Debatbog om, hvordan vi kristne kan forholde os til vor tids ’Babylon’

Teologen og skolemanden Jesper Oehlensläger sammenligner de kristnes situation i dag med de bortførte jøders i Babylon. De længtes efter at komme hjem, men Jeremias opfordrede dem til at arbejde for ”byens bedste”.

Hvad sker der, når kirken søger at bidrage til det fælles bedste for alle i samfundet? Og hvad sker der, når den ikke gør det?

Det er emnet for den bog, som Jesper Oehlensläger netop har udgivet med titlen ”Byens Lykke”. Titlen har han hentet fra den situation, hvor jøderne var bortført til Babylon. Her jamrede de ved Babylons floder og ønskede kun at komme tilbage til deres hellige land. Og der var også nogle lykkeprofeter, som lovede dem, at de snart skulle komme tilbage.

Men Jeremias profeterede, at de skulle blive der og opbygge samfundet.

– Jeg synes godt, man kan se lighedspunkter mellem jøderne dengang og os kristne i vore dages ”Babylon”, hvor vi på en måde er i exil, mener han.

Vores eget Babylon

Jeremias, som ofte måtte fremsige et budskab fra Gud, som folk og konger ikke brød sig om, siger til folket i exil:

”Byg huse og bo i dem, plant haver og spis frugten fra dem; gift jer og få sønner og døtre, find koner til jeres sønner og gift jeres døtre bort, så de kan få sønner og døtre! Bliv flere derovre, ikke færre! Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt.”
Jeremias Bog 29, 5-7.

Denne tekst tager Jesper Oehlensläger udgangspunkt i. Han sammenligner de kristnes situation med jødernes i Babylon. De kristne lever også i et samfund, som kan virke meget ugudeligt. Men løsningen er ikke at drømme sig væk, men at gå i gang med at ændre samfundet, mener Jesper.

Udvikligsdirektør for Samfonden

I august 2020 tiltrådte han en stilling som udviklingsdirektør i Samfonden. Det er den samfunds-orienterede søsterfond til Borgfondens, som er skabt for at støtte de kirkelige initiativer. Begge fonde er oprettet af Hanne og Søren Toft-Jensen. Pengene kommer fra den store virksomhed med ca. 8-900 medarbejdere og afdelinger i Polen, England og Belgien, som de opbyggede fra bunden og derefter solgte.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Jeg blev hurtigt klar over, at jeg var nødt til at udvikle min tænkning om, hvordan det gode samfund ser ud, og hvordan fondens grundlag i et kristent livs- og menneskesyn kan bidrage til at bygge det gode samfund, fortæller Jesper Oehlenschläger.
Han gik derfor i gang med at studere og skrive, og det blev til bogen ”Byens Lykke”.

Teologi i samfundet?

Oehlenslägers baggrund er en uddannelse som teolog fra Københavns Universitet. Han var i otte år præst i Karlslunde Strandkirke. Herefter var han efterskoleforstander på Nordsjællands Efterskole i fire år. Og de sidste to år har han så stået for den nyoprettede Samfonden.

– Som udviklingsdirektør i en almennyttig fond fik jeg nu brug for at gentænke teologiens anvendelighed på et større samfundsmæssigt plan, som en samfundsopbyggende kraft, og på denne baggrund også kirkens rolle i det postmoderne samfund, forklarer Oehlensläger.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Kirken er i overhængende fare for at blive reduceret til en privat lykkereligion. Og kirken risikerer at blive kun til en afdeling for særlige religiøse anliggender.

Tre muligheder

I det moderne ”Babylon”, altså i det postkristne samfund, har kristne ligesom tre muligheder:

– Vi kan drømme om bare at komme hjem – væk fra Babylon. Vente på ”den store folkevækkelse” eller på det evige liv. Den anden mulighed er, at vi også bare kan lade os assimilere ind i kulturen. Blive opslugt af den verdslige kultur. Det er de to grøfter. At lukke sig om sig selv. At miste sin særegenhed. Men den tredje mulighed er at bygge noget op i en fremmed kultur, ligesom jøderne fik besked på. Det er vigtigt med frimodighed her – det nytter ikke bare at græde over fortiden. Men gøre noget for det samfund, vi nu står i.

Behov for kristendom

– Hvad kan det så være, vi fx kan gøre?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– De kristne værdier, som vi kan bidrage med, efterspørges faktisk i samfundet i dag, forklarer Jesper Oehlensläger.
Moderne, historieløse ateister forestiller sig åbenbart, at samfundet kan beholde alle de gode, kristne kvaliteter, selv om man fjerner Gud og kristendommen fra ligningen. Men det kan man ikke. I bogen trækker Oehlensläger mange moderne filosoffer frem, som kort sagt er nået frem til, at samfundet ikke kan fungere uden de kristne værdier, som det er bygget op på. Så der er et skrigende behov for, at kristne igen påvirker samfundet.

Ikke kun det sociale

– Men hvad kan vi gøre konkret?

