Udsatte mødre knytter bånd til deres nyfødte

– Mange ombestemmer sig og vil beholde deres barn efter at have været på Nådehjemmet, fortæller en volontør.

Nådehjemmet fejrer 30 år og har gennem disse år set det som sin opgave at give hjerterum og husrum til vanskeligt stillede ugifte gravide piger i Thailand. I årenes løb har Nådehjemmet hjulpet over 900 piger og deres børn, da de trængte allermest til hjælp.
Det er Den Evangelisk Lutherske kirke i Thailand, der i samarbejde med Det Norske Misjonsselskap (NMS) driver Nådehjemmet som et af flere diakonale projekter i Thailand.

Vanskelig hverdag

De fleste af de piger, som kommer på hjemmet, er enten prostituerede eller har truffet mænd, som ikke har fortalt, at de allerede er gifte og har familie. Når pigen så bliver gravid, stikker manden af.
For øjeblikket bor der seks piger på stedet, men Nådehjemmet har plads til op mod 15 beboere på én gang. Med en lille baby på armen giver volontør og sygeplejer Elisabeth Follesøy Solås en lille rundvisning på ejendommen, som ligger i et roligt område af storbyen Bangkok.
– Hudfarven på babyen tyder på, at faren nok er en inder, siger Elisabeth Follesøy Solås og fortæller, at babyens mor arbejder som prostitueret.
På Nådehjemmet skal pigerne ikke leve i luksus, men så vidt muligt gøre det, som de plejer at gøre.
– De skal for eksempel vaske deres eget tøj i hånden. Vil de bruge maskinen, må de betale for det. Det er kun babytøjet, som de må vaske gratis i maskinen, fortæller Elisabeth Follesøy Solås.
Den ene vaskemaskine er midlertidigt ude af drift. Det betyder, at pigerne for øjeblikket må klare sig med kun en maskine til babytøjet.
– Det er lidt af en krise, udbryder Elisabeth Follesøy Solås.

Vil beholde deres nyfødte

Med på rundvisningen er også diakoniarbejder og NMS-missionær Anne Storstein Haug. Hun har været bosat i Thailand i over 17 år.
– Jeg er her en gang om ugen og følger op på det arbejde, som gøres her, fortæller hun. Hun var ung og havde et stærkt ønske om ”at redde verden”. Dette ønske var det, som i sidste ende førte hende til Thailand.
Sygeplejer Elisabeth Follesøy Solås, som selv har været missionærbarn i Cameroun, er på Nådehjemmet som volontør for anden gang. Her bliver hun en måned mere, før hun rejser tilbage til sin familie i Norge.
– Jeg har hus, hytte og en fin bil. Og jeg har muligheden for uddannelse og forsikring, når jeg bliver syg. Jeg tror på en balance i livet, og min rolle som frivillig handler for mig om at give tilbage, fortæller hun.
Elisabeth Follesøy Solås er til daglig sammen med pigerne på Nådehjemmet i Bangkok. Hun hjælper til med at skabe en tryg relation mellem mor og barn og giver dem tæt helsemæssig opfølgning.
– Mange af de piger, som kommer her, er blevet gravide med en sexkunde. De fleste ønsker først at bortadoptere barnet, men mange knytter sig til barnet og ombestemmer sig, fortæller hun.
Pigerne kommer til Nådehjemmet, før de skal føde, og fragtes så til sygehuset, når fødslen går i gang. Bagefter bliver de hentet tilbage og får lov til at bo i hjemmets rolige og trygge omgivelser sammen med deres nyfødte.
– De får tid til at blive kendt med barnet og tid til at tænke på, hvordan de skal klare det hele, fortæller Elisabeth Follesøy Solås.
For de piger, som alligevel ønsker at bortadoptere barnet, samarbejder Nådehjemmet blandt andet med et adoptionskontor og et børnehjem.

Havner igen i prostitution

Rigtig mange af de prostituerede piger, som kommer til Nådehjemmet, havner igen i prostitution efter opholdet, konstaterer lederen af Nådehjemmet, Chanarat Oiwan.
Anne Storstein Haug tilføjer, at abort er forbudt i Thailand. Det betyder, at prostituerede piger, som er blevet gravide, søger ud på det illegale marked for at få abort.
– Jeg tror, at i de tilfælde, hvor pigerne har en alfons, er det ham, som ”fikser” det, hvis en pige bliver gravid. Men de prostituerede, som er selvstændige, må selv håndtere problemet, siger Anne Storstein Haug.
Lederen på Nådehjemmet er optaget af, at hjemmet skal være et alternativ, så pigerne kan se, at der findes et alternativ til abort, og at Nådehjemmet skal give et godt og trygt tilbud til dem, hvis de ønsker at beholde deres barn.
Medarbejderne har også mange eksempler på, at piger har forladt prostitutionen efter et ophold på Nådehjemmet.
– Vi har blandt andet aftale med et luksushotel og en flot restaurant i byen, hvor de piger, som ønsker det, kan komme i arbejdstræning og få mulighed for et lønnet job, siger Anne Storstein Haug.
Der er bare det minus ved tilbuddet, at pigerne da vil tjene langt mindre, end de gjorde på prostitutionsmarkedet.

Formidler kristne værdier

Nådehjemmet er også optaget af, at de kristne værdier skal være synlige i arbejdet. Pigerne deltager i faste andagter, og de går jævnligt i kirke.
– Guds kærlighed skal gennemsyre alt arbejdet her. At formidle nåde og ligeværd til piger, som er vokset op i et samfund præget af klasseskel, er fantastisk, siger Anne Storstein Haug.
Det har været normalt, at prostitution som erhverv går i arv fra mor til datter, men både Anne Storstein Haug og Elisabeth Follesøy Solås oplever, at pigerne i stadig større grad værdsætter værdien af at få en uddannelse.
– Ingen af de piger, jeg har snakket med, har som intention, at børnene skal ud i prostitution. De ser mere og mere, at det at have papirer åbner vejen for et andet liv, siger Elisabeth Follesøy Solås.
Anne Storstein Haug og Elisabeth Follesøy Solås ser begge behovet for Nådehjemmet også de næste 30 år.

Af Markus Plementas, KPK