Nu kan vi fejre Guds treenighed

Trinitatis søndag er kendt som lidt af et præstemareridt. For hvordan dog forkynde Guds treenighed uden at tale menigheden i søvn.

Vi kommer så let til at tale om treenigheden i rent teoretiske termer, hvilket også er helt på sin plads i det teologiske værksted. Men det, Jesus siger os i dag, er, at vi ikke lærer Gud at kende gennem al vor teoretiske viden om Gud.

For der må ikke herske nogen tvivl om, at Nikodemus både var en lærd og flittig mand, som kendte Skrifterne. Han forstod også, at Jesus var en lærer fra Gud.

Men alligevel afviser Jesus al Nikodemus’ lærdom. For det, som er født af kød, er kød. Hvor højt mennesket end kan svinge sine tanker, så er det dog stadig og ligefuldt mennesketanker. Og Nikodemus kunne stadig ikke se Guds rige. Endnu var det skjult i nattemørket for ham.

Gådefuldt livsfælleskab

For den eneste sande vej til en fuld og åbenbar erkendelse af den treenige Gud er gennem et livsfællesskab med Ham. Men dette livsfællesskab kan aldrig blive vort værk. Det er lige så gådefuldt for os som vinden; vi ved ikke, hvor den kommer fra, men når den rammer os, virker den med vældige kræfter, der kan oplyse en hel by.

Sådan vil Helligånden nu oplyse os, så læren om den treenige Gud træder ud af det teologiske værksted og bliver lige så livsnært og trosrelevant som forsoningen og forkyndelsen af Guds kærlighed.

Ja, Helligånden vil ikke kun lære os om den treenige Gud, men drage os ind i treenighedens dybe og uudgrundelige fællesskab.

Hvem er ’vi’?

For hvem er det, Nikodemus taler med i dag? Jesus! Rigtigt, men Jesus siger: ”Vi taler”. Hvem er så dette ”Vi”? Ud fra sammenhængen er der kun en mulighed: Helligånden og Jesus. Sammen vidner de for Nikodemus. Men om hvad vidner de? Om det de har set. Om Faderens herlighed i det skjulte.

De vidner om Faderens majestætiske og ophøjede vælde. Om den trefoldige hellighed og renhed. Om den umålelige og udelelige retfærdighed. Om almagten i himmel og på jord. Et på alle måder underfuldt vidnesbyrd om Gud, som vi ikke kan dvæle længe nok ved. For jo større Gud er for os, jo større bliver han i vort liv.

Den evige Gud i menneskeskikkelse

Men noget mangler i vidnesbyrdet, hvis vi skal have et livsfælleskab med denne Gud. Han er fjern og fremmed og kender ikke noget til mit livs udfordringer. Han er evig og ubegrænset, jeg er timelig og rummelig.

Han ved ikke, hvad smerte, sorg og savn er. Jo, vidner Jesus: i mig kender Gud jordelivets kår.

Gennem sin egen søn er Gud trådt ind i menneskenes historie og har taget al menneskelig lidelse på sig, så vi nu har en ypperstepræst hos Gud, som kender vort liv og kan have medlidenhed med os. En vi kan bede til, og som forstår vore jordiske behov.

Guds ånd i os

Men endnu mangler et, hvis det skal blive et sandt livsfællesskab. For skønt Gud nu kender til mit liv, så er han stadig ophøjet og fjern. Men nej, svarer Helligånden. Som vandet der svøber sig om dig og giver dig liv og vækst, så nær er jeg hos dig. Som den friske luft du indånder, vil jeg være din styrke og trøstermand.

Så kan vi da træde ind i fællesskabet med Gud, hvor Ånden stadig styrker og opmuntrer os til at tilbede den levende Gud, idet vor tunge, sind og tanke ophøjer Jesu fortjeneste, hvorigennem også vi må træde ind i Guds rige og stilles foran tronen, hvor vi til evig tid skal lovprise den treenige Gud: Hellig, Hellig, Hellig er Herren, Gud den almægtige.

Således er trinitatis søndag kronen på de tre fester, julen, påsken og pinsen, og hvor lovsangens sidste sløjfe bindes, inden vi nu går ind i den festløse del af kirkeåret.

Søndagens tekst: Joh. 3, 1-15

De, der bliver genfødt ved Guds Ånd, får evigt liv

1 En aften efter mørkets frembrud kom en af de jødiske ledere, en farisæer ved navn Nikodemus, for at tale med Jesus.

2 „Mester,” sagde han, „vi er klar over, at Gud har sendt dig, for ingen kunne gøre de mirakler, du gør, hvis ikke Gud var med ham.”

3 Da sagde Jesus: „Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født igen, at det kan komme ind i Guds rige.”

4 „Hvad mener du?” udbrød Nikodemus. „Et voksent menneske kan da umuligt komme ind i sin mors mave igen og blive født endnu en gang?”

5 Jesus svarede: „Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født af både vand og ånd, at det kan komme ind i Guds rige.

6 Et menneske føder et menneskebarn, men Guds Ånd føder et åndeligt barn.

7 Du skal ikke være så forundret over, at jeg sagde, at I skal fødes igen.

8 Tænk på vinden. Den blæser, hvorhen den vil. Du kan ikke se, hvor den kommer fra, eller hvor den skal hen, men du kan høre dens susen. Sådan er det også, når Guds Ånd giver et menneske åndeligt liv.”

9 „Jamen, hvordan kan det ske?” spurgte Nikodemus.

10 Jesus svarede: „Du er lærer for Israels folk. Forstår du det ikke?

11 Det siger jeg dig: Vi taler om det, vi kender til, og vi fortæller om det, vi har set – men I tror ikke på os!

12 Hvis I ikke tror mig, når jeg fortæller jer om de jordiske ting, hvordan skulle I så kunne tro mig, hvis jeg begyndte at fortælle jer om de himmelske?

13 Intet menneske har fået lov at se, hvad der er i Himlen, undtagen Menneskesønnen, som jo er kommet ned fra Himlen.

14-15 Ligesom Moses løftede kobberslangen op og satte den fast på en stang ude i ørkenen, og de, der så hen på den, reddede livet, sådan skal Menneskesønnen løftes op, så enhver, der ser hen til ham og tror på ham, vil få det evige liv.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk