Tryk på den rigtige knap

Sejlturen mellem hovedstaden på Færøerne og Suderø, hvor jeg er født og opvokset, varer omkring to timer, og er en oplevelse værd i godt vejr. Sædvanligvis er der fyldt med folk i det øverste cafeteria, hvorfra man kan nyde nogle af de flotte øer, som færgen sejler tæt forbi. Sent om foråret bliver disse beklædt med det smukkeste, grønneste græs, du kan forestille dig.

Knapt 5000 mennesker bor på Suderø, men fra foråret til ud på efteråret er øen et yndet feriemål for såvel færinger som udlændinge. Disse har blandt andet mulighed for at nyde Sandø, med ca. 1300 beboere, se Skúvoy, med knapt 30 fastboende, Store Dimon med kun to fastboende familier, og den ubeboede ø Lille Dimon, hvor man kan iagttage de 3-400 får, som holder til på stejle klippeskråninger året rundt.

Færgen Smyril er så godt som den eneste transportmulighed for varer og gods fra Suderø. Derfor er der rift om pladserne, især på fragtdækket, hvor øernes enorme bilpark kappes med trailere og containere om de alt for få pladser, selv om færgen er både stor og moderne.

Som kørende kommer du ombord via det store fragtdæk. For at komme derfra og op til opholdsrum og cafeteria, må du ind gennem særlige sikkerhedsdøre for at komme til trapperne. Og nu kommer jeg til pointen med dagens klumme, en pointe, som du måske selv har oplevet: det at sikkerhedsdørene kun kan åbnes på én måde.

Første gang jeg oplevede dette, slog det mig, hvor præcist det beskriver vores vej til Jesus. Da jeg som en af de sidste havde parkeret bilen og kom hen til døren, stod en fortvivlet passager og beklagede sig over, at han på alle tænkelige måder havde forsøgt at åbne døren, men uden held.

Han havde slået på den, rykket i den og endda sparket til den, uden at noget skete. Da han var færdig med sin forklaring, viste jeg ham en stor, rund og meget synlig sort knap, som var fæstet ved siden af døren. ”Tryk på den, og se, hvad der sker,” foreslog jeg ham. Vantro stirrede han på mig og sagde: ”Jamen, den har absolut intet med døren at gøre”. ”Forsøg alligvel,” foreslog jeg.

Det var tydeligt, at manden mistænkte mig for at lave grin med sig. Men så forsøgte han langsomt – og blev forskrækket af den hvæsende lyd, som pludselig hørtes, da tryksystemet forsøgte at åbne døren. Til sidst fik vi ham – nu var vi flere, som ventede – overbevist om at trykke fast på knappen – og døren åbnede sig.

Jeg behøver nok ikke at fortælle, at han var både glad og flov på samme tid, mens vi fulgtes op ad trapperne.

Præcis sådan er det med de gaver, som Himmelen har tiltænkt os! Vi kan, med magt, erfaringer, visdom og kløgt, forsøge at opnå det perfekte liv og livet efter dette, men før eller siden står vi ved vejs ende uden at have opnået det, vi ønskede.

Døren er stadigvæk låst, for der er kun en, som kan åbne den, og det er Jesus. Selv siger han: ”Jeg er vejen, sandheden og livet, der kommer ingen til Faderen uden ved mig”!

Har du forgæves forsøgt det selv, burde du kontakte Jesus og give Ham lov til at åbne de døre, som du uden held selv har forsøgt at åbne.