En bi-ting

Min yndlingsandagtsbog er ”Jordens salmer” af Francine Rivers. Med udgangspunkt i årstidernes gang, i floras og faunas finurligheder skabes naturbilleder, der bliver til små fortællinger om en stor Gud og skaber.

Her for nylig fik jeg ufrivilligt foræret et sådant billede. På min morgenløbetur gik vejen ind imellem nogle buske. Pludselig var der noget, der generede mig oppe i håret. Jeg langede ud efter det og opdagede, at det var en bi. Nå, pyt ikke andet! Men så mærkede jeg de første par stik i håret og på armene.

Da jeg kiggede ned ad min løbejakke, var den fuldstændig oversået med bier eller hvepse. I panik styrtede jeg ud af buskadset og fik jakken revet af mig. De små velsignede, aggressive bæster havde da nået at skænke mig nærkontakt med deres brod. En 8-10 stik var vel det samlede resultat.

Lige i situationen var det ikke just ærefrygt for skaberværket, der fyldte mig. Som en anden don Quxiote i kamp mod vejrmøllerne udkæmpede jeg en brav kamp for at få rystet bierne af mig. Herunder forsvandt både mine briller og min mobiltelefon.

Da så min kone senere troppede op for at hjælpe mig i eftersøgningen, fandt vi – for sent – ud af, at der var tale om jordbier eller hvepse. Af én eller anden grund syntes bierne også, at min kone var interessant, så hun fik tilføjet nogle stik, måske i solidaritet med sin kære mand?

Nu skal jeg jo så lige som Francine Rivers drage en konklusion af det her ”naturbillede”. Efter at have kløet i bistikkene et par dage, vil jeg tale pænt om insekterne: De er med til at sikre biodiversitet, de har et særdeles velorganiseret samfund, og hver kender sin plads og er parat til at forsvare deres territorium og deres dronning med ”næb og brod”.

På samme måde har vi en konge, Jesus, som udruster os til hver vores opgave. Vi må udbrede Riget, ikke med nålestik, men med kærlighed. Vores forsvarsvåben er at gøre brug af Jesu navn, af bønnen og af Ordets mange løfter. Hvem ved? Så tager vi måske det sidste stik!