Rent vand modvirker både kolera og børnedødelighed

Før drak de forurenet vand fra Tanganyikasøen. Men nu kan befolkningen i 22 landsbyer på søens vestside snart tappe rent kildevand fra bjergene, mens de bliver undervist i sundhed og hygiejne gennem Brødremenighedens sundhedsprojekt.

Befolkningen i 22 landsbyer på Tanganyikasøens vestside kan snart tappe rent kildevand fra bjergene.

”Det er fantastisk at se, hvordan vandforsyningen er integreret i lokalbefolkningens hverdag.”

Det siger Daniel Nygaard Madsen efter et besøg i DR Congo for at tilse BDM’s vand- og sundhedsprojekter ved Tanganyikasøen. Han er projektkonsulent i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), som rådgiver BDM i sundhedsprojektet, der er bevilget af CISU.

Ved et stop i Kasenge fik han lejlighed til at betragte landsbyens liv og så blandt andet byens kvinder komme med deres dunke og baljer til vandposten.

– Vandet løb til ganske langsomt, så kvinderne kunne sætte deres dunk under vandhanen og gå et ærinde i nærheden og derefter vende tilbage og hente den fyldte dunk, fortæller Daniel Nygaard Madsen.

Børnedødelighed falder

I alt har 22 landsbyer på DR Congosiden af Tanganyikasøen fået adgang til rent drikkevand gennem Brødremenighedens Danske Mission. Det har øget sundheden hos befolkningen, der før drak vand fra den sø, de også bruger som toilet. Børnedødeligheden er nu faldet fra 21 til 17 procent for børn mellem 0 og 5 år.

– Selv om der er mere at ønske, viser tallene, at projektet virker efter hensigten, fortæller Daniel Nygaard Madsen.

Vandet føres i Kasenge fra kilder oppe i bjergene via et reservoir ned til fire vandposter i landsbyen.

Forebygger kolera

Daniel Nygaard Madsen besøgte også landsbyens sundhedsklinik, hvor to var indlagt med kolera. Den dødelige sygdom kommer netop af, at folk drikker det forurenede søvand. De to patienter kom et stykke fra landsbyen, så de havde ikke gjort brug af deres nye vandposter med kildevand fra bjergene.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vi hørte, at der havde været en koleraepidemi i landsbyer længere nordpå, som endnu ikke havde adgang til rent vand. Det viser bare, at vandprojekterne gør en kæmpe forskel, fortæller Daniel Nygaard Madsen.

Sammen med vandposterne dannes en vandkomité, der har ansvar for at vedligeholde vandsystemet, så rørene bliver repareret, når de ruster eller knækker. Hver bruger betaler også et mindre beløb til vedligeholdelse.

Ambulancebåde er guld værd


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Daniel Nygaard Madsen var også imponeret af ambulancebådene, som hurtigt kan fragte fødende kvinder eller akut syge patienter til nærmeste klinik eller til hospitalet i storbyen Moba.

– Bådene bruges også af myndighederne, så de kan komme ud i landsbyerne med vacciner til børnene. Det er guld værd i et område med dårlig infrastruktur. Ambulancebådenes motorer bliver opbevaret på sundhedsklinikkerne, og der er en fast chauffør tilknyttet hver båd.

Radiosendere holder forbindelsen

Ovenpå klinikken i Kasenge er placeret en lang antenne. Den kommer fra en radiosender, der sikrer kommunikationen mellem klinikkerne og hospitalet i Moba. Der er nemlig ikke mobildækning i området.

– Hvis der opstår en akut situation, kan de kontakte hospitalet i Moba og forberede dem på, at ambulancebåden er på vej. De kan også kontakte hinanden, hvis de mangler medicin eller har akut brug for en af ambulancebådene.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sundhedsprojekterne finansieret af CISU, styres af Brødrekirken i DR Congo med støtte fra BDM og CKU. Men hvorfor engagerer en kirke sig i så jordnært et projekt? De kunne jo reelt nøjes med det åndelige arbejde?

– Kirken vil gerne bidrage positivt til samfundet. Det bliver set som en del af missionsopgaven. Forkynd evangeliet; om nødvendigt brug ord, sagde Frans af Assisi. Sundhedsprojektet langs bredden af Lake Tanganyika viser evangeliet i handling.