Ventetiden værd
Theocracy spiller melodisk power-metal og har hjemme i Athens, Georgia. I 2003 fik Matt Smith udgivet et album, som han kaldte Theocracy. Han skrev, producerede og mixede selv det hele, ligesom han sang og spillede instrumenterne selv.
Pladeselskabet kunne ikke vente på, at han fik samlet et band. Så albummet blev udgivet i 2000 eks., som fik fine anmeldelser og ret hurtigt blev udsolgt. Det affødte, at han blev kontaktet af en trommeslager og senere en guitarist, som begge blev medlemmer af bandet. Der kom til at gå 5 år, før næste album ”Mirror of Souls” udkom, og efter yderligere 3 år og tilføjelsen af endnu en guitarist og en bassist det 3. album ”As the World Bleeds”.
I slutningen af 2016 så endelig et nyt album dagens lys: Ghost Ship. Nok en lidt mere rå lyd end de 3 første – men stadig typisk Theocracy: Meget varieret, kompleks, fyldt med rytmeskift og andre lækre detaljer, en masse fed guitar, fantastiske ”kor-arrangementer” – alt sammen sunget af Matt selv.
Kvaliteten som sædvanlig helt i top, når Matt Smith er involveret. Han vil hellere lade sine utålmodige og rock-sultne fans vente 3-6 måneder ekstra end at udsende noget, som han ikke er helt tilfreds med. Og det kommer jo i den sidste ende os til gode. Teksterne er dybe og intelligente, helt igennem kristne, og spænder fra det revsende over det trøstende og opmuntrende til det rent bibelhistoriske, tilbedende og forkyndende. Han har en fantastisk evne til at male Jesus for vores indre øjne, eller sætte en ny og interessant vinkel på tingene. En mand, der virkelig har noget på hjerte.
Der er fuld fart på fra starten med Paper Tiger, efterfulgt af det rockende titelnummer Ghost Ship. The Wonder of it All starter med en lang, fed indledning, der leder tankerne hen på Tourniquets ”A Dogs Breakfast”, men er ellers meget melodisk. Den handler om paradokserne i Bibelen (De store er de små, at dø for at leve, at være stærkest, når man er svag…); men det største under er dog, at Gud hører os, når vi kalder.
Man har måttet væbne sig med tålmodighed som Theo-cracy-fan. Til gengæld er det nye album hele ventetiden værd.
Jette Krastins
