Påskegudstjenster fra Hjerting på DR K
I påsken sender DR K gudstjenester fra Hjerting Kirke ved Esbjerg.
Søndag den 9. april er det Palmesøndag, og sognepræst Georg Græsholt prædiker ved gudstjenesten kl. 14.00.
Langfredag, den 14. april kl. 14.00, er det provst og sognepræst Kræn Christensen, der prædiker. Beretningen om korsfæstelsen på Golgata, Hovedskalstedet, er central i denne gudstjeneste.
Påskedag, søndag den 16. april, fejrer kirken Jesu opstandelse. Ved Gudstjenesten kl. 14.00 er det sognepræst Arne Mårup, der prædiker det glade budskab.
Hjerting kirke blev indviet i september 1992 og ligger på en grøn bakke tæt på Ho bugt i den nordlige del af Esbjerg.