Dansk soldaterhjem i Estland

På KFUMs Soldaterhjem i Estland giver daglig andagt og søndagsbrunch rytme på de udsendte danske soldaters foretrukne samlingssted.

(Læsetid: 6 minutter)

Af Bjarke Friis
KFUMs Soldatermission.

Klokken er 19:45, og jeg befinder mig på KFUMs Soldaterhjem i Tapa Baracs i Estland. Det er tid til aftenandagt. Soldaterhjemslederen Malene Vangsgaard Asmussen deler sangbøger ud til den flok, der sidder på soldaterhjemmet i øjeblikket.

Soldaterne indstiller eller dæmper deres igangværende aktiviteter for at være med i andagten.
Fællessangen er måske lidt mere forsigtig end i en typisk dansk sognekirke, men hver fugl pipper med sit næb – og et par stykker er ikke bange for at stemme godt i.
Denne aften er der 10 med til andagten. Antallet svinger meget fra aften til aften afhængig af hvilke aktiviteter, der ellers er i lejren.

Flere soldater giver udtryk for den holdning, der synes at være dominerende: Når man er på KFUMs Soldaterhjem og klokken bliver 19:45, så deltager man i den andagt, der nu engang holdes. De hjemlige rammer kan have betydning, og det er almindelig høflighed og respekt for de to soldaterhjemslederes værtsskab at deltage i det programpunkt, der er forberedt.

Soldaternes dagligstue

KFUMs Soldaterhjem fungerer som dagligstue for de udsendte danske soldater. Det er hjemlige rammer, som soldaterne kender fra Danmark. Særligt i tiden som værnepligtig bliver KFUMs Soldaterhjem flittigt frekventeret. Her er der ingen sergenter, der råber ad dem, for på KFUMs Soldaterhjem er alle lige.
I Danmark oplever soldaterne også, at der er sang, andagt og bøn i løbet af aftenen. I KFUM-traditionen vægtes både ånd, sjæl og legeme, og derfor skal der både være plads til andagt, at have det sjovt og at dyrke kammeratskabet.

Opbakning fra ledelsen

I Estland er KFUMs Soldaterhjem blevet det oplagte samlingspunkt, når man vil socialisere.
Soldaterne rejste fra Danmark først i januar måned, og de to soldaterhjemsledere Malene Vangsgaard Asmussen og Alexzia Thiyakarajah drog afsted med samme fly som soldaterne.
Gennem de seneste 20 år er samarbejdet mellem KFUMs Soldatermission og Forsvaret blevet tættere, og det ses særligt ved etablering af soldaterhjem for udsendte danske soldater.

Oberstløjtnant Winther lyder betegnelsen Chef DANCON, og han er øverstbefalende for de udsendte danske soldater i Estland. Winther udtrykker det således: ”Soldaterhjemmet er en del af missionen i Estland, og sådan har jeg tænkt mig at det skal fortsætte. Det fungerer som en dagligstue, og når vi har besøg slutter vi på soldaterhjemmet. Vi inviterer gæsterne ind i dagligstuen”.

Lars Løkke på besøg

I løbet af de første måneder i Estland har soldaterne og soldaterhjemmet haft besøg af bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det tætte samarbejde mellem Forsvaret og KFUMs Soldatermission viser en anden virkelighed end den agressive sekularisme, der er kommet til udtryk andre steder i spændingsfeltet mellem kirkelige organisationer og det offentlige Danmark.
At skabe god stemning

Philip og Jonas er to af de udsendte danske soldater. De bruger også KFUMs Soldaterhjem i Slagelse, hvor de er udsendt fra, men her i Estland er der mere tid.
”Det er et godt sted at komme i kontakt med nogen, der har helt andre funktioner under udsendelsen”, forklarer Jonas, der er gevær 1’er i tredje deling.
”Pigerne er flinke og med til at skabe en god stemning og sætte en god ramme. Se bare hvor godt hjemmet er indrettet. Der gik ikke engang to uger, så var det oppe at køre”, siger Philip, der er IT-befalingsmand.

Indretningen adskiller sig fra de andre rum i lejren. Her er hjemlige elementer som for eksempel klaver, guitar, bøger, blomster og pynt til forskel fra den funktionelle og nøgterne stil i lejren.

Nybagt kage

De to soldaterhjemsledere har fået en særlig populær post: De sørger for nybagt kage to gange dagligt. Duften breder sig hurtigt i bygningen og tiltrækker hurtigt en flok soldater.
Hver søndag morgen laver de to soldaterhjemsledere brunch for alle danske soldater i lejren, og det er noget af et tilløbsstykke.

Hele ugen igennem er der brætspil til fri afbenyttelse, hvor kammeraterne kan dyste og udfordre hinanden.

Malene (tv.) og Alexzia (th) er ledere af KFUMs Soldaterhjem i Estland. Flere soldater fremhæver deres særlige evne til at lytte.

Jeg er interesseret i at høre Jonas og Philip fortælle om kristen tro. De er begge unge mænd, altså den gruppe, der de seneste år har stået for en del udmeldelser af Folkekirken formodentlig som en følge af Ateistisk Selskabs negative kampagner.

”Det er meget personligt”, begynder Philip. ”Religion kommer tæt på for nogen, når døden kommer tættere på. I Afghanistan, hvor jeg tidligere har været udsendt, læste vi altid ’Soldatens bøn’, før vi kørte ud af lejren, og feltpræsten lyste velsignelsen”.
Jonas supplerer og mener, at det har stor betydning hvilken form, den kristne tro præsenteres i. Traditionelle gudstjenester har mindre appel, mens Jonas derimod har været til spaghettigudstjenester hjemme i Danmark.

”Når man får børn, begynder man at overveje, hvad man vil give videre til dem”, forklarer Jonas. Philip nikker genkendende til, at formen har betydning. I Odense har han deltaget i rockgudstjenester og andre koncerter i kirker.
På soldaterhjemmet i Estland forsøger Malene og Alexzia at finde en form til andagten, der passer til hverdagen her.

”Andagten er en kort seance med ord, som man kan tænke over. Samtidig er det en del af at være på Kuffen”, lyder der fra de to soldater.

”Kuffen” er soldaternes betegnelse for KFUMs Soldaterhjem. En andagt, som de to unge mænd kan huske, er historien om de to fodspor i sandet. I vanskelige perioder er der kun ét sæt fodspor, hvilket er dér, hvor Gud bærer os.

”Den historie kan nemt overføres til vores hverdag”, forklarer Jonas. ”For det er præcis sådan, at vi er der for hinanden ude i felten. Nogle gange er jeg med til at bære en kammerat, men det andre gange er mig, der bliver båret”.

Den andagt, de to soldater kan huske viser meget godt situationen omkring KFUMs Soldaterhjem som udsendt. Det er ikke altid, man kan huske andagten, men der følger altid en stemning med. På KFUMs Soldaterhjem sættes rammen for fællesskabet, og rammen har betydning for den måde, soldaterne er sammen med hinanden på. Her gøres tro til en del af det liv, der leves med hinanden.

Læs også