De kan hade os – men vi vil elske dem

Jeg har stillet generalsekretær Godfrey Yogarajah, fra vores partnerorganisation Evangelisk Alliance i Sri Lanka, en række spørgsmål om angrebet. Dansk Europamissions givere har siden 2010 hjulpet de forfulgte kristne i Sri Lanka med bibler og hjælp til selvhjælp.

Ny fronlinje for IS?

Hvorfor angreb muslimske ekstremister kristne i Sri Lanka? Den muslimske minoritet er blevet forfulgt af nationalistiske buddhistmunke, men jo ikke af de kristne.

– Ved første øjekast er disse angreb bestemt overraskende. Men angrebene skal sættes ind i en global kontekst, hvor vold og radikal islamistisk ideologi breder sig.

Som du ved, tog Islamisk Stat ansvar for bomberne i Sri Lanka. Det lader til, at de har ændret deres fokus hen mod Syd- og Sydøstasien. Dette tyder på, at de nu går efter en global oprørsmodel, hvor Sri Lanka dermed bliver en ny frontlinje på deres evigt voksende slagmark.

Angrebene handler ikke blot om hadet mod de kristne, som stammer fra deres ideologi. Det at angribe kirker giver også Islamisk Stat opmærksomhed globalt. Samtidig er kirkerne et let mål for angrebene.

Nye mål for terror

Skal de kristne i lande i Asien, hvor der ikke er et muslimsk flertal, nu forberede sig på risikoen for lignende angreb fra internationale islamiske terrornetværk, der samarbejder med små lokale partnere?

– Ja. Som jeg nævnte, er Islamisk Stat, efter de mistede kalifatet, ikke længere begrænset til Syrien og Irak.

Nye fronter opstår hver dag. Som en del af deres globale oprørsmodel er det sandsynligt, at lignende angreb på kristne vil fortsætte i andre lande, der ikke har et muslimsk flertal – i hvert fald såfremt der har været miljøer i disse lande, hvor unge har kunnet blive radikaliseret, og hvor ekstremisterne har haft mulighed for at promovere den salafistiske jihad-ideologi.

Kirken tilgiver

Hvordan reagerede kirken på angrebene?

– Kirken i Sri Lanka har reageret med tilgivelse og medfølelse. Præsten i Zionkirken i Batticaloa, som var udsat for et selvmordsangreb, tilgav endda offentligt angrebsmændene.

Derudover har kirken også stået sammen med det muslimske samfund, som har været udsat for voldsomme modreaktioner efter angrebene i påsken, og har opfordret til, at hele landet står sammen i denne krisetid.

Kan de kristne tilgive terroristerne?

– Ja, det kan vi. Når alt kommer til alt, så kan folk krænke og angribe os, infiltrere os og endda hade os. Men det vil ikke ændre os som kristne. På trods af det forkerte, de gør, vil vi fortsætte med at gøre det rigtige.

De kan hade os, men vi vil elske dem. De vil måske ønske, at vi reagerer, men vi vil kun handle med medfølelse, nåde, tilgivelse og kærlighed. Det er kernen i vores tro, og vi kan og vil udleve det.

Vil kirken få fremgang?

Kirkefaderen Tertullian skrev, at martyrernes blod er kirkens udsæd. Vil kirken opleve fremgang på trods af angrebene?

– Ja. Kirken i Sri Lanka har været igennem nogle meget svære prøvelser – fra en tredive år lang krig til naturkatastrofer som tsunamien og fortsat forfølgelse fra ekstremistgrupper.

Selvom angrebene i påsken var uden sidestykke og de første af deres slags imod kirker, så er vi alligevel sikre på, at Herren vil blive ved med at lede sin kirke i Sri Lanka, også nu.

Og, som historien viser os, så har kirken altid overlevet forfølgelse, så længe den var solidt forankret i bibelundervisning og discipelskab.

Jeg tror også, at det er nøglen til den srilankanske kirkes fremtid. Hvis vi bliver ved med at udruste de kristne til at være standhaftige, når de bliver udsat for forfølgelse, så vil vi ikke blot komme igennem det, men trives, lige meget hvilken modstand, vi bliver udsat for.

Bæredygtig hjælp efter terrorangreb
Evangelisk Alliance i Sri Lanka har takket Dansk Europamissions givere for den hjælp, de har modtaget efter terrorangrebene i påsken. Nogle familier i Sri Lanka kom til at stå uden forsørger efter angrebet.

Hjælpen til de efterladte sker gennem projektet ”Hjælp til selvhjælp”, som består af en starthjælp til fx. at åbne en lille butik, eller til at købe en ko eller nogle høns, som kan producere fødevarer, der kan sælges.

Hjælpen tilpasses den enkeltes evner og behov og gør folk i stand til at forsørge sig selv og deres familier – også på langt sigt.