Bodil kan ikke lade være med at skrive

Troen har altid været grundtonen og dannet grundlaget for forfatter Bodil Sangill. Det gælder også, når hun skriver. Hun har gennem årene udgivet en lang række bøger, både for børn og for voksne.

Bodil Sangill er vokset op på en gård i Vendsyssel i en familie med masser af kærlighed og omsorg:

”I mit barndomshjem var det at læse i Bibelen og bede aftenbøn en naturlig del af hverdagen. Som barn havde jeg en klar fornemmelse af, at det med Gud var noget trygt og godt. Jeg var med til gudstjeneste, gik i søndagsskole og var KFUK-spejder. Det var dog først som ung, under en påskegudstjeneste, at min relation til Kristus blev en central og bevidst del af min tro. Siden den dag har det været en stor glæde for mig at tænke på, at i og med, at jeg er skjult i Kristus, er jeg Himlen værdig – og ligeledes, at i og med, at Kristus lever skjult i mig, vil han sætte sin frugt igennem mig så længe, jeg lever her på jorden.”

Med Gud i hånden under skriveprocessen

”Det sidstnævnte tænker jeg ofte på under mit skrivearbejde: Jeg er ikke alene om det. Uanset om jeg skriver for børn eller voksne, tror jeg, det er synligt for enhver, at min tro spiller med. Den er så stor en del af mig, at det ikke kan være anderledes. Når det drejer sig om billedbøger til børn om kristne emner, er jeg meget bevidst om det. Da er det vigtigt for mig, at emnet præsenteres korrekt, letforståeligt og på en pædagogisk måde. Når det derimod drejer sig om noveller og romaner for voksne, er det mere handlingen og personerne, der får lov til at styre og udvikle sig. Jeg lader dog ofte en eller flere personer med en kristen holdning optræde i mine romaner. Og falder det naturligt ind i sammenhængen, får de også lov til at udtale sig om den kristne tro. Men personerne er dem, de er, og det skal respekteres. Jeg har skrevet og skriver en del noveller om ganske almindelige menneskers liv, og her er det nok mere sådan, at den kristne livsholdning spiller med i baggrunden.”

Vores evner giver et fingerpeg om vores livsopgave

Bodil ved ikke, om hun decideret vil betegne sit forfatterskab som et kald. Til gengæld understreger hun, at hun tror, at det er meningen, at hun skal bruge de evner, Gud har givet hende: ”Jeg er af den opfattelse, at ens evner giver et vigtigt fingerpeg om, hvad ens livsopgave og livskald er.” Sine evner til at fortælle historier har hun haft så længe, hun kan huske tilbage:

”Jeg havde en meget livlig fantasi, kan man vist roligt sige, og det var især, når jeg blev passet af min bedstemor, at den fik lov til at blomstre.
Mens min bedstemor sad med sit håndarbejde, sad jeg overfor hende og fortalte – først fra den virkelige verden, derefter fra fantasiens. Mens bedstemors håndarbejde voksede maske for maske voksede mine fantasihistorier ord for ord. Bedstemor lyttede opmærksomt til det hele. Med et smil og et nik hjalp hun mine mange historier på vej. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er min bedstemors fortjeneste, at min fortælleevne allerede i 3-4-årsalderen fik gode vækstbetingelser.”

Et forfatterskab bliver til

Det var dog først som 26-årig – og efter, at hun havde arbejdet som pædagog i et par år – at hun kom i gang med at skrive og udgive bøger: ”I første omgang var det billedbøger og romaner for førskolebørn.

”Som pædagog læste jeg mange bøger for børnene. Dermed fik jeg en klar fornemmelse af, hvad der fangede børnenes interesser og også, at der var kristne emner, som der på det tidspunkt ikke fandtes ret meget litteratur om. Senere blev det til børneromaner for større børn og senere igen noveller og romaner for voksne. Hvorfor udviklingen blev netop sådan, ved jeg egentlig ikke, men det sjove er – og det havde jeg ikke lige set komme – at da jeg fik mit første barnebarn begyndte billedbøgerne at snige sig ind igen. Jeg har nu seks dejlige børnebørn i alderen fra 1 til 13 år, jævnt fordelt rent aldersmæssigt. Så mon ikke der er inspiration til mange år endnu.”

