Har du brug for en personlig reformation…?

Er du utilfreds med dit trosliv, er det måske Helligånden der arbejder i dig.

Af Sabine Bockel

Jeg er på besøg i Wittenberg, hin berømte lille by ved Elben i delstaten Sachsen-Anhalt, og slentrer dovent gennem byen sammen med mange andre turister. Gaden, jeg går på, fører gennem den gamle bydel, fra den ene ende til den anden. Eller mere præcist: Fra det gamle Augustinerkloster, hvor reformatoren Martin Luther boede, til Slotskirken. Turen tager mig tolv minutter. Tusindvis af andre har gået samme vej. En af disse skiller sig ud: Reformatoren Martin Luther. Da Luther gik denne tur, skælvede verden.

Den 31. oktober 1517 skal han efter sigende have sømmet de berømte 95 teser, som skulle udløse Reformationen, fast på Slotskirkens dør, og i 2017 er 500-året for denne begivenhed blevet fejret verden over. Men Reformationen var ikke blot en historisk begivenhed, ikke blot en bevægelse, som fundamentalt forandrede kirke og samfund i det 16. århundrede. Den var en magtfuld indgriben fra Gud, et svar på den menneskelige nød. Dengang skaffede Gud sit Ord ny gyldighed. Han hentede sandheder i Bibelen frem i lyset på ny – sandheder, som længe havde ligget hen i skygge. Han viste på ny, at han gerne skænker nåde og derigennem fører mennesker ud af angstens fængsel og ind i frihed.

Det er præcis det, Gud gør igen og igen. Også i vores personlige liv. Han lytter, når vi stiller ham indtrængende spørgsmål. Han opfordrer os til gå på opdagelse i sit Ord og finde frem til de steder, som får os til at drage et lettelsens suk. Gud satte noget nyt i gang med Reformationen, og han er parat til også at gøre det muligt for os at opleve forandring og en ny start.
Hvordan ser et liv ud, når Reformationens ’opdagelser’ føres ud i livet? Når Reformationens ”store mønt” så at sige veksles til mange små mønter? Når Reformationen kommer helt tæt på os personligt?

Stil ærlige spørgsmål

På Luthers tid var der især ét spørgsmål, der brændte mange mennesker på tungen: ”Hvordan får jeg en nådig Gud?” De vidste, at ethvert menneske har brug for tilgivelse, men de vidste ikke rigtig, hvordan de skulle tage imod tilgivelse. Derfor levede de i frygt og plagedes af tanker om fordømmelse.

Martin Luther kendte disse følelser af angst og frygt. Han var næsten ved at fortvivle over Gud, for Gud syntes at kræve noget af mennesker, som de på ingen måde kunne leve op til – nemlig at være gode og retfærdige. Men Luther stillede ærligt og utrætteligt sig selv disse spørgsmål og ledte efter svar i Bibelen.

Og efter en længere proces fandt han til sidst svaret. Det stod jo i Bibelen og sprang ham rent ud sagt lige i øjnene! Mennesket må og kan intet udrette for at gøre sig fortjent til Guds retfærdighed; fromme gerninger gør det på ingen måde! Han kan kun tage imod den retfærdighed, som Gud skænker (Romerbrevet 1,17). Der stod jo: ”… at mennesket gøres retfærdigt ved tro” (Romerbrevet 3,28). Denne erkendelse revolutionerede teologien. Luther var stødt på den længe begravede sandhed i evangeliet, at vi retfærdiggøres af nåde. Og denne nåde kommer til os, når vi tror på Jesus Kristus.

Hvordan forholder det sig så, når vi lader disse Reformationens tanker indvirke på vores eget liv? Så ved vi, at det lønner sig at være ærlig i de spørgsmål, vi stiller, at lade ham se ind i de dybeste kroge af vores hjerte. Den nådens Gud, som Luther opdagede på ny, forskrækkes ikke over det, han ser. Tværtimod opfordrer han os til denne åbenhed: ”Udøs jeres hjerte for ham”, som der står i Det Gamle Testamente (Salme 62,). Det gælder de dybtgående, eksistentielle spørgsmål – dem, Luther stillede. Det gælder også de helt specielle spørgsmål, som trænger sig på i vores eget liv. Gud tåler alle spørgsmål.

