Helge blev fri af alkohol og Lilian tabte 60 kg

– Jeg har drukket for meget, siden jeg var 16 år. Sådan gjorde de på arbejde. Og så gjorde jeg det også, fortæller Helge.

– Ind i mellem holdt jeg op i nogle måneder og var på antabus. Jeg var tagdækker, og det var varmt. Så man drak. Jeg arbejdede også på Vordingborg Køkkenet i en periode. Værkføreren, som også drak, sagde til mig: Vi har altså lidt travlt, så kunne du ikke holde op med antabus?” For når jeg drak, så var jeg ikke så forsigtig med maskinerne. Så var jeg hurtigere. Jo, jo, så kunne jeg tage hjem og sige det, fortæller Helge.

Allerede som 17-årig var han blevet gift med kongebrev, og han fik tre børn i det første ægteskab.

– Man gik jo på værtshus og mødte andre, som også drak. Der kunne man slappe af, følte man måske. Og sådan gik der mange år, hvor jeg drak for meget. Jeg var jo alkoholiker. Og jeg var faktisk ved at drikke mig ihjel…

Jeg græder mig i søvn

I 1982 blev Helge gift igen med Lilian. De fik en datter sammen.

– En dag for 17 år siden kom vores datter Mie hjem fra København, hvor hun læste til pædagog på det tidspunkt. Så siger hun til mig: ”Far, det er jo noget værre møg, det her. Også for mor.”

”Ja, men du har jo dit liv i København, og jeg har mit liv her. Og sådan er dét, og sådan skal det bare blive,” sagde jeg.

”Ja, men jeg vil bare sige, at jeg græder mig i søvn hver aften over det,” sagde hun så.

Så gik der et øjeblik. Og jeg kan ikke forklare, hvad der skete, men så sagde jeg: ”Så stopper jeg”.

Vi gik ind til Lilian og sagde det. Og så stoppede jeg med at drikke. Jeg havde faktisk ikke nogen problemer med at stoppe, og det var, fordi Gud kom med ind i det.

Jesus-fred

– Vi begyndte nemlig at komme i Kirken i Kulturcentret på Nørrebro. En medstuderende havde inviteret vores datter med i frikirken. Og nu inviterede hun os: ”Far og mor, det skal I altså opleve. Det er noget helt særligt.”
Og så kom vi der, og vi kunne også li’ det. Jeg havde det faktisk rigtig godt. Jeg havde ikke behov for at drikke. Det betød ikke noget for mig mere. Og jeg begyndte at få et nyt liv. Det, der betød allermest, var den ”Jesus-fred”, som jeg fik. Når jeg havde det dårligt, så var der en, jeg kunne bede til.

Rejs dig op ellers drukner du!

– Vores datter fik en kæreste, og de blev gift og flyttede til Næstved. Og vi begyndte nu at komme i Næstved Bykirke sammen med dem. Vi bor i Vordingborg, så vi kørte de 30 km i lang tid. Jeg gik til dåbsforberedelse og blev døbt. Jeg kendte sådan set det hele, men jeg brugte dåben til at sige farvel til det gamle liv og stå op til et nyt liv.

Da jeg blev dyppet ned i vandet, hørte jeg en stemme: ”Rejs dig op, ellers drukner du!” Så jeg sagde bagefter til præsten, Michael Rasmussen: ”Det var godt, du sagde, jeg skulle komme op, for jeg ville gerne blive i vandet.” Men han havde ikke sagt noget. Jeg spurgte også den tidligere præst, som stod lidt derfra. Men han sagde: ”Du kan jo nok forstå, at du ikke kan høre mig nede i vandet. Det har været Herren, der talte til dig.”

Genert pige fra Lolland

Lilian mærkede, at der gradvist skete en ændring med Helge.

Lilian er født på Lolland, men flyttede med familien til Sydsjælland som ti-årig.