Nyeste projekt

Bodil Sangill fortæller, at hun for øjeblikket er i gang med at skrive en billedbogsserie om drengen Johan. Den er illustreret af Susanne Lodahl Sigaard.
De to første i serien, ”Johans julekrybbe” og ”Johans påskehave” er tidligere blevet anmeldt i Udfordringen:

”Jeg kan røbe, at, om alt går vel, er der en tredje Johan-bog på vej, som skal udkomme i starten af 2024,” oplyser hun. ”Min arbejdsrytme er nu blevet, at jeg skifter imellem noget for børn og noget for voksne, og det har jeg det rigtig fint med.”

Hovedpersonen har noget tilfælles med forfatteren

Den seneste udgivelse fra Bodil Sangills hånd er en voksenroman, som handler om kvinden, Laura, der er kunstmaler. Hun har i sin barndom og tidligere ungdom haft svært ved at acceptere sig selv og sit særligt sensitive sind: ”Min seneste roman, ”Vejen ud”, er ikke en selvbiografi, men hovedpersonen og jeg har nogle ting til fælles:

For det første har vi begge det karaktertræk, at vi er særligt sensitive. Jeg blev først for nogle år siden bevidst om, at jeg selv er særligt sensitiv, og hvilken indvirkning det har haft i mit liv. Det skete, da jeg læste en bunke fagbøger om emnet. Under læsningen fik jeg den ene a-ha-oplevelse efter den anden. Og samtidig blev det en stærk drivkraft for mig til at skrive romanen om Laura.

At have fået karaktertrækket at være særligt sensitiv er på den ene side en stor gave, men samtidig kan det også være en udfordrende opgave, når det gælder livsmestring – især hvis omverdenen stiller sig uforstående over for den, man er. Lad mig sige det sådan: Jeg har haft let ved at indleve mig i Lauras situation.”

Glæden ved naturen

”En anden ting, Laura og jeg har til fælles, er vores store naturglæde. Ikke ret langt fra mit barndomshjem ligger Børglum Klosterskov. Her har jeg tilbragt rigtig mange timer som barn. Sammen med tre veninder har jeg udforsket skoven på kryds og tværs. Og jeg kommer der stadig med glæde, når lejligheden byder sig. I det hele taget er naturen det sted, jeg lader op og får ny energi.

At lade Laura vokse op i en skovridergård – og selv ”bo” der for en tid sammen med hende – var en stor bonusgave til mig som forfatter.”

Der er ikke noget, der hedder pensionsalder

Til sidst nævner Bodil Sangill en tredje ting, som hun og hovedpersonen Laura fra romanen har til fælles:

”Vi brænder begge for at realisere de evner, vi hver især har fået. Ja, vi kan på en måde ikke lade være. Det er det, der trækker i os hele tiden. Laura skal have fat i pensler og akvarelfarver. Jeg skal have fat i blyant og papir. Laura må i starten udføre sin kunst i smug. Jeg har mere skullet putte skrivearbejdet ind imellem så meget andet. Først i 2004 fik jeg mulighed for at skrive på fuld tid. Men mon ikke både Laura og jeg fortsætter så længe, vi kan. Det tror jeg. For sådan nogen som os er der ikke noget, der hedder pensionsalder.”

Bodil Sangill

Bodil Sangill er født i 1951.
Siden 2004 har hun været forfatter på fuld tid.
Hun er uddannet børnehavepædagog fra Hjørring seminarium i 1974.
Hun har været frivillig medarbejder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler i 27 år.
Hjemmeside: www bodilsangill.dk
Bodil Sangill har udgivet flere end 20 bøger.