Og: Den kilde, hvor du bedst finder svar, er Bibelen. Det var ikke menneskelig logik, men Guds Ord, som havde vist vejen fra fortvivlelse til indre frihed. At leve i overensstemmelse med Reformationens tanker vil sige at stå med åbent hjerte foran Gud og lade hans Ord nå dig. At indånde frihedens luft, når vi forstår, hvad nåde er. Vores åndelige erkendelse vil måske ikke – i modsætning til hos Luther – revolutionere teologien. Men vores liv.

At turde vove at begynde på en frisk

Reformationen var et kæmpe nyopbrud. Mange mennesker fik øjnene op for, at der var noget i deres liv og tro, som ikke stemte, at de havde haft forkerte forestillinger om Gud, som de nu kunne lægge fra sig.

Hvornår har vores liv brug for et nyopbrud? Det første og afgørende skridt tager vi, når vi finder ind til tro på Jesus Kristus og personligt tager imod retfærdiggørelsens gave. Så hører vi til dem, som er forløst gennem Jesus Kristus og kan lade skyld og angst bag sig.

Men selv når vi har taget dette skridt, kan der komme tider, hvor vi gribes af en indre uro. Det kan i mildere form ligne det, Luther oplevede: En følelse af usikkerhed. En indre kamp. Utilfredshed med det gængse åndelige liv.

Måske har vi det ubevidst på samme måde – vi fornemmer, at der stadig må være noget andet. En ubestemmelig længsel kan mærkes indeni, som kun vanskeligt kan beskrives med ord. Hvad kan der ligge bagved? Måske har også vi hidtil ladet en bibelsk sandhed være upåagtet. Måske opfordringen til en endnu dybere fortrolighed med Jesus. Eller til at finde ind til den kærlige far i Gud.

Eller vi mærker længslen efter at blive mere fyldt af Helligånden. Måske bliver vi også bevidste om, at vi har været for stærkt optaget af menneskelige traditioner og for lidt af Guds tale til os. At vi hidtil kun har udlevet en del af det, Gud gerne vil have os til, og som han vil overøse os med.

Når vi bliver utilfredse med vores trosliv, er det måske et fingerpeg fra Helligånden. Den vil gøre os opmærksom på, at Gud allerede er i gang med at åbne døren ind til noget nyt. At han vil skænke os et nyopbrud, men stadig venter på, at vi skal være rede. At leve i overensstemmelse med Reformationens tanker kan betyde, at vi ikke skal fortrænge denne længsel, men bede Helligånden føre os ind i det nye – også selvom vi endnu ikke ved, hvordan det vil se ud.

Sæt pris på hverdagen

En stor del af vores liv bygger på hverdagen. At opdage og værdsætte dagligdagens små og store gøremål er en af Reformationens frugter. Tidligere, i middelalderen, var den fremherskende mening den, at enhver, som tilbragte størstedelen af sin tid i bøn, var mere ”from” end den, som udførte helt almindeligt arbejde.

Med sine nye tanker får Luther ryddet grundigt op i denne tankegang. For ham er det afgørende, om vi lever vores hverdag i kærlighed til Gud og mennesker eller ej. Hvis vi gør det, er vores hverdag en gudstjeneste, også når vi ikke beder, men går på arbejde, skifter bleer, gør rent, reparerer ting, ordner regnskaber, og hvad der ellers falder for. I en prædiken fra 1532 siger Luther:

”Hvis du spørger en ubetydelig stuepige, hvorfor hun fejer gulve, vasker fade af, malker køer, så kan hun svare: ’Jeg ved, at mit arbejde behager Gud …’” Ordene minder om det, Paulus skrev til kolossenserne: ”Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn” (Kolossenserbrevet 3,17). Og hertil hører bøn naturligvis også – Luther skrev på opfordring af sin barber, altså sin frisør, en vejledning i, hvordan han kunne bede til hverdag.

Denne inspiration fra Reformationen kan hjælpe os til at sætte hverdagens betydning i perspektiv, hvis den leves i tro. Vi virker herved ind på de menneskers liv, som vi har omkring os. Den almindelige hverdag er ikke mindreværdig, den kan få velsignelsen til at brede sig i ringe.

På det ”nære” plan betyder reformation, at også vores personlige verden kan ”løfte sig”. Gud kan igen og igen forandre vores liv og åbne døren ind til noget nyt.

Sabine Bockel er præst og bor i Wetzlar. Bragt med tilladelse fra kvindemagasinet Lydia.