Flere fik madhjælp i 2020

Oslo-kirke havde travlt i corona-året:

– Behovene har aldrig været så store som i år, siger bestyrer Stian Ludvigsen, som sammen med sin stab har pakket 100 ton mad mere i coronaåret end i 2019. Foto: Stein Gudvangen/KPK.

Evangeliesenteret hjælper mange hundrede stofmisbrugere med tonsvis af mad hver uge, og de havde frygtet fuld nedlukning, da coronaen kom. Men i stedet har de sat ny rekord i maduddeling i 2020.

– Det er ikke en selvfølge, at vi kan holde åbent. Det er Guds nåde, at det har gået så godt, siger Stian Ludvigsen til Kristelig Pressekontor. Han snakker med os mellem nogle mundfulde salat og et par slurk fra en pepsi-dåse.

Som bestyrer for Evangeliesenterets kontaktcenter i Oslo serverer han store mængder mad til udsatte – men ofte har han ikke selv tid til at spise i fred og ro.

Denne eftermiddag før jul er der ”stilhed før stormen”. Snart skal Stian, konen Hanne og en flok frivillige betjene mange af dem, som har sværest ved at få enderne til at mødes. Kontaktcenteret er nok det største i Norge, når det gælder at hjælpe dem, som lever meget af livet på gaden og i fattigdom. De fleste af dem, de hjælper, er misbrugere, men i coronatiden er mange uden norsk pas faldet ud af det mørkegrå jobmarked, og de står uden sikkerhedsnet.

Samtidig har mange, som allerede tidligere sad hårdt i det, fået det værre. Men selv om meget er vanskeligt, får de i det mindste en pose madvarer og nogle venlige ord med på vejen fra Evangeliesenteret.

Køen udenfor Evangeliesenteret i Ostherhaus’ gate er længere end normalt her i coronatiden. Foto: Stian Ludvigsen.

Folk fryser i madkøen

Vi sidder på historisk grund, på Lise og Ludvig Karlsens gamle kontor over mødesalen i det, som var pinsemenigheden Berøa. Det var ægteparret Karlsen, som grundlagde Evangeliesenteret, og det var i netop dette rum, det skete. Stian sidder ved Ludvigs skrivepult, som stadig står her.

Mellem gardinerne kigger han ned på gaden. Der er over halvanden time til maduddelingen starter, men de første sultne sjæle er allerede mødt op.

– Behovene er så store nu, at folk er ligeglade med, om det regner. De kan stå her og fryse i lang tid, før vi åbner. Det siger meget, mener Ludvigsen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efterhånden danner der sig en 100 meter lang kø langs hele boligblokken. Der kommer stadig flere til, for nøden er slet ikke nedlukket i den norske hovedstad.

Rekord-uddeling

– I foråret bekymrede vi os for, hvordan det skulle gå, men sagen er, at vi aldrig har uddelt så meget mad, som vi har gjort i år. Vi har uddelt over 400 ton, og det er rekord. Den forrige var på omkring 300 ton, siger Ludvigsen.

Daniela Bolia er frivillig og får masser af motion, når hun skal bære pose efter pose med mad ud til døren, hvor de sultne sjæle står i kø. Foto: Stein Gudvangen, KPK.

Han fortæller, at de også var usikre på, om de fik frivillige til at stille op, og hvorvidt de ville få nok mad ind fra leverandører og producenter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Men efter coronaudbruddet fik vi mere ind end nogensinde før, og det er godt, for behovet er også blevet større i denne tid. Vi har uddelt flere madposer i år end tidligere, siger han.

Samtidig med at madtilførslen er øget, er der også flere misbrugere, som er blevet sendt til afrusning i coronatiden.

– Det var ikke det, vi forudså, men sådan er det blevet. Og dem, der skal tage imod folk til afrusning, har måttet sno sig og har fundet løsninger, så de kunne tage imod flere, siger Ludvigsen.

Mange af Ludvigsens trofaste slidere er pensionister, som blev sat på sidelinjen, fordi de er ekstra udsatte for smitte. Dermed forsvandt halvdelen af staben, men han fandt nye hjælpere blandt de unge i Filadelfiakirken i Oslo.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kun få smittede

Både gadefolket og deres hjælpere har klaret sig overraskende godt igennem virusperioden.

– Vi har haft lidt smitte i staben. På grund af strenge tiltag har det fungeret godt, siger Ludvigsen og understreger, at de har gjort alt for at overholde sundhedsmyndighedernes krav. Og det har virket.

– Det er vigtigt at gøre det rigtigt, og vi føler et dybt ansvar overfor alle de sårbare sjæle, vi prøver at hjælpe, siger han.

Covid-19 i sig selv er slemt nok, men havde kontaktcenteret været nødt til at lukke dørene, kunne det have fået store konsekvenser. Da havde de ikke kunnet uddele mad.

– Der gik lang tid, før vi hørte om, at nogen på gaden var blevet smittet. De første tilfælde dukkede op i det åbne misbrugsmiljø i Brugata for et par måneder siden, siger Stian Ludvigsen.

”Take away-restaurant”

I Osterhaus’ gate 1 valgte man at flytte al servering og uddeling af mad ud på trappen. Der satte de en disk med plexiglas foran. Om mandagen uddeler man bare bæreposer med dagligvarer, tirsdag og torsdag serveres der også middag. Før kunne misbrugerne komme ind for at spise og varme sig. Nu går det ikke, så kontaktcenteret er blevet rusmiljøets ”take away-restaurant”.

– Alt dette var en omstilling, og i starten syntes folk, det var lidt unødvendigt. Men efterhånden som flere af de andre tilbud i byen lukkede ned, forstod folk, at det var vigtigt at hjælpe til, så ikke flere blev smittet. Og de er ufattelig taknemlige for, at vi fortsat har åbent, siger Ludvigsen og oplyser, at der næsten ikke er flere romaer tilbage i Oslo. Der er næsten ingen at se i madkøen.

– Selv om en stor gruppe ikke er her længere, gik antallet af mennesker ikke ned. Vi betjener fortsat omkring 500 misbrugere pr. åbningsdag. Vi hjælper også andre, som måske ikke kæmper med misbrug, siger han og forklarer, at det er blevet en udfordring for flere end før at få nok mad.

Coronaen har derfor givet kontaktcenteret et delvis nyt klientel, for Ludvigsen finder det svært at afvise nogen.

– Behovene har aldrig været så store som nu, og nogle gange har vi ikke nok til alle i køen. Men vi foretager ikke noget forhør af folk, før vi hjælper dem, siger han.

Lars Petter er blandt dem, som er glad for det. Han er en af dem, vi møder i madkøen, og han fortæller villigt, hvor lidt han har at gøre godt med, og at det ikke er let at skaffe nok mad.

– Jeg er meget taknemlig for Evangeliesenteret. Uden denne madpose havde jeg ikke klaret mig, siger han, før han trasker ud i decembermørket.

Ingen julefest

Julen er vanskelig nok som den er for mange, og i år bliver der et ekstra skår i glæden, fordi den store julefest i Osterhaus’ gate ikke kan gennemføres. Den har været et lyspunkt for dem, som tilbringer meget af tiden udenfor.

– Julefesten har altid været en stor oplevelse, og det bliver jul også uden den, men vi kan ikke holde indendørs fest i år. Den 22. december giver vi dog alligevel en indpakket julegave og en madpose til alle, som kommer.

– Det bliver lidt kedeligere i år, men vi må holde fest næste år i stedet, siger Stian Ludvigsen, som sammen med sine mange medarbejdere knokler for at hjælpe dem nederst på samfundsstigen – ikke mindst i dagene op til jul.