Min datter kan ikke finde juleglæden

(Læsetid: 3 minutter)
Juleglæden er også for din datter, selv om hun føler sig udenfor i mange sammenhænge.

Kære Poul Henning

Jeg skriver, fordi min datter er gået helt i stå. Hun er 23 år, og har efter sin studentereksamen haft et meget indskrænket liv. Hun er ikke påbegyndt en uddannelse eller haft et job.

Hun er troende og kommer til gudstjenesterne i kirken, men er ellers ikke engageret i kirkelivet. I kirken føler hun sig tryg.

Hun føler, at hun i forhold til samfundet står på en perron, hvor tog efter tog stopper, men hun formår ikke at stige ombord. Hendes selvtillid er helt i bund.

Hun kan ikke finde juleglæden. Jobcenteret har hun undgået, og rent økonomisk bor hun hjemme og får lommepenge. Har du et godt råd?

Kærlig hilsen
Gorm

 

Kære Gorm

Jeg kan forstå på vores brevveksling, at hun ikke hører stemmer, har vrangforestillinger eller hallucinationer. Hun har heller ikke selvmordstanker, en misbrugsproblematik eller spiseforstyrrelse. Rent fysisk er hun sund og rask.

Umiddelbart er jeg med min begrænsede viden om hende i retning af belastninger, angst, depression samt et tydeligt behov for eksistentielt at finde sin gave og sin opgave.

Jeg ser et billede af en lidt skræmt og hæmmet pige, der har undgået at involvere sig i livet uden for kirken. Jeg bliver nysgerrig på hvorfor, det er gået ned af bakke de sidste fire år. Det gik jo godt i gymnasiet. Glæden i Kristus og juleglæden er også for hende.

Hvad giver gnist i øjet?

Jeg ville i en samtale starte med hendes livshistorie for at finde din datters gave og DNA og evt. belastninger af gammel eller ny karakter.

Her vil et eksistentielt og centralt tankesæt være:
Hvad har hun gjort, som gik godt? – samtidig med at hun selv havde en indre følelse og fornemmelse af – ”nu lever jeg” – ”det her er lige mig”.

Alle fortællinger er her interessante. Var det at læse en bog, cykle i skoven, tale dybt med en veninde, spille spil, sy en kjole, løse en fysikopgave eller være i praktik hos en dyrlæge etc.

Jeg læser, at hun er glad for gudstjenesterne. Her vil jeg spørge uddybende, for at finde den gnist og det glimt i øjet, som er der, men i de fleste andre sammenhænge tilsyneladende mangler.

Gud har gaver og opgaver til alle mennesker. Gud har et kald og et livsmandat til alle mennesker. Indtil man er 25-30 år må meget afprøves, for det er også i afprøvninger, at man finder sig selv.

Har Gud netop skabt din datter til at fokusere på mennesker, ting eller projekter? Nogle er skabt til at fokusere på detaljer, og andre er skabt til at se de store linjer.

Et sandt og sundt liv handler således om at finde Guds tanke og vilje. Gud leder gennem sit ord, Helligånden og Guds forudberedte gerninger.

Gud har opfundet menigheden, og her er et godt og trygt træningssted. Måske skulle din datter starte med at udvide sin livssfære netop der, hvor hun allerede er tryg. Alternativt kunne jeg anbefale en af vores fine kristne højskoler, et stort skift kan ofte være forløsende.

Udredning er oplagt

Efterfølgende vil jeg spørge ud om symptomer på angst, depression og bipolarlidelse.
Det kan være behov for psykiatrisk hjælp. At starte med en konsultation og samtale hos egen læge, vil være oplagt. I primærsektoren hjælpes en del patienter med angst og depression.

Naturligvis kan den praktiserende læge henvise til yderligere udredning i lokalpsykiatrien, hvor jeg blandt mange andre selv sidder.

Kan jeg finde plads i min kalender, kan jeg evt. tage et samtaleforløb. Overordnet kan jeg sige, at vi i lokalpsykiatrien møder mange unge, som har ondt i livet.

Vær ved godt mod – Gud åbner døre også for hende.

Kærlig hilsen
Poul Henning