En ny forståelse af tungetale

Hvad er formålet med tungetale? Det fik jeg en ny forståelse for ved at læse en bog af biskop dr. Bill Hamon. Faktisk har jeg læst bogen flere gange den sidste måned, fordi jeg tænkte, at budskabet også kunne være til gavn for Udfordringens læsere.

Bogen hedder ”70 reasons to speak in tongues”, og jeg vil nøjes med bare at nævne et par tanker fra bogen.
Herhjemme er der sjældent blevet lagt værdi i at tale i tunger, fordi vi er så præget af den lutherske teologi – hvor nogle er meget bibeltro på nogle udvalgte områder, men åbenbart helt overser andre sider af evangeliet. Som fx nådegaverne, der er nævnt i 1. Kor. 12. Her nævnes tungetale også, ligesom Apostlenes Gerninger og brevene nævner, at de talte i nye tunger.

Ikke kun en pinsekirke-ting

Det er vigtigt, at vi som kristne ikke lader en bestemt teologi eller tradition blokere for det, som er sandt og bibelsk. Og der er jo slet ingen tvivl om, at det er bibelsk korrekt, at kristne taler i tunger. Men på grund af den mangelfulde undervisning – selv i pinsekirker – er der stor uvidenhed og mange misforståelser om, hvad tungetale egentlig gør godt for.
Og hvis man ikke lige støder på nogen medkristne, der forbarmer sig over os, så går man nemt glip af denne gave.

Selv talte jeg ikke i tunger i mange år, selv om jeg var kristen og døbt med Helligånden. ”Gud kunne jo bare give mig tungetale, hvis han ønskede det,” tænkte jeg. Sådan siger mange desværre også om helbredelser og de andre nådegaver. Men det er altså ikke sådan, det virker i Guds rige.
Vi må række ud efter – strække os i vores vaner og teologi. Vi må ydmygt bede om at få disse gaver fra Helligånden, og gå i tro, hvis vi skal opleve mere.

Tungetale som personligt bønnesprog

Det menes, at der er over 600 mio. kristne i verden, som taler i tunger. Men de fleste har måske kun sagt nogle få ord – og derefter bruger de ikke tungetalen ret meget. Det skyldes ofte manglende undervisning om, at det faktisk gavner os at tale i tunger.
Det er ikke mærkeligt, hvis du tvivler på, at det, du eller andre taler i tunger, er ægte – for det udlægges jo sjældent, som det egentlig burde, hvis det bruges offentligt. (1. Kor. 14, 27)
Men her vil vi se på tungetale som dit personlige bønnesprog. For ”De, der taler i tunger, styrker sig selv.” (1. Kor. 14, 4).

Videnskabelig undersøgelse bekræfter

Men her er en øjenåbner for os, der gerne vil have et bevis på, at det ikke er volapyk.
Dr. Andrew Newberg sammenlignede hjerneskanninger af kristne, der bad i tunger, med buddhistiske munke, der chantede under meditation, og katolske nonner, der bad.
Undersøgelsen viste ganske forskellige resultater mellem dem, der bad i tunger og de andre. Frontallappen – den del af hjernen, der sidder lige bag panden og betragtes som hjernens kontrolcenter – viste ikke aktivitet hos de kristne, der bad i tunger. Mens hjernelappen hos nonnerne og de buddhistiske munke der chantede, var synligt aktiv.
Opdagelsen viser, at almindelig bøn og buddhistisk chanting er en bevidst handling, som styres af den bevidste hjerne, men at tungetale ikke er noget, hjernen frembringer.
Ifølge Bibelen er det da også Helligånden, der virker.

Og som Paulus skriver i 1. Kor. 14,2:
For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder.”
Og i v14: ”For hvis jeg taler i tunger under min bøn, er det ganske vist min ånd, der beder, men min forstand er uden frugt.” (Kan også oversættes: Min forstand er inaktiv.)

Hvorfor gør Gud det?

Det giver os en ny forståelse af, at tungetale ikke er noget, vi frembringer, men noget Gud gør. – Hvorfor gør Gud det så?
Her har dr. Bill Hamon en spændende tanke og erfaring fra sin lange tjeneste:
Hvis vi taler i tunger i bøn, giver vi Gud mulighed for at tale visdom og kundskab ind i vores ånd – udenom vores forstand, som så let indsnævrer og filtrerer det åndelige fra.

Og tungetalen er samtidig den lille dynamo, der aktiverer de andre nådegaver, anfører dr. Hamon. Han nævner fx, at når han har profeteret eller bedt til helbrdelse for hundredvis, og mærker en afmatning, så vender han sig bort og taler i tunger nogle minutter, hvorefter kraften aktiveres igen.

Tungetalen er altså en måde, vi kan bruge til at gen-aktivere vort åndelige liv. Det er en måde at opflamme de nådegaver, som vi har fået, men måske ikke bruger. (2. Tim. 1,6)
Nu har jeg selv brugt tid på at tale i tunger, siden jeg fandt bogen, selv om det ingen mening giver for forstanden. For hvis Gud på den måde får mulighed for at tale ind i mit hjerte, så værs’go! Kom Helligånd!

Kan du forestille dig noget bedre, end at din himmelske Far vil tale til dig og skabe orden i det indre kaos? Læge og styrke? Give visioner?
Og her er Guds mulighed til os.