Dorthea kæmper for retrætecenter
Men hun kunne rigtigt godt tænke sig, at et praktisk menneske ville flytte ind og hjælpe...
For seks år siden tog Dorthea Nielsen et stort skridt i tro. Hun overtog ”Munkebo” nord for Randers for at omdanne det til retrætecentret ”Shalom”.
I over 50 år havde to kvinder drevet drev stedet i Blenstrup ved Hadsund. Grethe Munk og Elin Hansen, åbnede Grethe i 1966 et alderdomshjem med fem ældre beboere. Senere ændrede de hjemmet til pensionat med plads til 15.
Stedet blev også et center for åndelig fornyelse, hvor talere som Michael Harry, Cecil Cousen, Moses Hansen, Anne Lise og Peter Madsen og mange andre karismatiske personligheder har forkyndt og undervist.
Men til sidst måtte de to brave damer opgive pga. sygdom. Netop på det tidspunkt var der et faste- og bedestævne i Pottemagerens Hus. Og Dorthea Nielsen, som var med, følte straks hjertet banke, da hun hørte om Munkebo.
Troen vakt til live
– Jeg var begyndt at komme i Pottemagerens Hus nogle år tidligere, fortæller Dorthea. Jeg var menighedsrådsmedlem i Brørup og kom i den lokale folkekirke. Jeg var vokset op med Fadervor. Men vi var ikke andet end højtids-kristne.
Da vi fik en ny præst, Majbrit Hviid Christensen, kom jeg til at snakke meget med hende. Jeg havde ganske vist været på Kolonien Filadelfia for at blive uddannet som diakon, men det havde aldrig været en personlig tro, som det nu blev, fortæller Dorthea Nielsen, der også havde en uddannelse som bygningsmaler og socialpædagog.
Slået ned af patient
Men Dorthea havde fået en arbejdsskade efter et overfald.
En af de psykisk syge patienter på et behandlingssted havde nikket hende en skalle på en aftenvagt, så hun blev slået ud. Følgerne havde plaget hende i ti år.
Da Dorthea var blevet åndeligt vakt til live, var hun til forbøn i Pottemagerens Hus og oplevede en helbredelse første aften, hvor Jørgen Hyldgaard talte.
– Jesus satte mig fri. Jeg mærkede, hvordan der kom en lettelse over min krop, og Gud, Jesus og Helligånden blev meget mere nærværende. Jeg blev involveret i arbejdet og hjalp de næste fem år til med fx at byde gæster velkommen og meget andet.
Tog imod kaldet
Nu tog Dorthea imod udfordringen om at skabe sit eget retrætecenter i Munkebo, som både økonomisk og bygningsmæssigt var kørt helt i sænk. Arbejdet var gået de kære damer over hovedet.
I starten fik Dorthea hjælp af Tage Barrit Nielsen, men han opgav efter en tid. Mente egentlig at det var nemmere at rive det hele ned og bygge noget nyt.
Men Dorthea fortsatte med at rydde op og gøre i stand. Andre frivillige har også hjulpet, men Dorthea kunne godt bruge nogle praktiske mennesker:
– Hvis der fx var en håndværker-type, der ville bo her en måned og samtidig ordne tingene, så ville jeg være meget taknemlig, siger Dorthea.
Hun er taknemlig for, at Eva Gram, som er fotograf, for tiden bor i en lejlighed på stedet.
– Hun er praktisk begavet og kan alt det tekniske, siger Dorthea om sin bofælle.
Dorthea har nu selv boet og arbejdet i 6 år på Munkebo, som hun har omdøbt til ”Shalom” (Fred). Hun lever af sin pension og desuden har hun fem værelser med Bed&Breakfast, som giver lidt indtægt.
– Vi skal jo have det økonomiske fundament i orden. Der er store udgifter hver måned.
– Har der været mere arbejde, end du havde regnet med?
– Jeg havde jo ikke regnet med noget bestemt. Jeg følte et kald og gik i gang. Jeg vidste ikke, hvordan det var at arbejde for Gud. Men jeg har opdaget, at han er trofast.
– Hvordan oplever du det?
– Jeg oplever det især helbredsmæssigt ved, at jeg bliver klædt på hver morgen. Jeg er lige blevet 70 i sommer. Og jeg har ingen dage, hvor jeg ikke er på arbejde.
Nogen dage tænker jeg: Nej, nu er jeg godt nok brugt. Men der har aldrig været en dag, hvor Han ikke har været med mig. Det er virkelig fantastisk, siger Dorthea.
Åndeligt kraftcenter
Dortheas vision for stedet var oprindeligt, at det skulle være et åndeligt center, hvor mennesker kunne komme og blive opladet. Enten på en form for retræte gennem kortere, eller længere tid, eller som et omsorgs-ophold, eller gennem de møder, som arrangeres på stedet.
– Nogen har brug for at koncentrere sig om noget i et par år eller måneder, og så kan de bo her, hvor der er meget fredeligt.
– Vi har ikke kunnet gennemføre at holde møder og retræter, som jeg gerne ville. Men nu begynder vi på det igen. Og der er også andre, der har brugt stedet. Og vi håber, at flere vil bruge det, for det er det, der er formålet.
Udover de fem værelser, der bruges til bed-and-breakfast, er der desuden 4 værelser henne ad gangen. Plus et hus. Men alt sammen er lidt slidt og trænger til en kærlig hånd – mere.
