Marianne Karlsmode hviler ud efter en hektisk valgkamp

– Valgresultatet var jo et stort nederlag, det kan ikke nægtes, men det var jo ikke overraskende.

Sådan siger KristenDemokraternes formand Marianne Karlsmose dagen derpå. Hun blev kastet ud i valgkampen, da den tidligere formand Isabella Arendt pludselig gik af som formand og meldte sig ud af partiet midt i maj. Som næstformand måtte Marianne Karlsmose overtage stafetten og kæmpe imod ret umulige odds. Og knapt nok havde hun overtaget posten, før folketingsvalget blev udskrevet.

– Vi har haft få ressourcer til rådighed sammenlignet med de andre partier. Og det er jo ikke nemt, når den tidligere formand smider tøjlerne lige op til et valg. Og stiller op hos konkurrenten. Vi kunne jo ikke nå at få styr på ret meget, før vi skulle ud i valgkampen, fortæller Marianne Karlsmose.

– Det værste var, at der fra starten var en nederlags-fortælling, der blev fortalt igen og igen. Folk sagde jo til mig: Vi er enige med dig, men vi stemmer på nogen andre. Og så går det jo ikke. Men jeg er stolt af, at vi blev stående og kæmpede, selv om vi godt kunne se i meningsmålingerne, hvordan chancerne var. Sådan synes jeg, at man skal kæmpe, siger den trætte partiformand.

– Hvad tænker du så nu – efter valgnederlaget? Får det nogle personlige konsekvenser?

– Ja, de sidste 25 år har min mand og jeg jo haft KD med i ”sidevognen”. Og det har kostet en stor pris, indrømmer Marianne Karlsmose. Hun har ikke afgjort, om hun vil trække sig som formand, men hun fremhæver, at hun foretrækker arbejdet i Regionsrådet for Midtjylland, som hun er valgt ind i for KD. Og det glæder hun sig til at vende tilbage til.

– Nu er der jo revet en måned ud af kalenderen, hvor jeg ikke har kunnet passe regionsarbejdet. Jeg glæder mig især til at samle op på det politiske arbejde med at få en bedre psykiatri. Det passer mig også bedre end folketingsarbejdet, tror jeg. Tingene foregår på en anden måde. Man arbejder mere sammen, end man gør i landspolitik. Og det har jo aldrig været min personlige ambition at blive folketingsmedlem. Jeg har bare stillet mig til rådighed.

– Er det tid at nedlægge partiet efter seks valgnederlag?

– Der er i hvert fald brug for reflektion nu. Vi har prøvet meget forskelligt, uden at det er lykkedes. Og selv om der er nogle, som tror, at vi bare skal skifte navn, så tvivler jeg på det. Men det er ærgerligt, for vi har også fået nye folk med i partiet, som vi ikke havde i 2019.
Men nu holder vi et hovedbestyrelsesmøde den 12. november, hvor vi skal tale om situationen, slutter Marianne Karlsmose.