Et gensyn som går lige i hjertet

Skate punk og pop punk er noget af det, jeg savner allermest fra halvfemserne og de tidlige nullere. Når det kommer til den kristne del af de genrer, er det svært at komme uden om pladeselskabet Tooth & Nail Records, som i slutningen af 90’erne udgav albums fra genrelegender som både MxPX, Dogwood og dagens band: Slick Shoes.

17 år efter deres sidste album Far From Nowhere er Slick Shoes tilbage på Tooth & Nail Records med et comeback album, som siger spar to. Rotation & Frequency er på mange måder en fans drømme-comeback.

Den energiske og emotionelle pop-punk lyd er holdt ved lige, og selvom produktionen er blevet en tand moderniseret, så er der stadig masser af punket charme i både vokalen og instrumentalen.

Det er faktisk lidt imponerende, at Ryan Kepke, som altid har været bandets forsanger, ikke har ændret sig mere end han har på de sytten år. Man kan godt høre, han er blevet lidt ældre, men hvis man var fan af hans stil på bandets to sidste album, Slick Shoes og Far From Nowhere, så vil man føle sig godt hjemme.

Stemningen på albummet bærer også store præg af den lidt mere care-free attitude, man havde i slut-halvfemserne. Der er rigtig meget håb og kærlighed her, dog udtrykt med en mere moden lyrik, i forhold til bandets tidligere udskejelser.

Du vil både høre sange om tro (”Whispers” og ”Carry This”) Sange om Ryans kærlighed til sin kone (”The Worlds Were Mine” og ”Always Have (Enough is More)”), og også en meget passioneret sang om det at blive far (”2008”).

Sådan her synger Ryan på nummeret “Visitors”:

” Here we go again / I can’t believe how long it’s been.
and after all this time / I guess I’ve lost some confidence ”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men der har ikke været nogen grund til at miste selvsikkerheden. Bandet har på det her album vist, at de kan fyre den af, præcist som de altid har gjort det. Et af årets stærkeste punkudgivelser, punktum.