Efterhånden kunne jeg se de røde flag
Flere unge kristne i Danmark og Norge har fulgt en online bibelskole, som underviser over Zoom fra Tyskland. Først for nylig blev de klar over, at noget var rivende galt.
Nicoline Olesen fra Stenum ved Brønderslev var en af dem, der deltog i undervisning fire aftener om ugen fra februar til april. Prisen på 50 Euro var ikke afskrækkende. Men efterhånden var der flere og flere røde flag, kan hun nu se i bakspejlet.
Nicoline og de andre skandinaver fandt ud af, at undervisningen stammer fra en nyreligiøs kirke i Sydkorea, der kalder sig Shincheonji Church of Jesus og er grundlagt i 1984 af den nu 89-årige Man Han Lee.
Hvordan var undervisningen?
– De underviste om, hvordan man skal forstå hele Bibelen. De sagde, at syndefaldet betød, at Gud var nødt til at forlade verden, og at Jesus kom for at tilgive.
Det lød som meget normal kristen forkyndelse, og de brugte historier og lignelser fra hele Bibelen til at forklare Johannes’ Åbenbaring. Men de tre vigtigste elementer i deres tro viste sig at være noget med ‘det åbenbarede ord’, ‘ham, der overvinder’ (Man Han Lee) og ‘Mount Zion’ (ny himmel, ny jord, dvs. Shincheonji).
De brugte hele tiden bibelcitater, fx. om ‘ny og gammel vin og gamle og nye vinsække’ (Luk 5:37-39), som skulle forklare ‘det åbenbarede ord’ og ‘ham der overvinder’”.
Læs resten af artiklen på udf.Nu