Efterskælv

I september 2016 ramte et jordskælv Bukoba-området, som ligger i den nordlige del af Tanzania. Dette jordskælv har stadig stor betydning for mange familier i dag, hvilket jeg har set med mine egne øjne.

Efter kun to uger som volontør på Mushemba Foundation har jeg allerede taget del i forskelligt arbejde, som organisationen beskæftiger sig med. En af disse arbejdsopgaver har været at besøge fattige familier med det formål at finde nye sponsorbørn. Det har haft stor indvirkning på mig.

Fx var jeg på familiebesøg i en lille landsby uden for Bukoba, hvor ødelæggelserne efter jordskælvet stadig har afgørende betydning for beboernes levevilkår i dag. Efter et par familiebesøg havde jeg allerede set, hvor meget skade jordskælvet havde gjort på husene, og jeg havde ikke forventet, at det kunne blive værre. Men bag ved bananpalmetræerne i landsbyen så jeg et telt lavet af presenninger, da ejerens hus også var blevet ødelagt af jordskælvet. I dette telt boede en ældre kvinde på 80 år, der tog sig af sine to forældreløse oldebørn på fem og otte år. De havde næsten intet, og derfor sov de på hø på jordgulvet.

Derudover havde den yngste ikke mulighed for at blive sendt i skole. Det var rigtig svært at rumme deres situation, og jeg kom hurtigt til at føle medlidenhed med dem. Men så kom deres nabo og forklarede, at den gamle oldemor troede på, at Gud sørgede for dem og derfor var ved godt mod, og jeg fik et helt nyt perspektiv på deres livssituation.

Efter et jordskælv følger ofte et efterskælv. Jeg har ligeledes følt et efterskælv i form af tanker om, hvordan mit forhold til Gud er, og hvordan jeg skal sætte al min lid til ham. Det kan være utroligt udfordrende og svært at slippe tøjlerne, da jeg ofte gerne selv vil styre dem. Jeg beundrer virkelig den ældre dame ufatteligt højt for at kunne stole på, at Gud er med hende og oldebørnene og har en plan på trods af deres situation.