Er der plads til Gud i dansk politik uden KD?

Tidl. efterskoleforstander Jens-Henrik Kirk argumenterer for, at Guds plads i dansk politik ikke er afhængig af, om KristenDemokraterne kommer over spærregrænsen.

Jens-Henrik Kirk (Konservative) var forstander i Mariager.

Guds indflydelse i politik er ikke kun afhængig af, at KristenDemokraterne kommer i Folketinget.

Det mener Jens-Henrik Kirk, som er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordjyllands storkreds. Han er også medlem af regionsrådet for Nordjylland, og 2. viceborgmester i Mariagerfjord Kommune.

Jens-Henrik Kirk blev provokeret af en overskrift i Altingets magasin med overskriften ”Er der plads til Gud i dansk politik?”

– Denne overskrift ramte mig. For tro og eksistentielle spørgsmål er jo ikke ligefrem det, politik beskæftiger sig mest med. Jeg har altid været optaget af værdier, og hvad der former mennesker og et land. Og jeg synes, det er spændende, at en af de mest respekterede politiske magasiner ville stille skarpt på dette emne, siger han.

– Men efter at have læst få linjer blev jeg svært skuffet. Artiklen handlede om, hvorvidt der var plads til KristenDemokraterne i dansk politik. Med et svuptag forsøgte Altingets journalist at stille lighedstegn mellem om et enkelt politisk parti, og om Gud skal have plads i dansk politik. Sådan lød overskriften i hvert fald.

Tove Videbæk begyndte i KD, men skiftede til Konservative.

En fejltagelse

– Det er et kæmpe fejlskud. Jeg mener, at alle kristne kan engagere sig i politik på tværs af partier. At være kristen er for mig en personlig sag, men ikke en privat sag. Mange af os tager vores personlighed og værdier med, i det vi laver. Det, vi er formet af, har gjort os til det menneske, vi er, og det tager vi med i de sammenhænge, vi befinder os i. Det præger måden, vi taler med og om andre på, hvad der er vigtigt i forhold til prioriteringer i livet, og hvad vi vil kæmpe for.

Kristne politikere præger historien

– Et kig i historien viser, at kristne politikere i ind- og udland har være markante stemmer i at løfte den politiske samtale om Gud og kristne værdier, mener Jens-Henrik Kirk.

– Nelson Mandela var et af de store forbilleder, da jeg var teenager. Han var medvirkende til, at jeg selv fik lyst til at gå ind i politik. Han kæmpede for tillid, forsoning, ikke-vold og gensidig respekt. En fælles fremtid i et fælles land, uanset hudfarve og etnisk baggrund. Robert Schuman, fransk udenrigsminister, og Konrad Adenauer, første Vesttyske Forbundskansler og senere tysk udenrigsminister, var to andre markante personligheder, der brugte deres kristne ståsted til at samle Europa efter 2. verdenskrig og stiftede stålunionen, som senere blev til EF og EU. Schuman udtalte:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Jeg kunne være blevet præst og havde i så fald hjulpet de troende med at dø. Jeg valgte i stedet at hjælpe de ikke-troende med at leve”.

De forstod vigtigheden af at bringe kristne værdier i spil, hvis det skulle lykkes at samle Europa igen og få fred. Denne dagsorden er også højaktuel i dagens Europa.

Christian Mejdahl (Venstre) endte som formand for Folketinget.

Danske politikere

– I Danmark har vi også været beriget af kristne politikere, der tjente landet med et tydeligt kristent ståsted. Christian Mejdal fra Venstre blev folketingets formand i mange år og var kendt for sin ordentlighed, evne til at samarbejde og for at løfte den gode tone. Tove Videbæk, som først var i Kristeligt Folkeparti (KistenDemokraterne) og senere hos Konservative, stod på en kristen værdigrund for en værdig afslutning på livet ved at sikre tilskud til, at der kunne oprettes hospice i Danmark, og generelt stod hun gennem hele sin politiske karriere op for de socialt svageste i vores samfund.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der findes også i dag politikere med et tydeligt kristent ståsted. Flere kommer til i lokalbestyrelser landet over på tværs af partier, og jeg møder ofte unge, der går ind i politik med et tydeligt afsæt i kristne værdier. Så Gud er ikke under spærregrænsen. Det må aldrig blive sådan, at et enkelt parti tager patent på sandheden.

Kristendommen er ikke en lovreligion og giver ikke en klar opskrift for det politiske. Nej, lad os diskutere, se verden fra forskellige vinkler, lave aftaler på tværs af partier og løfte sunde værdier i fællesskab i Danmark. Der skal f.eks. være plads til at tale om, at kristne er de mest forfulgte i verden og arbejde for at gøre en forskel her. Englands Dronning Elisabeth, som netop er blevet forfremmet til de himmelske sale, blev i august 2022 citeret for at sige ”gennem hele mit liv har Kristi budskab og lære været min guide, og i dem finder jeg håb.” Sådan tror jeg også, at mange helt almindelige danskere har det, slutter Jens-Henrik Kirk, som nu er i fuld gang med sin valgkamp.