Ida Auken: Påsken er en særlig tid for mig

Folketingspolitiker Ida Auken fra Socialdemokratiet har fået troen med hjemmefra, men har gennem livet fået tilføjet nye dimensioner til sin tro bl.a. gennem sin svigermor.

Ida betegner sig selv som køkkenbordsgrundtvigianer. Det var egentlig noget hendes mand kaldte hende under en diskussion:

”Først tænkte jeg, at det var en fornærmelse, men siden fandt jeg ud af, at det nok var meget rigtigt. For jeg har fået Grundtvigs salmer ind som daglige små måder at forstå verden på. Så det er klart Grundtvigs teologi, som har formet mig,” fortæller hun.

”Det har dermed også været en poetisk kristendom. Vi bad fadervor, når jeg skulle sove, men vi gik ikke i kirke hver eneste søndag og bad heller ikke bordbøn.”

Svigermor læser Udfordringen

”Det med bordbøn kender jeg mere fra min svigerfamilie, hvor min svigermor altid beder bordbøn. Hendes meget direkte fromhed har også inspireret mig over årene. Det, at hun beder for mig, når der er noget, og at vi kan tale så direkte om Gud, er meget inspirerende for mig.”

Hun indskyder, at svigermoren læser Udfordringen med stor glæde.

Beder du også selv?

”Ja, det gør jeg i alle mulige situationer. Jeg beder Fadervor og også andre bønner om hjælp, styrke og tilgivelse. Bønnen er kommet til at fylde mere og mere for mig med alderen. Det giver en utrolig ro og klarhed over, hvad det egentlige er, man går og slås med og en oplevelse af, at der er én, der lytter og forstår.”

Beder du også om ledelse i forbindelse med dit arbejde?

”Nej, ikke direkte, men det er jo en del af Fadervor: ”Din vilje ske” og ”led os ikke ind i fristelse”. I Fadervor beder vi om ikke at blive ledt de forkerte steder hen. Men det er ikke sådan, at jeg beder til Gud, inden jeg skal ind og holde en tale. Men det kan da være, at jeg skal begynde på det. Det er jeg ikke blevet opdraget med, men jeg har mødt det hos nogle mennesker i min nærhed.”

Fra barne- til voksentro

Har du aldrig gjort oprør mod kristentroen?

”Jo, som teenager protesterede jeg kraftigt, når mine forældre ville have mig med i kirke, og var vist en vanskelig konfirmand for min mor, da jeg gik til præst hos hende. Men jeg har ikke taget et egentlig opgør på det her område.”

Hun endte da også med at læse teologi:

”Det var i de år, jeg fandt min personlige tro i en mere voksen udgave”.

Ida Auken er opvokset i Valby og er datter af præsten og politikeren Margrete Auken og litteraturprofessor Erik A. Nielsen. Hun er niece til den afdøde socialdemokratiske formand Svend Auken.

Troen som en tydning af livet

Hvad er troen så for dig i dag?

”Det er en ekstra tydning til tilværelsen. Der er mange, der mener, troen er i strid med naturvidenskaben, men sådan ser jeg det slet ikke. Jeg bliver ikke anfægtet af ny videnskabelig viden. Hvis nogen viser, at en religiøs oplevelse kan måles et eller anden sted i hjernen, tænker jeg: Fedt, så kan vi se Helligåndens virke. Der er mange måder at forstå livet og tilværelsen på. Men når det handler om, hvor vi kommer fra, hvor vi er på vej hen, hvad meningen med det hele er, hvad vores ansvar er, hvordan vi skal være som mennesker, og hvor vi går hen efter tilgivelse, når vi har fejlet, kan naturvidenskaben ikke hjælpe. Så det at have det ekstra lag på tilværelsen er en enorm berigelse og gave.”

Nu siger du en ekstra dimension, men hvad med relation?

”Hvis man føler sig misforstået – og det kan man jo let komme til i mit job, også af folk, der bevidst vil misforstå en – er det rart at vide, at der er en relation til en Gud, der forstår, hvad man mente, eller hvad man ville. Jeg kan hvile i den relation. Hvis man skal kalde troen et lag, er det det underste, det bærende lag – alt det andet kommer ovenpå.”

Påskens salmer

Nu nærmer vi os påsken. Hvad betyder den for dig?

