Over 200 til bøn for DK
Over 200 deltog i lørdags i en landssamling for Bøn for Danmark i Citykirken i Aarhus.
Paivi Heikkila fra Finland inspirerede for 2-3 år siden Udfordringen til at opmuntre til bedegrupper i alle kommuner, ligesom i Finland.
I dag er de fleste danske kommuner dækket af bedegrupper, og Paivi talte om, hvad bøn har udrettet i hendes eget land. Og hun nævnte, at forbederne ligesom Johannes Døberen skal bane vej for Herren.
Jürgen Galonska, som er seniorpræst i Citykirken Aarhus, bød forbederne velkommen, ikke blot til kirken, men til byen, som også har brug for forbøn.
Lars Bo Olsen fra Åbenkirke i Herning fortalte om forberedelserne til kirkedagene ”Himmelske Dage på Heden”, som han er med til at arrangere. Der satses på en stor fest med kendte navne, som kan tiltrække mange.
Henri Nissen fra Udfordringen opfordrede til, at forbønnen nu rykker et trin op ved at forbederne begynder at ”regere” i den autorietet, som Gud har givet.