”Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren…”

Knud Jørgensen døde i Norge den 12. december, 76 år gammel.

Sådan ønskede Knud Jørgensen, at der skulle siges i hans begravelsestale fremfor hans meritter som bl.a. Areopagos-direktør.

”Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren”, stod der i dødsannoncen for Knud Jørgensen, som døde i Norge den 12. december, 76 år gammel. Han blev begravet fra Ullern Kirke i Oslo den 21. december.

I august 2017 udtalte Knud Jørgensen til Kristeligt Dagblad:
”I begravelsestalen vil præsten sikkert sige noget om alle mine meritter gennem et langt liv. Det er for så vidt okay. Men hovedsagen er, at han minder forsamlingen højt og klart om ordet, som besøgte mig for tyve år siden: ”Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren.””

Tæt på døden i 1997

Knud Jørgensen var født i Slagelse og uddannet cand. theol. fra Københavns Universitet. Gennem studietiden arbejdede han som journalist i Danmarks Radio. Efter kandidateksamen i 1970 rejste han til Etiopien sammen med sin norskfødte hustru, Eva. Her var han i flere år programchef ved ”Radio Evangeliets Stemme” i Addis Abeba.

Radiostationen, der var ejet af Det lutherske Verdensforbund, måtte dog lukke i 1977, da den blev overtaget af kommuniststyret. Samme år fik Knud Jørgensen et kandidatstipendiat ved Fuller Theological Seminary i USA, hvor han tog en ph.d. i kommunikation og mission.

Knud Jørgensen bevarede en tæt tilknytning til Etiopien og havde været med til at undervise danske og norske konfirmander i den skandinaviske menighed i Addis Abeba. Et par dage før konfirmationen, som skulle foregå Palmesøndag 1997, ankom Knud og Eva Jørgensen til den etiopiske hovedstad. Men under joggeturen næste morgen faldt han om med hjerteinfarkt og blev fløjet med luftambulance hjem til en større bypass-operation i Oslo.

Mens lægerne foreberedte operationen, kom ordet fra Romerbrevet 14,7-8 til ham: ”Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren,” fortalte Knud Jørgensen.

Fra 1998-2010 var han direktør for missionsselskabet Areopagos og dekan for dialogcentret Tao Fong Shan i Hong Kong. Han har også – som pensionist – været 1. amanuensis ved Det teologiske Menighetsfakultet og har skrevet og redigeret mange artikler og bøger om kommunikation, teologi, kirke, mission og lederskab.

Knud Jørgensen efterlader sig hustruen Eva samt børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn.
Bodil

Mindeord af Knuds ungdomsven Niels Johansen:

”Det var i 2009. Anden søndag i advent. Vi sad tæt i vores ”ungdoms kirke” i Emdrup. Anledningen var 50 årsjubilæet for den ungdomsforening, hvor vi alle havde mødt hinanden. Prædikant var selvfølgelig ungdomsforeningens stifter, Knud Jørgensen. Og jeg, som også havde været formand i EKU, var liturg og efter Knuds ønske festsalmedigter. Første vers af min salme begyndte sådan:

Se, vore lamper. De brændte dengang /ord var så enkle og nøgne,
kaldte på hjertet med salmer og sang, /åbnede spørgendes øjne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ja, vore lamper brændte virkelig dengang. Og der var heller ingen tvivl om, at vi greb efter de enkle ord. Sådan som ordet havde grebet den unge kloge konfirmand Knud Jørgensen, så han, på den meget afholdte præst, Hans Boyen Rasmussens opfordring, stiftede Emdrup Kristelige Ungdomsforening.

Og her begynder historien om Knuds mission.
Hans livshistorie.
Man skal selvfølgelig passe på med at give mennesker æren for, at noget lykkes i kirken. Men jeg vover alligevel at fremhæve købmand Jørgensens søn Knud. Hvis ikke det var for ham, så havde vi, der fyldte kirken den jubilæumsweekend, sikkert ikke mødt eller kendt hinanden. Og hvordan ville vore liv så have været.

EKU, som foreningen hed, var i tresserne og i halvfjerdserne en usædvanlig blomstrende ungdomsforening. Omkring 70 til hundrede unge samledes uge efter uge til møder og i bibelkredse. Og til gudstjeneste. Lyder det missionsk? Det var det også. Men på den kulturåbne måde, som vores afholdte og musiske præst, Hans Boyen Rasmussen stod for.

Foreningen blev ofte bedt om at komme rundt og underholde, og det gjorde vi gerne, hvis blot vi også måtte holde ungdomsgudstjeneste. Jeg husker en aften i Jyderup med Erik Norman Svendsen som prædikant og siden konferencier. Selv skrev jeg lejrrevy på vores sommerlejr Solbakken med Knud og den senere norske hofkonfessionarius Finn Vagle.

Knuds evner var legendariske. Som formand. Organisator. Teolog. Redaktør af et stort medlemsblad og revy- og viseforfatter.

I sin studietid var Knud programmedarbejder på Danmarks Radio, blandt andet som vært på Giro 413. Knuds hjerte brændte for mission. Ja, men også for hvordan evangeliet bliver formidlet. Og så lærte han noget om mediet på DR.

Vi, der dengang blev venner med Knud og hans norske hustru Eva og har været det siden, vi vil huske missionæren Knud. Og jeg siger med omkvædet fra jubilæumsalmen:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Salig den, som Kristus har sendt./ Salig alle, hvis lampe er tændt. / Tændt som i ungdommens sommer.”