”Jeg var nok den største ateist i den kirke, men…”

Ninna Hansen fra Aalborg troede slet ikke, at ”den slags findes” – men hun oplevede en stor forbedring efter ti års sygdom, da Hans Berntsen bad for hende på et møde den 22. februar.

– Jeg er overhovedet ikke troende, faktisk tror jeg, at jeg i den kirke var den største ateist, der var til stede, fortæller Ninna Hansen efter at have oplevet en overnaturlig helbredelse.

– Selve gudstjenesten var gåsehudsfremkaldende, hårdt at sidde så længe, men alligevel en smule spændende, fortæller hun ærligt i sit opslag på Facebook.

– Hans holdt tale, og da der blev spurgt om, hvem der ville sige ”ja til Jesus” var jeg den sidste, der rakte hånden op.

Jeg var ikke helt sikker – men jeg ville jo gerne et eller andet sted forsøge. Og som Hans selv sagde ”I behøver ikke tro endnu, men I kan vælge at starte”.

Ninna bliver bedt for efter at have ventet længe med store smerter.

Mange smerter før

Det blev tid til forbøn, der var masser i kø, og jo tættere på ham jeg kom, jo værre fik jeg det, fortæller Ninna.

Hun vidste ikke, om hun skulle tage det som et tegn til at gå sin vej, om det var hjernen, der spillede hende et puds, eller det var et tegn for, at hun skulle huske, hvordan hun havde det, når det var værst. Men hun fortsatte i køen.

– Det blev min tur. Hans spurgte, hvad der var med mig og jeg svarede:

”Den er gal psykisk, jeg har dårlige øjne, men det værste er mine ben”.
Der blev bedt til Jesus om at helbrede, og forløbet kan ses på videoen på Hans Berntsens hjemmeside. (Se billederne herover.)

Berntsen foreslår at bede for hendes ben. Første gang, gør det ondt.

10 år med smerter

– Jeg kunne ikke selv løfte mine ben op første gang, mine ben var ikke lige lange, og jeg fik tårer i øjnene af smerten ved at holde mine ben i den stilling.

Da Hans spørger mig, hvor længe jeg har haft det sådan, og jeg svarer 10 år, lyder der overraskende lyde fra folk omkring mig. Det går op for mig, at det faktisk er mange år, når man sådan lige siger det højt.

Men næste gang kan hun selv løfte benene.

Ingen skjulte tricks

– Jeg var overbevist om, at det var Hans, der trak folks ben ud, når han bad for dem – er du gal, jeg tog fejl!

Han holder dem oppe – ingen skjulte tricks – be’r til Jesus og der kommer et sus igennem hele min krop, som om min krop blev midlertidlig overtaget for så at vende tilbage til at være min igen.

Og benene, dem kunne jeg selv løfte op anden gang – det var så vildt!

Jeg var lamslået og målløs – og dem der kender mig véd, hvor meget der skal til for at gøre mig mundlam.

Jeg kom ind haltende, havde skide ondt – gik derfra igen næsten normalt og oprejst!

Overrasket rejser hun sig, griner, og undrer sig over, at det ikke gør ondt. Hun er forvirret. Men Berntsen siger: Nu skal du bare sige tak (til Jesus). Hun giver ham hånden, og han siger: Så sender jeg takken videre op til ”hovedkontoret”.

Findes Gud alligevel?

Udfordringen har efterfølgende kontaktet Ninna, som har givet os lov at bringe hendes beretning.

Hun fortæller:

– Der var klart en kæmpe forbedring allerede med det samme.

Og her til morgen (tirsdag) kunne jeg næsten lave et morgenstræk – det har jeg ikke kunne gøre de sidste 10 år.

Det er så ambivalent en følelse… At noget, som man bare har været overbevist om ikke findes, lige pludselig er gået til at være et ”måske alligevel findes”, siger Ninna, som nu vil prøve at læse Udfordringen i en periode.

Led af forskudt ryghvirvel og nedbrudt knoglevæv

– Jeg har det, der hedder spondylolistese mellem de to nederste ryghvirvler (en forskydning fremad) og en medfødt arkolyse (nedbrudt knoglevæv) lige ovenover, forklarer Ninna om den lidelse, der har plaget hende i ti år.

Hun véd ikke helt, om hun tør tro på, at hun virkelig er helbredt:

– Jeg kommer hjem og har det skide godt – ikke smertefri, men langt bedre end da jeg kom til Hans Berntsen.

Om det holder – det vil tiden vise!

Men jeg må indrømme at jeg kom og var den største ateist i rummet, men jeg gik derfra med et åbent sind!