Kvinde, stå frem for dit folk

Betty og Daniela Freidzon lørdag aften gik på scenen i Oslo kongrescenter.

Argentinske Betty Freidzon opfordrede de norske kvinder på konferencen JF 2017 til at gøre som Debora i Dommernes bog.

Taget var ved at løfte sig, da Betty og Daniela Freidzon lørdag aften gik på scenen i Oslo kongrescenter.

– I en vantro og mørk og umoralsk verden, hvor mørket regerer, fuld af usikkerhed og frygt, er der brug for en menighed, som rejser sig i Helligåndens kraft for at manifestere Jesu kraft her på jorden, siger Betty.

Betty og Daniela Freidzon startede med tilbedelse og bøn under befalinger og håndspålægelser i Jesu navn.
Deltagerne blev opfordret til at holde hænder og bede for hverandre. Flere reagerede på håndspålæggelsen med gråd, rysten eller ved at falde om.

– Mange her er ikke vant til, at folk falder om. Når den slags ting sker, er det bare om at tage imod, vi har brug for dette friske nærvær. At blive fyldt af Ånden, siger Anne Christiansen fra organisationen JesusKvinner.

Mor og datter

Betty og Daniela Freidzon er mor og datter og er begge pastorer i menigheden King of Kings Church i Buenos Aires, Argentina.
Menigheden, som i dag har 30.000 medlemmer, startede med en evangelisations-kampagne på ’Norskepladsen’ i byen for 30 år siden.
Mor og datter Freidzon glædede sig over at være i det land, pladsen er opkaldt efter. Betty mindede forsamlingen om Bibelens Debora og læste fra Dommerbogen 5 om Deboras tjeneste.
– Debora stod frem som en mor i landet, hun havde mod. Vi må stå op, finde vor stilling og forstå, at Gud har sat os i en stilling med autoritet, sagde Betty Freidzon.
KPK/Bodil