Fra tigger til leder på sommerlejr

(Læsetid: 4 minutter)

Som yngre måtte Victor tigge eller stjæle brød for at skaffe mad til sin familie. I dag er han en af Mission Uden Grænsers mest trofaste ledere på sommerlejr.

– Vi var fattige og havde ikke noget at spise. Jeg måtte blandt andet banke på folks døre i landsbyen og spørge efter brød, fortæller Victor om sin barndom.

Der er sommer i luften. Solen varmer og Mission Uden Grænsers sommerlejre er godt i gang. Victor tager sig tid til en snak mellem sportsaktiviteterne, som han er ansvarlig for.

– Jeg voksede op sammen med mine fire søskende i en landsby her i Moldova, men har aldrig mødt min biologiske far. Fordi jeg var fattig, blev jeg ofte mobbet af de andre børn.
Tigger, tigger! Leg ikke med ham, råbte de og kastede sten efter mig. Da følte jeg mig lille, siger Victor. Efter noget tid kom han på børnehjem, fordi moren ikke klarede at tage sig af ham.

Drømmen om at være som de andre
Som barn var Victor involveret i en ulykke med en motorcykel.  Skaderne gav ham problemer med hukommelsen. Det betød blandt andet at han ikke kunne lære at læse og skrive tilstrækkeligt. I mange år gik han på en skole for børn med specielle behov, og igen oplevede han at være udenfor og anderledes. Han så meget frem mod dagen, hvor han kunne begynde på en normal skole, men det skulle vise sig, at der ikke noget at glæde sig til.

-Som 10 år gammel startede jeg endelig på en normal skole. Der blev jeg mobbet igen. Denne gang fordi jeg var ældre end de andre i klassen og fortsat ikke kunne læse og skrive, siger Victor. Mobningen blev så voldsom at han til sidst ikke orkede at møde op til undervisningen.

Viktor som barn.

Fik bank af stedfaren
-Jeg ved ikke hvorfor, men jeg begynde at bede om, at Gud måtte give mig hukommelsen tilbage, så jeg kunne læse og skrive som de andre. Utroligt nok, så skete det. Jeg blev bedre og bedre. Efterhånden var jeg en af de bedste i klassen, fortæller Victor og smiler.

Til trods for god fremgang i skolen, oplevede Victor fortsat megen modgang derhjemme.
-Alle de andre børn glædede sig til weekender og ferier, men ikke jeg. Jeg havde ikke noget hyggeligt sted at tage til. Min stedfar plejede at banke både mig og mine søskende. Vi måtte ofte stikke af. Så sov vi i kornmarken, fortæller Victor.

“Mission Uden Grænser kommer!” 

Det eneste lys i tunellen var besøgene fra Mission Uden Grænser på børnehjemmet. Det betød omsorg fra venlige voksne, undervisning i Biblen og gaver.
-Hver gang koordinatoren fra Mission Uden Grænser kom, plejede vi at råbe: «Mission Uden Grænser kommer!» Så hoppede vi på ham. Vi vidste, at vi kunne snakke med ham, og at han var en ven, siger Victor. Det var sådan, han hørte om sommerlejr.

-Jeg havde mega meget lyst til at tage på lejr, siger Victor. Som 12 år gammel fik han muligheden aller første gang. Og årene efter var han med på flere sommerlejre, og da han var 17 år, sagde han ja til Jesus.

-I min opvækst på børnehjemmet havde jeg aldrig turde drømme om dette. Den dag jeg blev døbt er den lykkeligste dag i mit liv. I Jesus har jeg fundet ækte glæde, fred, frihed og kærlighed.

Vil vise børn, hvem Gud er 
I dag er Victor fast leder på Mission Uden Grænsers sommerlejre i Moldova hver eneste sommer. Han ønsker at være der for børn, som har et liv, som minder om hans egen opvækst.

-Jeg vil vise børn, som kommer på lejr, Guds kærlighed. Jeg ønsker så inderligt, at disse børn skal vide, at Gud har en plan for deres liv, afslutter Victor.

Skriv MUG til 1245 og støt med 100 kr. Du er med til at gi’ børn fra fattige familier i Østeuropa et ophold på sommerlejr.

Viktor i midten foran leder an i sportsaktiviteterne på sommerlejr.

 

 

 

 

 

 

Læs også