– Ja, vi kan fx opbygge familiearbejde ud fra kirkerne, som man gør i Kolding og andre byer. Og ikke mindst kan vi oprette institutioner med et kristent værdigrundlag. Vi skal bruge vores kreativitet til at opbygge institutioner, som påvirker kulturen. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at kirkerne KUN skal beskæftige sig med det sociale. Men vi skal OGSÅ have det sociale med.
Vi skal både præsentere evangeliet og repræsentere det.

Også med ord…!

– Vi skal ikke drukne evangeliets sandheder i en social sovs, så man ikke længere er i stand til at formulere evangeliet. Mange gentager fx Frans af Asisis sætning om, at evangeliet skal prædikes, ”om nødvendigt med ord”. Men det er egentlig noget sludder. For evangeliet skal prædikes med ord. Det skal formuleres. Det skal forkyndes – også mundtligt. I øvrigt har Frans af Asissi aldrig sagt det.

Det er ikke nok at give gode råd – man skal også fortælle de gode nyheder, understreger Jesper Oehlensläger.

Ghetto-tænkning

Han kommer i sin bog også ind på problemet med, at religiøse mennesker har en tendens til at finde sammen i hyggelige ghettoer. Det gælder ikke kun muslimerne i City Vest i Aarhus. Det gælder også til en vis grad os kristne. Helt naturligt finder man sammen med mennesker, der har den samme livsstil og de samme holdninger. Og der opbygges et stærkt fællesskab.

Der kan også være en tanke om at holde sig ren og hellig fra den gudløse verden. Men når Jesus taler om hellighed, så er det en anden form for hellighed. I kristendommen lægger Jesus op til, at det ikke er samværet med andre, der gør os urene. Det er heller ikke det, der går ind i munden, men det der går ud af den, der gør os urene.

– Derfor er Jesus konstant på kollisionskurs i forhold til farisæerne, han er ikke optaget af, hvem han skal skærme sig mod, men hvem han kan have fællesskab med og dermed kan påvirke med sin hellighed. Jesus delte ud af sin hellighed, jo mere han omgikkes andre mennesker, jo mere tog de farve af ham. Jesu hellighed var smitsom. Farisæernes hellighed levede i deres lukkede miljøer og ændrede ikke kulturen omkring sig, skriver Jesper Oehlensläger.

– Kristne grupper har ofte tænkt, at man bevarer sin hellighed eller kraft ved at trække sig, men når man trækker sig, stiger faren for ikke at skabe kultur, men danne modkultur, som let bliver til parallelkultur.

Verden og ”Verden”

I bogen kommer han også ind på den forskellige indstilling, som grundtvigianerne og missionsfolkene har haft til samfundet. Grundtvigianerne kunne ikke få nok af ”verden”, men missionsfolkene tog afstand fra ”verden”. Han nævner fx forskellen på Brorsons salmer, hvor verden betragtes som en jammerdal, og H.V. Kaalunds ”Jeg elsker den brogede verden”.

Men her forsøger Jesper Oehlenschläger at forstå begge grupper og se det positive i at være udadvendt som kristen – samtidig med, at man ikke mister sin egen kristne identitet. Det gælder altså om at holde fast i det, man tror på, samtidig med at man har en ”pandemisk” livsstil, hvor vi ”smitter” andre med det, vi tror på.

Det handler i allerhøjeste grad om at finde en mere dybtliggende grund til, at man eksisterer. Man eksisterer ikke bare for sig selv; men for en højere sag.

Hvorfor er vi her?

Og det er ikke kun som enkeltpersoner, vi skal besinde os på, hvorfor vi er her. Det skal kristne organisationer og foreninger også.

– En del kirkelige organisationer burde nok give deres organisationer et kritisk gennemsyn, en pinligt ærlig vurdering af, hvor mange af dens kræfter og ressourcer, der går med at holde arrangementer og programmer for dem, der allerede er kunder i butikken, og hvor mange, der går med at vinde nye mennesker og markeder for den gode sag, skriver han.

Hygge eller bygge?

Han citerer også præsten P.J. Stender for, at vi har ”hygget Gud ud af kristendommen”.

– Der er ikke længere bid i forkyndelsen, og vi har fjernet det, der måtte forarge eller udfordre mennesker, skriver han.
Bogen berører mange forskellige emner, som alle er med til at opbygge en forståelse af, hvilken situation vi står i som troende i vor tids ”Babylon”.

Forfatteren citerer et væld af kloge folk, der har sagt eller påpeget noget, som forfatteren også selv ønsker at påpege. På den måde bliver det ikke blot til hans egne påstande, men han forsøger at finde opbakning i, hvad andre er nået frem til. I forbindelse med bogen har Jesper Oehlenschläger allerede aftalt en lang række foredrag med menigheder og foreninger.

Bogen ”Byens Lykke” kan købes hos Jesper Oehlenschläger på hans hjemmeside af samme navn. Den kan også bestilles gennem Udfordringens netboghandel Hosianna.dk.