Hvordan skal vi forstå profeterne?

Ph.d.-studerende Michael Agerbo Mørch og professor Jens Bruun Kofoed fra Dansk Bibel-Institut har skrevet en spændende indledning til gammeltestamentlig profeti ud fra kærlighed til stoffet og overbevisningen om, at de profetiske skrifter er vigtige for både teologien og kirken.

Bogens titel ”Hør Herrens ord” er naturligvis ikke tilfældig. Den understreger, at det profetiske ord er et imperativ, der kræver, at tilhøreren både hører og adlyder. Og så er det Herrens ord, det hele handler om og altså ikke fx. Amos’ ord eller Esajas’ ord.

Akademisk overblik

Bogen giver et overblik over forskningshistorien for de profetiske skrifter. Teksterne er blevet til i en historisk situation, men hvilken rolle spillede profeternes budskaber i deres oprindelige mundtlige forlæg for Israels kult og politik? Profeterne har gang på gang revset og belært både kongerne og folket, som det fremgår af fx. 2 Kongebog 17,13.

Profeterne har generelt meget fokus på dom og frelse i forbindelse med Nordrigets fald i 722 f.Kr., Sydrigets fald i 587 f.Kr. og genrejsningen i 538 f. Kr.. Men budskabet rækker ud over de historiske begivenheder, så profeterne fx. forkynder dom og frelse både før og efter katastroferne er sket.

Gammeltestamentlig profeti sammenlignes i bogen med tilsvarende materiale fra det mellemøstlige område i perioden 2000-400 f.Kr. Profetismen i det gamle Israel har i nogen grad formen til fælles med det, der findes i nabolandene. Men den teologiske virkelighedsforståelse i Bibelen er anderledes, for Israel er Guds udvalgte folk, løftet til Abraham står ved magt – og Israel har et kald til at være en velsignelse for andre og et lys for folkeslagene.

De bibelske profeter har forskellige opgaver i form af forbøn og formidling af Guds budskaber. Samuel havde også en slags folkelig rolle som rådgiver og vejleder, som det viser sig, da han fortæller Saul, hvor han kan finde sin fars bortløbne æsler. Især på Samuels tid kunne profeter komme i en ”profetisk henrykkelse”, og både Samuel og de senere profeter fik i stigende grad budskaber til kongerne.

Forstod profeten selv budskabet?

Som kristne bør vi ikke gå direkte til en kristocentrisk udlægning, fastslår forfatterne.

Forarbejdet med at forstå teksterne og deres oprindelige budskab er en forudsætning for den rette tolkning – også efter Kristi fødsel.

Men forstod profeterne selv deres budskaber som forudsigelser af begivenheder, der ville blive opfyldt én gang for alle eller måske ad flere omgange? Forstod de alt, eller var de bare talerør for Guds åbenbaring uden at kunne fatte mere end det, der relaterede til deres egen situation?

Uanset hvor meget eller lidt profeterne selv forstod mht. forudsigelser om Kristus og de sidste tider, må deres ord stå fast som Herrens Ord. For det var ordrette citater, der blev forkyndt, når sendebudet indledte med et ”Så siger Herren”, fastlås det i bogen. Den er hermed stærkt anbefalet til alle, der vil arbejde med en dybere forståelse af Bibelen og Guds budskab, som også er til os i vor tid.

Michael Agerbo Mørch og Jens Bruun Kofoed: Hør Herrens ord. Indledning til gammeltestamentlig profeti.
171 sider. 199,95 kr. Forlaget Kolon