”Det er en højtid, som betyder meget for mig. Man gennemlever livets blanding af sorg og glæde mellem langfredag og påskemorgen. Og så bliver man mindet om, at livet sejrer til sidst sammen med Kristus.
Påsken er også salmernes tid. “Hil dig Frelser og forsoner”, ”Påskeblomst, hvad vil du her” og “Krist stod op af døde” er nogle af mine yndlingssalmer, og det er vigtigt for mig at synge dem hver påske.”

Troen i politik

Men troen har også indflydelse på Ida Aukens politik, forstået på den måde, at hun ser mennesket både som skabt i Guds billede, det vidunderlige skaberværk, og som en synder, der har brug for tilgivelse:

”Det gør, at jeg ikke bliver fuldstændig liberalist og tænker, at mennesket er så godt, at vi bare skal fjerne alle regler, og så gør de det rigtige. Men jeg bliver heller ikke betonreguleringspolitiker, der tænker, at mennesket er så ondt, at alt skal holdes i stramme tøjler. Jeg leder efter en balance eller en vekselvirkning, der kan hjælpe os til at udfolde vores gudbillelighed og samtidig holde synden i skak.”

Teologi og politik

Så du kan også bruge din teologi i politik?

”Lige, da jeg blev valgt til folketinget, havde jeg et par år, hvor jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde læst jura, økonomi eller statskundskab. Men med årene er jeg blevet mere og mere glad for teologien. Den giver mig nogle andre måder at forstå og tale om tingene på end bureaukratsproget. Det holder mig fast på de større perspektiver: Hvad det er for et ansvar, vi har for naturen, hinanden og de børn, der ikke er født endnu.
Men det samler mig også op, når det ikke går godt. Der er mange ting, der ikke går godt, når man er i politik. Der er mange nederlag og mange ting, man har fået igennem, som andre ruller tilbage igen.”

Hun påpeger, hvordan det at være del af en 2000-årig historie siden Kristus er en styrke:

”Politik går utrolig stærkt. Tingene forandrer sig, og man skal hele tiden tage stilling til en masse daglige beslutninger. Så jeg synes, at det at have et længere perspektiv på, hvad man vil og har ansvar for, er en hjælp. Når der er en krise, eller man bliver ramt af en shitstorm, tænker jeg sommetider på Søren Kierkegaard, der siger noget i retning af: Det larmer rigtig meget i nuet, men det giver ikke det mindste lille ekko i evigheden. Det er der også en trøst i, når man bliver ramt af medieballade eller store udfordringer.”

Tro og klimapolitik

Selvom Ida Auken er teolog, har hun ikke beskæftiget sig med kirkepolitik i folketinget. Det skyldes ikke, at det ikke har hendes interesse. Da hun læste teologi, skrev hun således en prisopgave om forholdet mellem kirke og stat. Men det var noget andet, der drev hende ind i politik, nemlig klimaet og naturen.

Hvordan kobler du så klimapolitikken til troen?

”Jeg oplever, at naturen er en enorm gave, vi har fået lov at låne, være en del af og bruge – men ikke udnytte. Det er en opgave, vi har fået, men ikke er lykkedes med. Der kan vi godt bruge lidt mere Gudbilledlighed, for at sige det på en pæn måde.”

Ida Auken peger her på håbet:

”Grunden til, at jeg har kunne være 22 år i klimapolitik, hvor det jo desværre ikke er gået den rigtige vej på mange områder, er, fordi jeg har troen på, at det nok skal ende godt.
Vi er jordens salt og verdens lys. Vi har et medansvar. Selvom vi fejler igen og igen, er det vores opgave at være det gode træ, der bærer gode frugter, ikke fordi det frelser os, men fordi vi er elsket og tilgivet.”

Lad ikke lyset i dig blive mørke

Det er det samme håb, der står bag hendes afslutningsreplik:

”I den her tid, hvor der er så mange, der kæmper med stress, angst og depression, og hvor mange har store forventninger til sig selv og fortvivler eller føler, de er utilstrækkelige, skal vi minde os selv om, at vi skal se til, at lyset i os ikke er mørke. Det vil jeg gerne sende folk ud i verden med. Gå ud og lad dit lys skinne for andre. Det vil være et godt sted at slutte”.