme om. Bibelen opmuntrer os til at leve i erkendelse af det, vi har forstået, og stole på, at Gud vil åbenbare os det øvrige (Filipperbrevet 3,15-16).
Som læge og rådgiver er det et centralt anliggende for mig at følge de pågældende gennem hele beslutningsprocessen og hjælpe dem til at træffe langtidsholdbare beslutninger på et godt vidensgrundlag.

Dr. med. Ute Buth er læge, konsulent i Hvide Kors og forfatter til blandt andet ”Ich warte noch auf dich. Unerfüllter Kinderwunsh – fachliche Hilfe und persönliche Erfahrungsberichte” (Jeg venter stadig på dig. Ufrivilligt barnløse – faglig hjælp og personlig beretning bygget på erfaring).