”Halleluja! Forsamlingsloftet bliver hævet inden Plus-Oase”

Forsamlingsloftet hæves fra den 1. juli til 250 personer indendørs. Og det betyder, at alle de mere end 200 tilmeldte til årets Plus-Oase lejr i uge 27 kan være med.

Der var stor begejstring og taknemmelighed i den gruppe, der arrangerer Plus-Oase, da de mødtes torsdag.

Samme morgen blev det nemlig meddelt, at regeringen og folketingets partier efter 12 timers forhandlinger havde besluttet endelig at hæve forsamlingsloftet pr. 1. juli.

Lejren begynder lørdag den 3. juli, få dage efter ændringen er trådt i kraft. Og indtil nu har det indendørs forsamlingsloft kun været på 100 personer.

Men initiativ-gruppen har ligesom sidste år holdt fast i, at de ville arrangere denne lejr. De har håbet og bedt om det til det sidste. Og nu ser det ud til at lykkes.

Møderne, som holdes i den store hal ved Rudehøj Efterskole i Odder, kunne i forvejen komme ind under reglerne for konferencer. Her må man være op til 500, men skulle inddeles i sektioner på 100.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Problemet var så at få organiseret det øvrige program med overnatning og spisning af de mange deltagere. Antallet er for længst kommet over 100. Det er nu omkring 200, og der kommer stadig tilmeldinger ind, oplyser

Golriz Ghozati (øverste billede) fortæller om de kristne i Iran, Gordon Tobiassen (midterste billede) om Israel og Rhonda Hughey om Guds nærvær i familien. Desuden taler bl.a. Jens Fischer-Nielsen, Stig Christensen, Susanne og P.H. Krog, Inger Ottesen, Eva Bertelsen og Henri Nissen.

Jens Christian Olesen, som tager imod tilmeldinger fra hjemmesiden Plus-Oase.dk.

Sidste år gennemførte Plus-Oase også lejren, mens de fleste andre lejre måtte aflyses. Ingen blev syge eller smittede.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Restriktionerne var dengang knapt så skrappe som her i 2021 – til trods for, at en stor del af befolkningen nu er vaccineret. Men nu er der endelig sket en lempelse.

Også mundbindet forsvinder fra på mandag den 14. juni – bortset fra undtagelser i den offentlig transport. m.v.

Det gør det meget nemmere at omgås og holde en lejr sammen. Man skal dog fortsat vise coronapas.

Så der er stor glæde både hos arrangører og deltagere.


Artiklen fortsætter efter annoncen: