Jeg tror, at jeg ikke er god nok og vil blive ladt i stikken

Kære Poul Henning

Jeg har et problem og ved ikke hvorfor. Jeg oplever, at jeg er meget følsom overfor folks reaktioner. Jeg bliver ramt, når folk ikke svarer tilbage på mine mails eller sms. Jeg har følelsen og lysten til at sige op fra mit arbejde.

Jeg er bange for at blive fyret, hvis de finder ud af, at de ikke kan bruge mig. Jeg har på den baggrund sagt op flere gange. Jeg er bange for det uvisse. Som barn mindes jeg, at min bedste ven kom hjem til os, vi legede sammen, men min ven begyndte at lege med min storebror, og jeg blev efterladt.

Jeg har ofte som barn følt mig meget alene. Jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke var knus og klem. Mine forældre var ikke gode til at vise deres kærlighed til os børn. Disse oplevelser gør mig usikker på mig selv. Jeg forsøger at gøre alt perfekt, for at undgå situationer hvor det bliver vanskeligt for mig.

Jeg er bange for at gøre fejl. Jeg har svært ved at tage et ansvar, for tænk hvis jeg nu gør noget forkert. Jeg lander let med følelsen af ikke at være god nok. Alt dette påvirker også mit Gudsliv.

Frygten, for at mine bønner ikke bliver hørt af Gud, medfører, at jeg let trækker mig væk fra Gud og bibelen. Har du et godt råd?

Kærlig hilsen Ulrik

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kære Ulrik

Tak, at du skriver og betror dig til mig. Det er vigtigt at få talt ud om det svære. Jeg tænker, at du i din opvækst har manglet meget af den vigtige spejling af Guds kærlighed igennem dine forældre og nære relationer.

Den manglende omfavnelse af Guds kærlighed igennem andre mennesker i dagligdagen har gjort dig usikker.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Du har spillet flere bolde op, men har ofte oplevet at blive ladt i stikken. Vejen ned til forkastelse er dermed i gang.

Forkastelse

Forkastelse er en forfærdelig og dyb følelse. Følelsen af at være vraget, smidt ud, ikke god nok, ikke dygtig nok og ikke værd at være sammen med, er grufuld. Du kommer let ind i en negativ selvopfyldende profeti.

Mangel på spejling af Guds kærlighed igennem dine forældre og nære relationer i opvæksten har gjort dig usikker. Men du er ikke forkastet. Du er elsket af Gud. Du er Guds øjesten.

Frygt og perfektionisme

Vores hjerne finder ofte det, den søger, for at få en aktuel bekræftelse enten god eller dårlig. En naturlig reaktion på forkastelse er frygt og perfektionisme. Dit liv svinger mellem de to størrelser.

Overmandes du af frygt, vil du ikke tage ansvar og hellere sige op fra dit arbejde. Svinger du over i perfektionisme, arbejder du dig halvt ihjel for at undgå negative bemærkninger fra din arbejdsgiver og øvrige omgivelser.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Et af svarene er kommunikation. Tal med din arbejdsgiver og nære relationer, det er ofte anderledes, end du oplever. Du har brug for at styrke en positiv spejling fra din omgivelser. Du må også overveje professionel hjælp.

Ind i Kristus-identiteten

Du skriver, at dit Gudsliv også præges heraf. Du kommer let til at opfatte Gud som en streng arbejdsgiver. En Gud som aldrig er tilfreds med dig. En Gud som ikke hører dine bønner.

Jeg tænker, at trykket på dit eget ’jeg’ er alt for stort. Du må komme ind i den Kristus-identitet, som Gud har til dig. Du må indefra varmes op af Kristi kærlighed.

I Guds kærlighed forsvinder den falske identitet. Du er ikke forkastet men elsket og favnet. Skyld, skam og synd har Jesus taget med på korset. Du er en enestående juvel. Du er Guds øjesten. Du er hellig, fejlfri og uangribelig for Guds åsyn i Kristus. Jeg vil opmuntre dig til igennem dagen at bede denne kendte Kristusbøn:

Herre Jesus Kristus,
du står foran mig,
du er også bagved mig,
du er ved min venstre side,
du er ved min højre side,
du er over mig,
du er under mig,
du omgiver mig på alle sider,
du bor i mit hjerte,
du gennemtrænger mig helt,
og du elsker mig, Herre Jesus.
Amen

Kærlig hilsen Poul Henning