– Jeg var utrolig genert som barn og ung. Jeg kunne føle, hvordan andre havde det, og forsøgte at gøre alle tilpas. Jeg var gift i otte måneder – så forsvandt han. Det var et svigt, som bekræftede mig i, at sådan var verden.

Lilian havde forskelligt ufaglært arbejde, og på et tidspunkt boede hun i København, hvor hun blandt andet gjort rent i folketinget, før hun vendte tilbage til Sydsjælland.
Her mødte hun sin modsætning, Helge.

– Helge var udadvendt og udfarende. Han støttede mig og sagde: ”Det kan du godt”, når der var noget, jeg ikke troede, jeg kunne. Der var engang en, der havde fortalt mig, at jeg ikke kunne blive gravid. Så det sagde jeg til Helge. Men efter tre måneder var jeg alligevel gravid.

Tog på i vægt

Vi har haft vores op og nedture. Det gik mig meget på, at han drak. Jeg var meget følsom.

– Da vi traf hinanden, var jeg tynd. Men nu tog jeg hele tiden lidt på. Jeg gik ind i mellem på slankekure og smed nogle kilo, men så tog jeg dem på igen – og lidt mere. Sådan fortsatte det i mange år. Efterhånden vejede jeg 130 kg. Og det begyndte at gå ud over helbredet. Jeg fik lungebetændelse og havde kol, søvnapnø og diabetes. Jeg gik til en diætist og på overvægtskurser, men det hjalp ikke meget. Så begyndte jeg at gå til motion gennem kommunen. Og her oplevede jeg, at instruktøren roste mig, fordi jeg kunne hæve benene 10 cm, ler Lilian, som ikke var vant til at blive rost.

”Jeg vil godt hjælpe dig min pige, men du skal selv hjælpe til.”

– Da jeg var psykisk længst nede, og ikke selv kunne se en udvej, bad vi om, at Gud ville hjælpe mig. Og herefter var det, som om en stemme indeni mig sagde: ”Jeg vil godt hjælpe dig, min pige, men du skal selv hjælpe til.”

– Når jeg går, så får jeg det så godt.
Så går jeg og snakker med Gud.
Og så får jeg fred og bliver hjulpet med dagens spørgsmål.

Sådan følte Lilian i lang tid, at Gud lovede hende, at han ville hjælpe, hvis hun selv ville gøre noget. Men der gik nogen tid, før hun kom i gang.

Lilian havde lagt mærke til, at Helge blev glad af at gå i skoven. Helge havde haft flere blodpropper i hjernen for 12-13 år siden. Men det hjalp ham at komme ud i naturen. Her gik han og talte med Gud og oplevede, hvordan naturen var Guds skaberværk, og at det giver liv og fred at færdes i den.

Lilian begyndte nu at stå tidligt op ved 5-tiden og gå en tur hver morgen.

– Jeg gider jo ikke, men når jeg går, så får jeg det så godt. Så går jeg og snakker med Gud. Og så får jeg fred og bliver hjulpet med dagens spørgsmål.

Det er godt 5 år siden. Og på 3-4 år siden tabte Lilian 60 kg!

Et gladere sind

De fleste andre på motionsholdet er stadig lige så overvægtige som før. Men Lilian følte, at hun fik Guds hjælp til at tabe sig. Det vigtigste var måske, at troen gav hende et gladere sind. Hun havde ikke tidligere været så positiv, men nu fik hun et mere positivt sind.

– Jeg besluttede, at jeg altid ville være positiv og ikke høre på sladder og negativ snak. Og det hjælper en på alle måder. Også i ægteskabet, hvor vi får det bedre og bedre. Da jeg fik kræft, havde jeg også en positiv indstilling. Jeg tænkte, at det nok skulle gå, og det gjorde det også. Jeg har ikke haft noget siden operationen for mange år siden.

Parrets datter, Mie Lyck Abildskov, har i 2017 udgivet en cd med titlen ”Dig og mig for evigt.” (facebook.com/Mielycka/)
Sammen med sin mand Kenneth leder hun nu Ringsted Frikirke, som er en baptistkirke.