Brug for en reformation af medierne
På Martin Luthers tid var der brug for en reformation af kirken. Nu er der brug for en reformation af mediernes enevældige magt.
Af Erik Langkjer og Johannes Kirk Søndergaard
Den 31. oktober 1517 bankede Martin Luther 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg som begyndelse til en reformation og et oprør mod den enerådende pavekirke.
Her 500 år efter findes der stadigvæk en aktiv parallel til Martin Luthers tid, mediernes enevældige magt.
Derfor må vi stille et par aktuelle spørgsmål til medierne i dette jubilæumsår. Har vi efter 500 år lært noget af Marin Luthers reformation? Er mediemagthaverne bevidste om deres objektive hensynspligt i forhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, kapitel 8 § 71 stk. 1?
Begrænser magthaverne andres frihed og ret iht. Grundlovens § 77 til at tro, skrive og tale frit i offentligheden – så der samtidigt gives fri og lige adgang til offentliggørelse af synspunkter? Er det mediernes hensigt og holdning, at repræsentative grupper i vort land skal udelukkes og knægtes? Det er i 500 jubilæumsåret for Reformationen tydeligt for en hel del kristne, at der er en parallel til Martin Luthers opgør med pavekirken, fordi hovedparten af Danmarks medier gør sig skyldige i en tilsvarende form for magtmisbrug som pavekirken gjorde det for 500 år siden! Derfor er der brug for en ny reformation i medieverdenen, som er en betydelig del af vores tilværelse. Middelalderen igennem havde den katolske kirke held til at kontrollere det sparsomme udbud af information, så biskopper og kirkefyrster uforstyrret kunne udsuge deres bønder og sole sig i magtens sødme, for folk vidste ikke bedre. Kirken havde jo monopol på viden og information.
Noget lignende oplever vi i dag, hvor det traditionelle opgør, som små kulturradikale kredse har forsøgt med den kristne kultur, får lov at fylde alt for meget og præge verdensbilledet i rigtig mange fjernsynsudsendelser til stadig irritation for os andre.
Man ved for eksempel aldrig, hvornår selv en tilsyneladende kristelig TV serie som ”Herrens veje” pludselig skejer ud og degenererer til ublufærdig og påtrængende intimitet og abefest Langfredag. Det, som førhen var karakteristisk for dårlige film: at der også skulle være noget for husarerne – den gode film havde jo ikke behov for at skulle peppes op med lumre sager – det store dumme grin, bliver nu uden varsel puttet ind over en bred front. Åndsliv og alvor afløst af trættende sludder.
I middelalderen var problemet, at kun eliten havde lært at læse. I dag er problemet, at alle og enhver har lært at læse og uden mindste ydmyghed vil gøre sig kloge på alt.
Derfor har vi brug for en ny reformation, hvor det til opbyggelse for de stakkels fladtrykte seere er Skaberens uendelige visdom og skønhed, der sættes i centrum, og ikke menneskets dårskab.
Medierne i Danmark er vort lands fjerde og meget indflydelsesrige magtmiddel, der på mange fronter dominerer Danmarks befolkning, akkurat som pavekirken, som om de var Danmarks vigtigste og styrende organ.
Hovedparten af medieverdenen i Danmark har gennem årene misbrugt deres enevældige magt til overlegent at holde nede og moppe kristentroende grupperinger, missionssammenslutninger som fx Indre Mission, Luthersk Mission, levende kirkesamfund, forskellige folkekirker, festivaler og kristne koncerter, stormøder og enkeltpersoner, skønt der også var høje deltagerantal.
Den samme udelukkelsesmetode anvender medieverdenen ikke over for andre organisationer, som dækkes grundigt. Dén forfordeling er upassende, og den vil vi igen gøre Danmarks befolkning og medieverden opmærksom på, så de skyldige medier indser deres mangel på balance i mangfoldighed og forfordeling af kulturstof.
Vi må derfor anmode om, at medieverdenen besinder sig og behandler kristent arbejde, de kristne nyheder og arrangementer sundt og afbalanceret i stedet for at udelukke nogen.
Vi opfordrer hermed Danmarks medieverden til at indse betydningen og virkningen af deres enevældige magt, så de fremover vurderer kulturlivet mere nuanceret og ydmygt, så den danske befolkning behandles ens. De troende udgør trods alt – efter mediernes undersøgelser – omkring 37% af den danske befolkning.
